Kapitel: 21 FORNUFT OG PERCEPTION
Afsnit - III. Tillid, tro og klarsyn Næste
1. Alle specielle forhold har synden som sit mål. For de indgår handler med virkeligheden, som den tilsyneladende enhed indretter sig på. Glem ikke dette: at handle er at sætte en begrænsning, og enhver broder, som du har et begrænset forhold til, hader du. Du forsøger måske at overholde aftalen i rimelighedens navn, idet du sommetider afkræver dig selv en betaling, men måske dog oftere den anden. Således forsøger du i rimelighedens navn at lindre skylden, som kommer fra forholdets accepterede formål. Og det er grunden til, at Helligånden må ændre forholdets formål for at gøre det brugbart for Ham og uskadeligt for dig.
2. Hvis du accepterer denne ændring, har du accepteret tanken om at gøre plads for sandheden. Syndens kilde er borte. Du kan stadig forestille dig, at du oplever dens virkninger, men det er ikke længere dit formål, og du ønsker det ikke. Ingen tillader, at et formål erstattes, så længe han ønsker sig det, for intet sættes højere og beskyttes mere end et mål, som sindet accepterer. Dette vil det følge, grumt eller lykkeligt, men altid i tillid og med den stædighed, som tilliden uafvendeligt medbringer. Tillidens magt genkendes ikke, hvis den lægges i synden. Men den genkendes altid, hvis den lægges i kærligheden.
3. Hvorfor er det mærkeligt for dig, at troen flytter bjerge? Det er i virkeligheden en lille ting for en sådan magt. For troen kan holde Guds Søn lænket, så længe han tror, at han er i lænker. Og når han forløses fra dem, er det simpelthen, fordi han ikke længere tror på dem, idet han trækker den tro tilbage fra dem, som siger, at de kan fastholde ham, idet han i stedet for sætter sin lid til sin frihed. Det er umuligt at have samme tro på modsatrettede ting. Den tro, du giver til synden, tager du fra helligheden. Og det, du giver til helligheden, har du taget fra synden.
4. Tillid, tro og klarsyn er de midler, hvormed hellighedens mål nås. Ved deres hjælp fører Helligånden dig til den virkelige verden og bort fra alle illusioner, hvor du lagde din tro. Dette er Hans retning, den eneste, som Han nogensinde kan se. Og medens du går, minder Han dig om, at der kun er en. Hans tillid og Hans tro og klarsyn er allesammen til brug for dig. Og når du har accepteret dem fuldstændigt i stedet for dine egne, vil du ikke længere have brug for dem. For tillid og klarsyn og tro er kun meningsfyldte, indtil sikkerhedens stade er opnået. De kendes ikke i Himlen. Men det er igennem dem, at Himlen opnås.
5. Det er umuligt, at Guds Søn mangler tillid, men han kan selv vælge, hvor han lægger den. Troløshed er ikke en mangel på tillid, men dette at have tillid til ingenting. Den tillid, der gives til illusioner, mangler ikke magt, for igennem den tror Guds Søn på, at han er magtesløs. Således er han troløs overfor sig selv, men stærk i sin tillid til illusionerne om sig selv. For du lavede tilliden, perceptionen og troen som et middel til at miste sikkerheden og til at finde synden. Denne vanvittige retning var dit valg, og gennem din tillid til det, du valgte, lavede du det, du ønskede dig.
6. Helligånden har en anvendelse for alle de midler, hvormed du forsøgte at finde synden. Men som Han bruger dem, fører de bort fra synden, for Hans formål ligger i den modsatte retning. Han ser de midler, du bruger, men ikke formålet, som du lavede dem til. Han vil ikke tage dem fra dig, for Han ser deres værdi som et middel til det, som Han vil for dig. Du lavede perceptionen, så du kunne vælge mellem dine brødre og søge efter synden sammen med dem. Helligånden ser perceptionen som et middel til at lære dig, at klarsynet af et helligt forhold er det eneste, du ønsker at se. Derefter vil du give din tillid til helligheden, idet du da ønsker og tror på den, på grund af det, du ønsker dig.
