Kapitel: 31 DET ENDELIGE KLARSYN
Afsnit - II. At gå sammen med Kristus Næste
1. En ældgammel lektion overvindes ikke af, at det nye og det gamle sættes op imod hinanden. Den besejres ikke af, at sandheden bliver kendt og bliver ikke bekæmpet for at tabe til sandhedens gennemslagskraft. Der skal ikke forberedes et slag; der skal ikke bruges tid og ikke lægges planer for at bringe det nye ind. Der udkæmpes et ældgammelt slag imod sandheden, men sandheden svarer ikke igen. Hvem kunne blive såret i en sådan krig, medmindre han sårer sig selv? Han har ingen fjende i sandheden. Og kan han blive angrebet af drømme?
2. Lad os igen gennemgå, hvad det er, der står mellem dig og sandheden om det, du er. For der er enkelte skridt involverede i at give afkald på det. Det første er en beslutning, som du tager. Men derefter gives sandheden til dig. Du ønsker at få etableret sandheden. Og ved dette ønske fastsættes der to valg, hver gang du tror, at du må træffe en beslutning om noget. Ingen af dem er sande. Og ej heller er de forskellige. Men vi må se dem begge, før du kan se hinsides dem til det ene alternativ, som er et anderledes valg. Men det ikke i drømme, som du lavede, for at dette kunne være skjult for dig.
3. Det, du ønsker at vælge imellem, er ikke et valg og giver dig blot illusionen om, at det er frit, for det vil give det samme resultat, hvilken vej du end vælger. Derfor er det i virkeligheden slet ikke noget valg. Den, der fører an, og den, der følger efter, fremstår blot som adskilte roller, hvor hver enkelt ser ud til at have fordele, som du ikke ønsker at miste. Så ved sammensmeltningen af dem ser der ud til at være et håb om tilfredsstillelse og om fred. Du ser dig selv som splittet i begge disse roller, idet du for altid er delt mellem dem. Og enhver ven eller fjende bliver et middel til at hjælpe dig med at frelse dig fra dette.
4. Måske kalder du det kærlighed. Måske tror du, at det er et mord, som endelig er blevet retfærdiggjort. Du hader den, du gav lederrollen til, da du selv ønskede den, og du hader ligeledes de tider, hvor han ikke påtog sig den, hvor du ønskede at påtage dig rollen som den, der følger efter, og hvor du bortgav rollen af lederskabet. Og det var det, du skabte din broder til, og lærte at tænke, at dette er hans formål. Medmindre han tjener dette, har han ikke opfyldt den funktion, som blev ham givet af dig. Og derfor har han fortjent døden, for han har intet formål, og du har ikke brug for ham.
5. Og hvad med ham? Hvad ønsker han sig af dig? Hvad andet kunne han ønske end det, du ønsker af ham? Herved vælges livet lige vel som døden, for det, du vælger, vælger du også for ham. Du råber til ham to gange, som han gør det til dig. Valget ligger mellem disse to, for de giver hver sit resultat. Det betyder ikke noget, om han er den, der fører an eller den, der følger efter, for du har valgt døden. Men resultatet er ikke det samme, om han beder om døden eller livet, om had eller tilgivelse eller om hjælp. Hør det ene, og du er adskilt fra ham og er fortabt. Men hør det andet, og du forener dig med ham, og i dette dit svar findes frelsen. Den stemme, du hører i ham, er blot din egen. Hvad er det, han beder dig om? Og lyt omhyggeligt! For han beder om det, der vil komme til dig, for du ser et billede af dig selv og hører din egen stemme bede om, hvad det er, du ønsker dig.
6. Før du svarer, hold en pause og tænk på dette:
Det svar, jeg giver min broder er det, jeg beder om.
Og det, jeg får at vide om ham, er det, jeg får at vide om mig selv.
