Kapitel: 3 DEN USKYLDIGE PERCEPTION
Afsnit - IV. Fejltagelsen og egoet Næste
1. De evner, som du nu har, er blot skygger af din virkelige styrke. Alle dine nuværende funktioner er delte og åbne for spørgsmål og tvivl. Det er, fordi du ikke er sikker på, hvordan du vil bruge dem og er derfor uimodtagelig for viden. Du er også uimodtagelig for viden, fordi du stadig kan opfatte kærlighedsløst. Perceptionen eksisterede ikke, før adskillelsen introducerede gradsforskelle, aspekter og intervaller. Ånd har ingen niveauer, og alle konflikter opstår af ideen om niveauer. Kun Treenighedens niveauer kan opleve enheden. De niveauer, der blev skabt af adskillelsen, kan kun opleve konflikter. Det er, fordi de er meningsløse for hinanden.
2. Bevidstheden, perceptionsniveauet, var den første revne i sindet introduceret efter adskillelsen, hvilket gjorde sindet til en opfatter mere end en skaber. Bevidstheden bliver korrekt identificeret som egoets domæne. Egoet er et forkert-sindet forsøg på at opfatte dig selv, som du ønsker at være, i stedet for som du er. Men du kan kun kende dig selv, som du er, da det er det eneste, du kan være sikker på. Alt andet er det muligt at diskutere.
3. Egoet er det spørgende aspekt af post-adskillelses-selvet, der blev lavet mere end skabt. Det kan stille spørgsmål men ikke opfatte betydningsbærende svar, da disse ville indebære viden og ikke ville kunne opfattes. Sindet er derfor forvirret, da kun et-sindethed kan være uden forvirring. Et adskilt eller delt sind må være forvirret. Det er nødvendigvis usikker på, hvad det er. Det må være i konflikt, da det ikke er i harmoni med sig selv. Dette gør dets aspekter fremmede for hinanden, og det er essensen af den frygtfyldte tilstand hvor angreb altid er en mulighed. Du har al mulig grund til at være bange, sådan som du opfatter dig selv. Det er derfor, at du ikke kan undslippe frygten, før du erkender, at du ikke skabte, ja, at du ikke kunne skabe dig selv. Du kan aldrig gøre dine fejlopfattelser sande, og din skabelse er uden for dit eget fejlområde. Det er derfor, at du til sidst må vælge at helbrede adskillelsen.
4. Rigtig-sindethed må ikke forveksles med det vidende sind, da det kun er anvendeligt på rigtig perception. Du kan være rigtig-sindet eller forkert-sindet, og selv dette er underlagt gradsforskelle, der klart demonstrerer, at der ikke er tale om viden. Begrebet »rigtig-sindethed« bruges rigtigt som korrektion for »forkert-sindethed« og benyttes om den sindstilstand, der medfører nøjagtig perception. Det er mirakel-sindet, fordi det helbreder fejlperceptioner, og det er virkelig et mirakel i lyset af, hvordan du opfatter dig selv.
5. Perception indebærer altid nogen misbrug af sindet, da det bringer sindet ind i områder med usikkerhed. Sindet er meget aktivt. Når det vælger at være adskilt, vælger det at sanse. Indtil da ønsker det kun at vide. Derefter kan det kun vælge på en forvirret måde, og den eneste vej ud af dette, er klar perception. Sindet vender kun tilbage til sin sande funktion, når det bestemmer sig til at vide. Dette sætter det i åndens tjeneste, hvor perceptionen er ændret. Sindet vælger at dele sig, når det vælger at lave sine egne niveauer. Men det kunne ikke helt adskille sig fra ånden, da det er fra ånden, det får al sin kraft til at lave eller skabe. Selv i fejlskabninger bekræfter sindet sin Kilde, for ellers ville det simpelthen holde op med at eksistere. Dette er umuligt, da sindet tilhører ånden, som Gud skabte, og som derfor er evig.
6. Evnen til at sanse muliggjorde kroppen, da du må sanse noget og med noget. Det er derfor perception indebærer en udveksling eller fortolkning, som viden ikke har behov for. Perceptionens fortolkningsfunktion, en forvrænget form for skabelse, tillader dig at fortolke kroppen som dig selv i et forsøg på at undslippe den konflikt, som du har fremkaldt. Ånden, der ved, kunne ikke forliges med dette krafttab, da den ikke kan opfatte mørke. Dette gør ånden næsten umulig at nå for sindet og fuldstændig umulig at nå for kroppen. Derefter betragtes ånden som en trussel, da lyset afskaffer mørket blot ved at vise dig, at det ikke er tilstede. Sandheden vil altid vinde over fejlen på denne måde. Dette kan ikke være en aktiv korrektionsproces, da viden ingenting gør, som jeg allerede har understreget. Den kan opfattes som en angriber, men den kan ikke angribe. Det, du opfatter som dens angreb, er din egen svage genkendelse af, at viden altid kan erindres, da den aldrig er blevet ødelagt.
7. Gud og Hans skabninger forbliver i forvisningen og ved derfor, at ingen fejlskabelser eksisterer. Sandheden kan ikke håndtere fejl, som du ønsker dig. Jeg var en mand, der huskede ånden og dens viden. Som et menneske forsøgte jeg ikke at modgå fejl med viden men at korrigere fejlen nedefra og op. Jeg demonstrerede både kroppens magtesløshed og sindets kraft. Ved at forene min vilje med min Skabers, huskede jeg selvfølgelig ånden og dens virkelige formål. Jeg kan ikke forene din vilje med Guds for dig, men jeg kan slette alle fejlsansninger fra dit sind, hvis du vil sætte det under min ledelse. Kun dine fejlsansninger står i vejen. Uden dem er dit valg sikkert. Sund sansning giver sande valg. Jeg kan ikke vælge for dig, men jeg kan hjælpe dig med at træffe dit eget rigtige valg. »Mange er kaldede, men få bliver valgt«, skulle være, »Alle er kaldede, men få valgte at lytte«. Derfor vælger de ikke rigtigt. De »udvalgte« er blot dem, der valgte rigtigt på et tidligere tidspunkt. Rigtig-sindede kan gøre dette nu, og de vil finde sjælefred. Gud kender dig kun i freden, og dette er din virkelighed.
Næste Afsnit Kapitel