7. Når alle de midler, som engang tjente synden, bliver styret imod helligheden, bliver tilliden og troen knyttet til klarsynet. For det, du tror er synd, er begrænsning, og den, du forsøger at begrænse til kroppen, hader du på grund af din frygt. Når du nægter at tilgive ham, fordømmer du ham til kroppen, da du holder af midlerne til synd. Og derfor ligger din tro og tillid hos kroppen. Men helligheden vil sætte din broder fri, idet den fjerner hadet ved at fjerne frygten, ikke som et symptom, men som sin kilde.
8. De, som ønsker at befri deres brødre fra deres kroppe, kan ikke have nogen frygt. De har frasagt sig syndens midler ved at vælge at lade alle begrænsninger blive fjernet. Når de ønsker at se deres brødre i hellighed, ser magten i deres tro og tillid langt hinsides kroppen, idet den støtter klarsynet i stedet for at forhindre det. Men først vælger de at se, hvor meget deres tillid havde begrænset deres forståelse af verden, idet de ønskede at placere dens magt et andet sted, hvis et andet synspunkt blev dem givet. Miraklerne, som følger denne beslutning, udspringer også af tilliden. For enhver, der vælger at se bort fra synden, får klarsynet foræret og føres til helligheden.
9. De, som tror på synden, må tro, at Helligånden beder om ofre, for det er den måde, de tror, at deres formål opnås på. Broder, Helligånden ved, at et offer intet bringer. Han indgår ikke handler. Og hvis du forsøger at begrænse Ham, vil du hade Ham, fordi du er bange. Den gave, som Han har givet til dig, er større end noget af det, som du finder på denne side af Himlen. Øjeblikket til at genkende dette er nær. Foren din bevidsthed med det, som allerede er blevet forenet. Den tillid, som du giver din broder, kan opnå dette. For Han, Som elsker verden, ser den for dig uden en eneste plet af synd og i den uskyld, som gør synet af den lige så smuk som Himlen.
10. Din tro på ofre har givet stor magt til det i din måde at se på, ud over det faktum, at du ikke forstår, at du intet kan se på grund af dette. For ofre må kræves fra en krop af en anden krop. Sindet kunne hverken bede om det eller modtage det i sig selv. Og det kunne kroppen heller ikke. Formålet er i sindet, som bruger kroppen til at udføre midlerne til synd med, som sindet tror på. Således er foreningen af sind og krop en uafvendelig tro for dem, som værdsætter synden. Og således er et offer nødvendigvis et middel til begrænsning og således til had.
11. Tror du, at Helligånden beskæftiger Sig med dette? Han giver ikke det, som det er Hans formål at føre dig bort fra. Du tror, at Han ønsker at tage noget fra dig, til dit eget bedste. Men »bedste« og »---tage noget fra« er modsætninger og kan ikke forenes på nogen meningsfyldt måde. Det er det samme som at sige, at solen og månen er et og det samme, fordi de følges med dagen og natten, og derfor må de forenes. Men synet af den ene er blot tegnet på, at den anden er forsvundet af syne. Ej heller er det muligt, at det, som giver lys, er ét med det, som er afhængig af mørket for at kunne ses. Ingen af dem kræver, at den anden ofrer sig. Men hver af dem er afhængig af, at den anden ikke er til stede.
12. Kroppen blev lavet for at være et syndens offer, og for at være i mørke, så den stadig kan ses. Men i klarsynets lys ses den helt anderledes. Du kan have tillid til, at den tjener Helligåndens mål og give den magten til at tjene som et middel til at hjælpe de blinde med at se. Men når de ser, ser de forbi den, som du selv gør. Den tillid og den tro, som du gav til den, hører til hinsides den. Du gav perceptionen og troen og tilliden fra sindet til kroppen. Lad dem nu blive givet tilbage til det, som lavede dem, og som stadig kan bruge dem til at frelse sig selv fra det, der lavede dem.
Næste Afsnit Kapitel