Lad os da vente et øjeblik og være stille, idet vi glemmer alt det, vi troede, vi hørte; idet vi husker, hvor meget vi ikke ved. Denne broder hverken fører an eller følger efter men går ved vor side på den selvsamme vej. Han er som os, lige så nær ved eller fjernt fra det, vi ønsker os, som vi tillader ham. Vi får ikke nogen gevinster, som han ikke far sammen med os, og vi falder tilbage, hvis han ikke gør fremskridt. Tag ikke hans hånd i vrede men i kærlighed, for du kan se dine egne fremskridt i hans. Og vi går adskilte langs vejen, medmindre du beholder ham ved din side i sikkerhed.
7. Fordi han er din ligemand i Guds Kærlighed, vil du blive frelst fra alle ydre fremtoninger og besvare den Kristus, Som kalder på dig. Vær stille og lyt. Tænk ikke ældgamle tanker. Glem de dystre lektioner, som du lærte om denne Guds Søn, som råber til dig. Kristus kalder på alle med den samme ømhed, idet Han ikke ser nogen, der fører an og nogen, der følger efter, og idet Han kun hører et og det samme svar til dem alle. Fordi Han hører en Stemme, kan Han ikke høre et svar, der er anderledes end det, Han gav, da Gud udpegede Ham til at være Hans eneste Søn.
8. Vær meget stille et øjeblik. Kom uden alle de tanker om det, du lærte tidligere, og læg alle de billeder bort, som du lavede. Det gamle vil forsvinde for det nye, uden at du ønsker eller handler imod det. Der vil ikke være noget angreb på de ting, som du troede var værdifulde og ønskede at værne om. Der vil ikke være noget angreb på dit ønske om at høre et råb, som aldrig blev foretaget. Intet vil skade dig på dette hellige sted, hvor du kommer for i stilhed at lytte og lære sandheden om, hvad du virkeligt ønsker dig. Du bliver ikke bedt om at lære andet end dette. Men når du hører det, vil du forstå, at du blot behøver at komme uden de tanker, du ikke ønskede dig, og som ikke var sande.
9. Tilgiv din broder for alle ydre fremtoninger, som blot er ældgamle lektioner, som du har lært dig selv om din egen synlighed. Hør kun hans råb om barmhjertighed og om forløsning fra alle de truende billeder, som han har om det, han er og om det, du må være. Han er bange for at følges med dig og tror, at det måske ville være mere sikkert for ham at være lidt foran eller lidt bagved dig. Kan du komme videre, hvis du tror det samme, så du kun kommer fremad, når han træder tilbage, og falder tilbage, når han går fremad? For således glemmer du rejsens mål, som blot er at beslutte dig til at følges med ham, så der ikke er en, der fører an og ikke en, der følger efter. Således er det en vej i går sammen, ikke alene. Og ved dette valg ændres indlæringens mål, for Kristus er da blevet genfødt for jer begge.
10. Et øjeblik tilbragt uden dine ældgamle ideer om, hvem din storartede følgesvend er, og hvad han skulle bede om, er nok til at lade dette ske. Og du vil da opfatte, at hans formål er det samme som dit. Han beder om det, du ønsker dig og har behov for det samme som dig. Det antager måske en anden skikkelse i ham, men det er ikke formen du er ansvarlig overfor. Han spørger, og du modtager, for du er blot kommet med et eneste formål; at du lærer, at du elsker din broder med en broders kærlighed. Og som din broder må hans Fader være den samme som din, som han er lig dig i sandheden.
11. Sammen huskes Jeres fælles arv og modtages den af Jer begge. Alene nægtes den Jer begge. Er det ikke klart, at så længe du stadig insisterer på enten at føre an eller at følge efter, tror du, at du går alene uden nogen ved din side? Dette er vejen, der ingen steder fører hen, for lyset kan ikke gives til dig, så længe du går alene, og derfor kan du ikke se, hvilken vej du går. Og således er der forvirring og en fornemmelse af en endeløs tvivl, som du vakler frem og tilbage alene i mørket. Men dette er blot ydre fremtoninger af, hvad rejsen er, og hvordan den skal foretages. For ved siden af dig er der En, Som holder lyset for dig, så hvert et skridt foretages sikkert og med en vished om vejen. Et bind for øjnene kan med sikkerhed skjule dit syn, men det kan ikke få selve vejen til at formørke sig. Og Han, Som rejser sammen med dig, har lyset.
Næste Afsnit Kapitel