Kapitel: 13 DEN SKYLDFRI VERDEN
Afsnit - IV. Tidens funktion Næste
1. Og nu skulle så grunden til, at du er bange for dette kursus, være tydelig. For dette er et kursus i kærlighed, da det er om dig. Det er blevet dig fortalt, at din funktion i denne verden er helbredelse, og din funktion i Himlen er at skabe. Egoet lærer dig, at din funktion her på jorden er at ødelægge, og at du overhovedet ikke har nogen funktion i Himlen. Det vil derfor ødelægge dig her og begrave dig her uden at efterlade dig nogen arv ud over det støv, som det tror, du blev lavet af. Så længe det er rimeligt tilfreds med dig, som det nu tænker, tilbyder det dig glemsel. Når det bliver ovenud grusomt, tilbyder det dig helvede.
2. Men hverken glemslen eller helvedet er så uacceptable for dig som Himlen. Din definition af Himlen er helvede og glemslen, og den virkelige Himmel er den største trussel, som du tror, du kan opleve. For helvedet og glemslen er ideer, som du lavede, og du er fast besluttet på at demonstrere deres virkelighed for at befæste din egen. Hvis der sættes spørgsmålstegn ved deres, tror du, at det bliver gjort ved din. For du tror, at angreb er din virkelighed, og at din endelige ødelæggelse er det endegyldige bevis på, at du havde ret.
3. Under disse omstændigheder ville det da ikke være bedre at have haft uret, ud over det faktum at du ikke havde ret? Selvom man måske kunne argumentere for, at døden angiver, at der var liv, kan ingen fastholde, at det beviser, at der er liv. Selv det forudgående liv, som døden angiver har været, kan kun have været overflødigt, hvis dette er resultatet og har brug for dette for overhovedet at bevise, at det var til. Du sætter spørgsmålstegn ved Himlen, men du sætter ikke spørgsmålstegn ved dette. Dog kunne du helbrede og blive helbredt, hvis du gjorde, og selvom du ikke kender Himlen, kunne det så ikke være tilfældet, at den er mere ønskværdig end døden? Du har været lige så selektiv i det, du sætter spørgsmålstegn ved, som du er i din perception. Et åbent sind er mere ærligt end dette.
4. Egoet har en mærkelig opfattelse af tiden, og du kunne begynde med at sætte spørgsmålstegn ved dette. Egoet investerer meget i fortiden og tror slutteligen, at fortiden er det eneste aspekt af tiden, som er meningsfyldt. Husk, at dets vægt på skyld gør det mulig for det at sikre dens fortsættelse ved at lave fremtiden som fortiden, for derved at undgå nutiden. Ud fra den opfattelse, at betalingen for fortiden ligger i fremtiden, bliver fortiden det bestemmende element for fremtiden og gør dem til hinandens evige afløsere uden en forstyrrende indgriben fra nutiden. For egoet betragter nutiden som en kort overgang til fremtiden, hvori det bringer fortiden til fremtiden ved at fortolke nutiden i fortidige formuleringer.
5. »Nu« har ingen mening for egoet. Nutiden minder det blot om fortiden, og det reagerer på nutiden, som om det var fortiden. Egoet kan ikke acceptere en forløsning fra fortiden, og selvom fortiden er forbi, forsøger egoet at bevare billedet af den ved at reagere, som om det var nutiden. Det dikterer dine reaktioner på dem, du møder i nutiden ud fra et fortidigt referencepunkt og skjuler derved deres nutidige virkelighed. Ja, hvis du følger egoets diktat, vil du faktisk reagere på din broder, som om han var en anden, og dette vil i sandhed afholde dig fra at genkende ham, som den han virkelig er. Og du vil modtage budskaber fra ham fra din egen fortid, for ved at gøre den virkelig og nutidig, forbyder du dig selv at slippe den. Du nægter derved dig selv det budskab om forløsning, som enhver broder tilbyder dig lige nu.
6. De skyggeagtige skikkelser fra fortiden er netop dem, du må undslippe. De er ikke virkelige og har intet hold på dig, medmindre du bringer dem med dig. De er bærere af dine smertepletter i dit sind og leder dine angreb her i nutiden som hævn for en fortid, som ikke eksisterer, og denne beslutning indebærer en fremtidig smerte. Medmindre du lærer, at en fortidig smerte er en illusion, vælger du en fremtid af illusioner og mister de mange muligheder, du har til forløsning i nutiden. Egoet ønsker at bevare dine mareridt og at afholde dig fra at vågne til en forståelse af, at de er fortid. Ville du genkende et helligt møde, hvis du blot opfatter det som et møde med din egen fortid? For du ville ikke møde nogen, og delingen af frelsen, som gør mødet helligt, ville være udelukket fra dit syn. Helligånden lærer dig, at du altid møder dig selv, og at mødet er helligt, fordi du er det. Egoet lærer dig, at du altid møder din fortid, og da dine drømme ikke var hellige, kan fremtiden ikke være det, og nutiden er uden mening.
7. Det er indlysende, at Helligåndens opfattelse af tid er den diametralt modsatte af egoets. Grunden er lige så klar, for de opfatter tidens formål som diametralt modsatte. Helligånden fortolker tidens formål til at gøre behovet for tid unødvendig. Han betragter behovet for tid som en midlertidig ting, idet det kun tjener Hans undervisningsfunktion, som er tidsbegrænset pr. definition. Han lægger derfor vægten på det eneste aspekt af tiden, som kan udvides til det ubegrænsede, for nu er det nærmeste, man kan komme evigheden i denne verden. Det er i »nuets« virkelighed, uden fortid eller fremtid, at begyndelsen til at kunne påskønne evigheden ligger. For kun »nuet« er her, og kun »nuet« giver os muligheden for de hellige møder, hvor frelsen kan findes.
8. Egoet, på den anden side, betragter tidens funktion som en mulighed for at udvide sig selv i stedet for evigheden, for ligesom Helligånden, fortolker egoet også tidens formål som sit eget. Kontinuiteten af fortid og fremtid er, under dets ledelse, det eneste formål, som egoet ser i tiden, og det dækker over nutiden, så der ikke opstår noget hul i dets egen kontinuitet. Dets kontinuitet vil holde dig i tiden, mens Helligånden ville forløse dig fra den. Det er Hans fortolkninger af frelsens midler, som du må lære at modtage, hvis du ønsker at dele Hans mål med frelsen for dig.
9. Du vil også fortolke tidens funktion, ligesom du fortolker din egen. Hvis du accepterer din funktion i tiden som helbreder, vil du kun understrege det aspekt af tiden, hvori helbredelsen foregår. Helbredelse kan ikke ske i fortiden. Den må ske i nutiden for at forløse fremtiden. Denne fortolkning binder fremtiden til nutiden og udvider nutiden mere end fortiden. Men hvis du fortolker din funktion som ødelæggende, vil du tabe nutiden af syne og holde fast ved fortiden for at sikre en ødelæggende fremtid. Og tiden vil være det, du fortolker den til at være, for i sig selv er den intet.
Næste Afsnit Kapitel