Kapitel: 1 MIRAKLERS BETYDNING
Afsnit - III. Forsoning og mirakler Næste
1. Jeg leder Forsoningsprocessen, som jeg påtog mig at starte. Når du tilbyder et mirakel til en af mine brødre, tilbyder du det til dig selv og til mig. Grunden til, at du kommer før mig, er, at jeg ikke har brug for mirakler for min egen Forsonings skyld, men jeg står til sidst, hvis du skulle snuble midlertidigt. Min andel i Forsoningen er, at jeg sletter alle de fejl, som du ellers ikke kunne korrigere. Når du er vendt tilbage til erkendelsen af dit oprindelig stade, bliver du naturligt selv en del af Forsoningen. Da du deler min uvilje imod at acceptere fejl i dig selv og i andre, må du tilslutte dig det store korstog for at korrigere dette; Lyt til min stemme, lær at opløse fejltagelser og at handle for at korrigere dem. Kraften til at forårsage mirakler tilhører dig. Jeg vil arrangere mulighederne for at lave dem, men du må være klar og villig. At udføre dem vil bringe overbevisning ind i evnen, for overbevisningen kommer gennem opnåelsen. Evnen er potentialet, opnåelsen er udtryklet, og Forsoningen, som er Guds børns naturlige profession, er formålet.
2. »Himlen og jorden skal forsvinde«, betyder, at de ikke fortsat vil eksistere som adskilte stater. Mit ord, som er opstandelsen og livet, vil ikke forsvinde, for livet er evigt. Du er Guds værk, og Hans værk er fuldstændig elskeligt og elskende. Dette er, hvad et menneske må tænke om sig selv i sit hjerte, for det er, hvad han er.
3. De tilgivne er midlet til Forsoning. Idet de er fyldt med ånd, tilgiver de til gengæld. De, der er forløst, må forene sig i anstrengelserne om at forløse deres brødre, for det er Forsoningens plan. Miraklet er måden, hvorpå de sind, der tjener Helligånden, forener sig med mig for at frelse og forløse alle Guds skabninger.
4. Jeg er den eneste, der kan frembringe mirakler ubegrænset, for jeg er Forsoningen. Du har en rolle at spille i Forsoningen, og jeg vil anvise dig den. Spørg mig, hvilke mirakler, du skal udføre. Dette sparer dig for unødig anstrengelse, for du vil handle under direkte kommunikation. Miraklets upersonlige natur er en vigtig del, for det giver mig mulighed for at styre dens anvendelse, og under min styring fører mirakler til en højst personlig erfaring om åbenbaringer. En Guide kontrollerer ikke, men han anviser, idet han overlader det til dig at følge hans anvisning. »Led os ikke i fristelse« betyder »erkend dine fejl og vælg at forlade dem ved at følge min vejledning«.
5. Fejl kan ikke virkelig true sandhed, som altid kan modstå den. Kun fejlen er faktisk sårbar. Du kan frit etablere dit kongerige, hvor du ønsker det, men det rigtige valg er uafvendeligt, hvis du husker dette:
Ånd er altid i en tilstand af nåde.
Din virkelighed er kun ånd.
Derfor er du altid i en tilstand af nåde.
Forsoningen forløser alle fejltagelser på denne måde og løsriver dermed frygtens kilde. Hver gang du oplever Guds forsikringer som en trussel, er det altid, fordi du forsvarer en fejlplaceret eller en fejlrettet loyalitet. Når du projicerer dette til andre, fængsler du dem, men kun for så vidt som du forstærker de fejltagelser, som de allerede har gjort. Dette gør dem sårbare over for andres forvrængninger, siden deres egen opfattelse af dem selv er forvrænget. Mirakelarbejderen kan kun velsigne dem, og dette forløser deres forvrængninger og frigør dem fra fængslet.
6. Du reagerer på det, du opfatter, og som du opfatter, således skal du opføre dig. Den Gyldne Regel beder dig om at være mod andre, som du ønsker, at de skal være mod dig. Dette betyder, at begges perception må være helt nøjagtig. Den Gyldne Regel er reglen for hensigtsmæssig opførsel. Du kan ikke opføre dig hensigtsmæssigt, medmindre du opfatter korrekt. Da du og din nabo er ligestillede medlemmer i en familie, vil du gøre mod begge, som du opfatter begge. Du skal se ud fra din egen perceptions hellighed til den andens hellighed.
7. Mirakler stiger op fra et sind, der er klar til dem. Ved at være forenet rækker dette sind ud til alle, endda uden at mirakelarbejderen selv er bevidst om det. Miraklernes upersonlige natur hænger sammen med, at Forsoningen selv er et, idet den forener alle skabninger med deres Skaber. Som et udtryk for det, du virkelig er, sætter miraklet sindet i en tilstand af nåde. Sindet ønsker da ganske naturligt Værten indenfor og den fremmede udenfor velkommen hos sig. Når du tager den fremmede ind, bliver han din bror.
8. Det er ikke din bekymring, at miraklet kan have virkninger på din bror, som du ikke genkender. Miraklet vil altid velsigne dig. Mirakler, som du ikke er blevet bedt om at udføre, har ikke mistet deres værdi. De er stadig udtryk for din egen tilstand af nåde, men miraklets handlingsaspekt bør styres af mig p.g.a. min fuldstændige bevidsthed om hele planen. Mirakelbevidsthedens upersonlige natur sikrer din nåde, men kun jeg er i en situation, hvor jeg kan vide, hvor de kan sættes ind.
9. Mirakler er selektive, men kun på den måde, at de rettes mod dem, der kan bruge dem for sig selv. Siden dette gør det uafvendeligt, at de vil række dem videre til andre, bliver der således svejset en stærk kæde af Forsoning. Det selektive tager imidlertid ikke hensyn til miraklets størrelse, da begrebet størrelse eksisterer på et plan, der i sig selv er uvirkeligt. Siden miraklets mål er at genskabe bevidstheden om virkeligheden, ville det ikke være anvendeligt, hvis det var bundet af de love, der styrer de fejl, som det forsøger at korrigere.
Næste Afsnit Kapitel