Kapitel: 23 KRIGEN IMOD DIG SELV
Afsnit - IV. Over krigsskuepladsen Næste
1. Forbliv ikke i konflikt, for der findes ikke nogen krig uden angreb. Frygten for Gud er frygten for livet og ikke for døden. Dog forbliver Han det eneste sikre sted. Der er ingen angreb i Ham, og der er ingen illusioner, der spankulerer rundt i Himlen. Himlen er fuldstændig sand. Der kommer ikke nogen forskelle ind, og det, som er ens, kan ikke være i konflikt. Du bedes ikke om at bekæmpe dit ønske om at myrde. Men du bedes om at erkende, at den skikkelse, som det antager, dækker over det samme indhold. Og det er dette, som du frygter og ikke formen. Det, der ikke er kærlighed, er mord. Det, som ikke er kærligt, må være angreb. Enhver illusion er et angreb på sandheden, og hver enkelt begår vold mod kærlighedens tanke, fordi den synes at være lige så sand.
2. Hvad kan være lig med sandheden og alligevel forskellig fra den? Mord og kærlighed er uforenelige. Men hvis de begge er sande, så må de være det samme, uden at man kan skelne dem fra hinanden. Således vil de se ud for dem, der ser Guds Søn som en krop. For det er ikke kroppen, der er som Sønnens Skaber. Og det, der er livløst kan ikke være Livets Søn. Hvordan kan en krp udvides til at omfatte universet? Kan den skabe og være det, den skaber? Og kan den tilbyde sine skabelser alt det, som den selv er, uden derved at opleve et tab?
3. Gud deler ikke Sin funktion med en krop. Han gav skabelsens funktion til Sin Søn, fordi det er Hans. Det er ikke syndigt at tro, at Sønnens funktion er mord, men det er sindssygt. Det, som er ens, kan ikke have forskellige funktioner. Skabelsen er midlet til Guds udvidelse, og det, som er Hans, må også være Hans Søns. Enten er både Faderen og Sønnen mordere, eller ingen af Dem er det. Livet fremkalder ikke døden, idet det skaber, som det selv er.
4. Dit forholds dejlige lys er som Guds Kærlighed. Det kan endnu ikke overtage den hellige funktion, som Gud gav til Sin Søn, for din tilgivelse af din broder, er endnu ikke fuldendt, og derfor kan det ikke udvides til hele skabelsen. Hver en form for mord og angreb, som stadig tiltrækker dig, og som du ikke ser som det, det er, begrænser den helbredelse og de mirakler, som du har magten til at give til alle. Og alligevel forstår Helligånden, hvordan Han skal forøge dine små gaver og gøre dem mægtige. Han forstår også, hvordan dit forhold er hævet over krigsskuepladsen, ikke på den mere. Dette er din del: at forstå, at mord i nogen som helst form er din vilje. At kunne overskue krigsskuepladsen er nu dit formål.
5. Lad dig blive løftet op, og fra dette højere sted se ned på den. Derfra vil dit perspektiv være helt anderledes. Her midt i det hele, ser det virkeligt ud. Her har du valgt at være en del af det. Her er mord dit valg. Men ovenfra er valget mirakler i stedet for mord. Og perspektivet, som kommer af dette valg, viser dig, at kampen ikke er virkelig, og at du nemt kan undslippe den. Kroppe kan måske kæmpe, men forskellige udtryk for form, der kæmper, er meningsløs. Og det er forbi, i det øjeblik du erkender, at det aldrig blev påbegyndt. Hvordan kan et slag opfattes som intet, når du deltager i det? Hvordan kan miraklernes sandhed erkendes, når dit valg er mord?
6. Når fristelsen til at angribe stiger op for at formørke dit sind og gøre det morderisk, husk da på, at du kan se kampen ovenfra. Du kender tegnene selv i de ukendte skikkelser, som de antager. Du føler et stik af smerte, et anfald af skyld, og mere end noget andet, et tab af fred. Dette ved du godt. Når dette sker, forlad da ikke dit høje stade, men vælg hurtigt et mirakel i stedet for mordet. Og Gud Selv og alle Himlens lys, vil mildt læne sig over imod dig og holde dig oppe. For du har valgt at være der, hvor Han ønsker at du skal være, og ingen illusion kan angribe Guds fred sammen med Hans Søn.
7. Se ikke på nogen fra krigsskuepladsen, for der ser du på ham intetsteds fra. Du har ikke noget referencepunkt der, hvor du kan se fra, hvor der kan tildeles nogen mening til det, du ser. For kun kroppe kan angribe og myrde, og hvis det er dit formål, så må du være et med dem. Kun et formål forener, og de, som deler formålet, har det samme sind. Kroppen har intet formål i sig selv, og må således være ene. Den kan ikke overvindes nedefra. Ovenfra, er de begrænsninger, som den udviser på dem, der er i krig, forsvundet og opfattes ikke. Kroppen står imellem Faderen og den Himmel, Som Han skabte til Sin Søn, fordi den ikke har noget formål.
8. Tænk på, hvad der bliver givet til dem, som deler deres Faders formål, og som ved, at det er deres. De mangler ikke noget. De kan ikke forestille sig nogen form for sorg. Kun det lys, som de elsker, er i deres bevidsthed, og kun kærligheden skinner på dem i evigheden. Det er deres fortid, deres nutid og deres fremtid, altid det samme, fuldendt i evigheden og fuldstændig delt med andre. De ved, at det er umuligt, at deres lykke skulle kunne udsættes for nogen form for forandring. Måske tror du, at krigsskuepladsen kan tilbyde noget, som du kan vinde. Kan dette være noget, som tilbyder dig den fuldendte ro, og en følelse af kærlighed, som er så dyb og stille, at ingen tvivl nogensinde kan forstyrre din sikkerhed? Og som vil vare evigt?
9. De, som har Guds styrke i deres bevidsthed, kunne aldrig tænke på krig. Hvad andet kunne de vinde end tabet af deres fuldendthed? For alt det, der kæmpes om på krigsskuepladsen, er af kroppen; noget den synes at tilbyde eller at eje. Ingen som ved, at han har alt, kunne ønske sig begrænsningen, ej heller kunne han værdsætte kroppens tilbud. Sejrens meningsløshed er fuldstændig tydelig fra det rolige sted hævet over krigsskuepladsen. Hvad kunne være i konflikt med alt? Og hvad findes der, som tilbyder mindre, men som kunne ønskes mere? Hvem kunne finde det vanskeligt at vælge mellem mirakler og mord, når vedkommende har Guds Kærlighed til at holde sig oppe?
Næste Afsnit Kapitel