Kapitel: 3 DEN USKYLDIGE PERCEPTION
Afsnit - III. Perception contra viden Næste
1. Vi har lagt vægten på perception og har endnu sagt meget lidt om viden. Det er fordi perceptionen skal være i orden, før du kan vide noget som helst. At vide er at være sikker. Usikkerhed betyder, at du ikke ved. Viden er magt, fordi det er sikkerhed, og sikkerhed er styrke. Perception er midlertidig. Som en egenskab ved troen på rum og tid, er den afhængig af enten frygt eller kærlighed. Fejlperceptioner skaber frygt og sande perceptioner skaber kærlighed, men ingen af dem bringer sikkerhed, for alle perceptioner skifter. Det er derfor, det ikke er viden. Sand perception er basen for viden, men dette at vide er bekræftelsen på sandheden og ligger ud over alle perceptioner.
2. Alle dine vanskeligheder kommer fra det faktum, at du ikke genkender dig selv, din broder eller Gud. At genkende betyder »at kende igen«, hvilket antyder, at du kendte før. Du kan se på mange måder, for perception involverer fortolkning, og dette betyder, at det ikke er helt eller konsekvent. Miraklet, som er en perceptionsmåde, er ikke viden. Det er det rette svar på et spørgsmål, men du stiller ikke spørgsmål, når du ved. At stille spørgsmål ved illusionerne er det første skridt til at opløse dem. Miraklet eller det rigtige svar, korrigerer dem. Siden perceptioner ændrer sig, er deres afhængighed af tiden indlysende. Måden, du opfatter på på et givet tidspunkt, bestemmer, hvad du gør, og handlinger må ske i tiden. Viden er tidløs, da vished ikke er tvivlsom. Du ved, når du er holdt op med at stille spørgsmål.
3. Det spørgende sind opfatter sig selv som værende i tiden og leder derfor efter fremtidige svar. Det lukkede sind tror, at fremtiden og nutiden vil være det samme. Dette etablerer en tilsyneladende stabil tilstand, der som regel er et forsøg på at modgå en underliggende frygt om, at fremtiden vil være værre end nutiden. Denne frygt begrænser tendensen til overhovedet at stille spørgsmål.
4. Sandhedssynet er den naturlige perception for det spirituelle syn, men det er stadig en korrektion mere end et faktum. Det spirituelle syn er symbolsk og derfor et værktøj til viden. Det er imidlertid et middel til den rette perception, som bringer det ind i det rette miraklernes område. En »Gudsvision« ville mere være et mirakel end en åbenbaring. Det faktum, at perception overhovedet er involveret, fjerner erfaringen fra vidensområdet. Det er derfor, at visioner, hvor hellige de end måtte være, ikke varer.
5. Bibelen fortæller, at du skal kende dig selv eller være sikker. Vished er altid af Gud. Når du elsker nogen, har du opfattet ham, som han er, og dette gør det muligt for dig at kende ham. Indtil du har opfattet ham, som han er, kan du ikke kende ham. Så længe du stiller spørgsmål om ham, angiver du tydelig, at du ikke kender Gud. Vished kræver ikke handling. Når du siger, at du handler på basis af viden, blander du i virkeligheden viden sammen med perception. Viden giver styrken til kreativ tænkning men ikke nødvendigvis til at handle rigtigt. Perception, mirakler og handling er nært forbundne. Viden er resultatet af åbenbaringen og indebærer udelukkende tænkning. Selv i sin mest spirituelle form involverer perception kroppen. Viden kommer fra det indre alter og er tidløs, da den er sikker. At opfatte sandheden er ikke det samme som at kende den.
6. Rigtig perception er nødvendig, før Gud kan kommunikere direkte til Sine altre, som Han oprettede i Sine Sønner. Der kan Han kommunikere Sin sikkerhed, og Hans viden vil med sikkerhed bringe fred. Gud er ikke en fremmed for Sine Sønner, og Hans Sønner er ikke fremmede for hinanden. Viden eksisterede før perception og før tid og vil til sidst erstatte dem begge. Dette er den virkelige betydning af »Alfa og Omega, begyndelsen og enden«, og »før Abraham var - er Jeg«. Perception kan og skal stabiliseres, men viden er stabil. »Frygt Gud og overhold Hans bud«, bliver til »Kend Gud og accepter Hans vished«.
7. Hvis du angriber fejlen i en anden, vil du skade dig selv. Du kan ikke kende din bror, når du angriber ham. Angreb gøres altid mod en fremmed. Du gør ham til en fremmed ved at fejlopfatte ham, og derfor kan du ikke kende ham. Det er, fordi du har gjort ham til en fremmed, at du er bange for ham. Opfat ham rigtigt, så du kan kende ham. Der findes ikke fremmede i Guds Skabelse. Når du skaber, som Han skabte, kan du skabe det, du kender og derfor også acceptere det som dit eget. Gud kender sine børn med fuldendt sikkerhed. Han skabte dem ved at kende dem. Han genkender dem fuldstændigt. Når de ikke genkender hinanden, genkender de ikke Ham.
Næste Afsnit Kapitel