Kapitel: 25 GUDS RETFÆRDIGHED
Afsnit - IV. Det lys du bringer Næste
1. Sind som forenes, og som opfatter, at de er det, kan ikke føle nogen skyld. For de kan ikke angribe, og de frydes over, at det er sådan, idet de ser deres sikkerhed i dette lykkelige faktum. Deres glæde ligger i den uskyld, som de ser. Og derfor søger de efter den, for det er deres formål at se dette og at glædes over det. Enhver søger efter det, der vil bringe ham glæde, som han definerer dette. Det er ikke målet som sådan, der skifter. Men det er måden, hvorpå målet ses, som gør valget af midler uafvendeligt og langt hinsides håbet om forandring, medmindre målet ændres. Og da vælges midlet igen, som om det, der vil bringe glæde, defineres på en anden måde eller søges på en anden måde.
2. Perceptionens grundlæggende lov kunne formuleres på denne måde: »Du vil glæde dig over det, du ser, for du ser det for at blive glad«. Og så længe du tror, at lidelse og synd give dig glæde, så længe vil de være der, så du kan se dem. Intet er skadeligt eller velgørende adskilt fra dit ønske om det. Det er dit ønske om det, der får det til at være, hvad det er i sine indvirkninger på dig. Fordi du vælger dem som middel til at opnå disse samme virkninger, idet du tror, at det er dem, der bringer dig lykke og glæde. Selv i Himlen fungerer denne lov. Guds Søn skaber for at bringe sig glæde, idet han deler sin Faders formål i sin egen skabelse, så hans glæde kan forøges og Guds ligeledes.
3. Du, som laver en verden, hvor det ikke er sådan, find hvile og trøst i en anden verden, hvor freden hersker. Du bringer denne verden med dig til alle de mødige øjne og trætte hjerter, som ser på synden og synger med på dens triste omkvæd. Deres hvile kan komme fra dig. Der kan stige en verden op fra dig, som de kan glædes over at se, og hvor deres hjerter kan være glade. Der er et klarsyn i dig, som kan række til dem alle og som kan dække dem med mildhed og lys. Og i denne lysets udvidelse af verden bliver mørket, som de troede, var der, skubbet bort, indtil det blot er fjerne skygger, langt borte, og som ikke huskes længe, når solen skinner dem ind i intetheden. Og alle deres »onde« tanker og »syndefulde« håb, deres drømme om skyld og ubarmhjertig hævn, og ethvert ønske om at skade og dræbe og dø, vil forsvinde for den sol, som du bringer med dig.
4. Ville du ikke gøre dette for Guds Kærlighed? Og for dig selv? For tænk på, hvad dette ville gøre for dig. Dine »onde« tanker, som nu jager dig, vil synes at være fjernet mere og mere fra dig og være langt borte fra dig. Og de forsvinder længere og længere bort, fordi solen i dig er steget op, for at de kan blive skubbet bort af lyset. De bliver hængende en tid i fordrejede skikkelser, som er for langt borte til at kunne blive genkendt, og er så borte for altid. Og i sollyset vil du stå i ro, i uskyld og fuldstændig uden angst. Og den hvile, du fandt, vil udvide sig fra dig, således at din fred aldrig kan falde bort og efterlade dig uden et hjem. De, som tilbyder fred til alle, har fluidet et hjem i Himlen, som verden ikke kan ødelægge. For den er stor nok til at kunne rumme verden i sin fred.
5. Hele Himlen er i dig. Ethvert blad, som falder, gives liv i dig. Enhver fugl, som nogensinde har sunget, vil synge igen i dig. Og enhver blomst, som nogensinde blomstrede, har gemt sin parfume og sin dejlighed til dig. Hvilket mål kunne overgå Guds Vilje og Hans Søns om at genskabe Himlen for ham, som Den blev skabt til at være det eneste hjem for? Intet før det og intet efter det. Intet andet sted; ingen anden tilstand eller tid. Intet hinsides og ej heller nærmere. Intet andet. I nogen som helst skikkelse. Dette kan du bringe til hele verden og til alle de tanker, som kom ind i den og tog fejl for en kort stund. Hvordan kunne dine egne fejltagelser blive bragt til sandheden på en bedre måde end ved din villighed til at bringe Himlens lys med dig, når du går hinsides mørkets verden og ind i lyset?
Næste Afsnit Kapitel