Kapitel: 26 OVERGANGEN
Afsnit - II. Mange skikkelser; én korrektion Næste
1. Det er ikke vanskeligt at forstå grundene til, at du ikke beder Helligånden om at løse alle problemer for dig. Han har vanskeligere ved at løse nogle end andre. Ethvert problem er det samme for Ham, for hver enkelt løses gennem den samme respekt og ved samme fremgangsmåde. De aspekter, som har brug for at blive løst, ændrer sig ikke, hvilken skikkelse, som problemet end synes at antage. Et problem kan fremstå i mange skikkelser, og det vil det gøre, så længe problemet varer. Det tjener intet formål at forsøge at løse det i en bestemt skikkelse. Det vil genopstå og så vil det genopstå igen og igen, indtil det er blevet besvaret for alle tider og ikke vil genopstå i nogen som helst skikkelse. Og først da er du blevet forløst fra det.
2. Helligånden tilbyder dig forløsning fra ethvert problem, som du tror, du har. De er ens for Ham, for hver enkelt af dem, uanset den skikkelse, som det synes at antage, er et krav om, at en eller anden skal lide tab og yde et offer, for at du kan opnå noget. Og når situationen er opløst, så ingen kan tabe, er problemet borte, for det var en fejltagelse i perceptionen, som nu er blevet korrigeret. Den ene fejltagelse er ikke vanskeligere at bringe til sandheden, end den anden er. For der findes kun en fejltagelse, nemlig hele tanken om, at tab er en mulighed og kunne resultere i, at det kunne betyde gevinst for nogen overhovedet. Hvis dette var muligt, ville Gud være urimelig; synden ville være en mulighed, angreb retfærdiggjort og hævnen fair.
3. Denne ene fejltagelse, i en hvilken som helst skikkelse, har kun en korrektion. Der findes ikke noget tab; at tænke, at der gør, er en fejltagelse. Du har ingen problemer, selv om du tror, du har. Og du kunne ikke tro dette, hvis du kunne se dem forsvinde én efter én uanset størrelse, kompleksitet, eller tid og sted, eller en hvilken som helst egenskab, som du opfatter, får hver enkelt til at synes anderledes end de andre. Tro ikke, at de begrænsninger, som du pålægger det, du ser, kan begrænse Gud på nogen måde.
4. Retfærdighedens mirakel kan korrigere alle fejltagelser. Ethvert problem er en fejltagelse. Det begår en uretfærdighed overfor Guds Søn og er derfor ikke sand. Helligånden bedømmer ikke uretfærdigheder som store eller små, eller mere eller mindre. Der er ikke noget størrelsesforhold i dem for Ham. De er blot fejltagelser, som Guds Søn lider under uden grund. Og således tager Han tornene og naglerne bort. Han standser ikke for at bedømme om lidelsen er stor eller lille. Han foretager kun én bedømmelse; at dette at skade Guds Søn må være urimeligt, og derfor er det ikke sådan.
5. Du, som tror, at det er sikkert kun at give nogle fejltagelser til korrektion, medens du beholder andre for dig selv, husk dette: Retfærdigheden er altomfattende. Der findes ikke sådan noget som delvis retfærdighed. Hvis Guds Søn er skyldig, så er han forbandet, og han fortjener ingen barmhjertighed fra retfærdighedens Gud. Men bed ikke Gud om at straffe ham, fordi du dømmer ham skyldig og ønsker, at han skal dø. Gud tilbyder dig midlerne til at se hans uskyld. Ville det være rimeligt at straffe ham, fordi du ikke vil se det, som er lagt foran dig for, at du skal se det? Hver gang du beholder et problem hos dig selv, for at du selv vil løse det, eller bedømmer, at det er et problem, hvortil der ikke findes nogen løsning, har du gjort det stort og er gået forbi håbet om helbredelse. Du fornægter, at retfærdighedens mirakel kan være fair.
6. Hvis Gud er retfærdig, så kan der ikke være nogle problemer, som retfærdigheden ikke kan løse. Men du tror, at nogle urimeligheder er retfærdige og gode og nødvendige for at bevare dig selv. Det er disse problemer, som du tror er store og ikke kan løses. For der er nogle, som du ønsker skal lide tab, og ingen, som du helt og fuldt ønsker bevaret fra at miste noget. Overvej igen din specielle funktion. En er dig givet for, at du kan se hans fuldendte syndefrihed i ham. Og du vil ikke bede ham om et offer, for du kunne ikke ønske, at han skulle lide et tab. Det retfærdighedens mirakel, som du fremkalder, vil hvile på dig lige så sikkert, som på ham. Ej heller vil Helligånden være tilfreds, før det er modtaget af alle. For det, du giver til Ham, er for alle, og igennem det faktum, at du giver det, kan Han sikre, at alle modtager det ligeligt.
7. Tænk da på, hvor stor din egen forløsning vil være, når du er rede til at modtage korrektionen for alle dine problemer. Du vil ikke beholde et eneste, for du ønsker dig ikke smerte i nogen som helst skikkelse. Og du vil se hver enkelt lille smerte opløst foran Helligåndens milde åsyn. For de er alle små i Hans syn og ikke værdige til andet end et lille suk, før de forsvinder, for til alle tider at være forløst og ikke-huskede. Det, der engang syntes at være et specielt problem, en fejltagelse uden løsning, eller en sygdom uden helbredelse, er blevet transformeret til en universel velsignelse. Ofret er borte. Og i dets sted huskes Guds Kærlighed, og Den vil bortskinne alle erindringer om ofre og tab.
8. Gud kan ikke erindres, før retfærdigheden elskes i stedet for blive frygtet. Han kan ikke være uretfærdig overfor nogen eller noget, for Han ved, at alt som er, tilhører Ham og vil til alle tider være, som Han skabte det. Intet, som Han elsker, kan være andet end syndefrit og hinsides angreb. Din specielle funktion åbner den dør på vid gab, hinsides hvilken erindringen om Hans Kærlighed findes fuldstændig intakt og ubesmudset. Og det eneste, du behøver at gøre., er at ønske, at Himlen bliver givet til dig i stedet for helvedet, og enhver bolt og barriere, som synes at holde døren sikkert låst og lukket, vil blot falde bort og forsvinde. For det er ikke din Faders ønske, at du skulle tilbyde eller modtage mindre, end Han gav, da Han skabte dig i fuldendt kærlighed.
Næste Afsnit Kapitel