Kapitel: 10 SYGDOMMENS AFGUDER
Afsnit - IV. Enden på sygdom Næste
1. Al magi er et forsøg på at forene sig med det uforenelige. Al religion er erkendelsen af, at det uforenelige ikke kan forenes. Sygdom og fuldendthed kan ikke forenes. Hvis Gud skabte dig som fuldendt, så er du fuldendt. Hvis du tror, at du kan blive syg, så har du sat andre guder i Hans sted. Gud er ikke i krig med den sygdommens gud, som du har lavet, men det er du. Han er symbolet på at beslutte sig imod Gud, og du er bange for ham, fordi han ikke kan forenes med Guds Vilje. Hvis du angriber ham, vil du gøre ham virkelig for dig selv. Men hvis du nægter at tilbede ham i hvilken som helst form, han måtte antage, og hvor som helst du måtte se ham, vil han forsvinde ind i den intethed, hvorfra han blev lavet.
2. Virkeligheden kan kun stige op over et sind, der ikke er overskyet. Den er der altid for, at du kan acceptere den, men accepten af den afhænger af din villighed til at modtage den. At kende virkeligheden må indebære villigheden til at bedømme uvirkeligheden for det, den er. At se hinsides intetheden er blot at bedømme den korrekt p.g.a. din evne til at bedømme den i sandhed til også at lade den forsvinde. Viden kan ikke stige op i et sind, der er fuld af illusioner, for sandheden og illusioner er uforenelige. Sandheden er hel og kan ikke kendes af en del af et sind.
3. Sønneforholdet kan ikke opfattes som delvist sygt, for at opfatte det på denne måde er slet ikke at opfatte det. Hvis Sønneforholdet er et, er det det på alle måder. Enhed kan ikke deles. Hvis du opfatter andre guder, er dit sind delt, og det vil ikke være muligt for dig at begrænse denne delthed, for det er tegnet på, at du har fjernet en del af dit sind fra Guds Vilje. Det betyder, at det er ude af kontrol. At være ude af kontrol er at være ude af fornuft, og sindet bliver da ufornuftigt. Ved at definere sindet på en forkert måde, opfatter du det, som om det fungerer på en forkert måde.
4. Guds love vil bevare dit sind i fred, for fred er Hans Vilje, og Hans love blev etableret for at bevare den. Hans love er frihedens love, men dine er ufrihedens love. Da frihed og ufrihed er uforenelige, kan deres love ikke forstås sammen. Guds love arbejder kun til dit bedste, og der findes ikke andre love end Hans. Alt andet er blot lovløst og derfor kaotisk. Men Gud Selv har beskyttet det, som Han har skabt med Sine love. Alt det, som ikke kommer under dem, eksisterer ikke. »Kaotiske love« er en betydningsløs formulering. Skabelsen er fuldendt retfærdig, og det kaotiske er uden mening, fordi det er uden Gud. Du har givet din »fred« til de guder, som du lavede, men de er der ikke for at tage den fra dig, og du kan ikke give den til dem.
5. Du har ikke frihed til at opgive friheden, men kun til at fornægte den. Du kan ikke gøre det, som Gud ikke havde tænkt Sig, for det Han ikke havde tænkt Sig, sker ikke. Dine guder bringer ikke kaos, du giver dem evnen til at lave kaos og modtager den fra dem. Alt dette er ikke sket. Intet andet end Guds love er nogensinde sket, og intet andet end Hans Vilje vil nogensinde ske. Du blev skabt gennem Hans love og ved Hans vilje, og måden, hvorpå du blev skabt, etablerede dig som skaber. Det, du har lavet, er dig så uværdigt, at du næppe kunne ønske dig det, hvis du var villig til at se det, som det virkeligt er. Du ville da overhovedet intet se, og dit klarsyn ville se hinsides det til det, der er i dig og omkring dig. Virkeligheden kan ikke gennembryde de blokeringer, som du sætter imellem, men den vil omslutte dig fuldstændigt, når du slipper dem.
6. Når du har oplevet Guds beskyttelse, bliver fremstillingen af afguder ufattelig. Der er ingen mærkelige billeder i Guds Sind, og det, der ikke er i Hans Sind, kan ikke være i dit, for I er i et sind, og dette sind tilhører Ham. Det er dit, fordi det tilhører Ham, da ejerskab for Ham er at dele, og hvis det er sådan for Ham, så er det sådan for dig. Hans definitioner er Hans love, for ved disse love skabte Han universet, som det er. Ingen falske guder, som du sætter ind imellem dig selv og din virkelighed, har nogen som helst påvirkning på sandheden. Freden er din, fordi Gud skabte dig, og Han skabte intet andet.
7. Miraklet er en Guds Søns handling, hvor han har lagt alle falske guder bort og råder sin broder til at gøre det samme. Det er en troshandling, fordi det er erkendelsen af, at hans broder kan gøre det. Det er et råb til Helligånden i hans sind, et råb der styrkes ved at tilslutte sig det. P.g.a. at mirakel-arbejderen har hørt Guds Stemme, styrker han Den i en syg broder ved at svække hans tro på sygdommen, som han ikke deler med ham. Et sinds kraft kan skinne ind i et andet, for alle Guds lamper blev tændt ved den samme gnist. Den er overalt, og den er evig.
8. I mange forbliver kun gnisten, for De Mægtige Stråler er slørede. Dog har Gud holdt gnisten levende således, at Strålerne aldrig helt kan glemmes. Hvis du blot ser den lille gnist, vil du lære om det større lys, for Strålerne er der usete. At opfatte gnisten vil helbrede, men at kende lyset vil skabe. Men på vejen tilbage må det lille lys først erkendes, for adskillelsen var en nedstigning fra storhed til lidenhed. Men gnisten er stadig lige så ren som det store lys, for det er skabningens tilbageblevne råb. Læg al din tillid i det, og Gud vil svare dig.
Næste Afsnit Kapitel