Kapitel: 5 HELBREDELSE OG HELHED
Afsnit - IV. Undervisning og helbredelse Næste
1. Det, som frygten har gemt, er stadig en del af dig. At slutte dig til Forsoningen er vejen ud af frygten. Helligånden vil hjælpe dig med at genfortolke alt det, som du oplever som frygtelig, og lære dig, at kun det, der er kærligt, er sandt. Sandheden er hinsides din evne til at ødelægge, men fuldstændig indenfor din evne til at modtage. Den tilhører dig, for som en forlængelse af Gud skabte du den sammen med Ham. Den er din, for den er en del af dig, ligesom du er en del af Gud, for Han skabte dig. Intet, som er godt, kan gå tabt, da det kommer fra Helligånden, Stemmen for skabelsen. Intet, som ikke var godt, blev nogensinde skabt og kan derfor ikke beskyttes. Forsoningen er garantien for Kongerigets sikkerhed, og foreningen af Sønneforholdet er dets beskyttelse. Egoet kan ikke vinde over Kongeriget, fordi Sønneforholdet er forenet. I lyset af dem, der hører Helligåndens råb om at blive som et, forsvinder egoet og opløses.
2. Det egoet laver, holder det for sig selv, og derfor er det uden styrke. Dets eksistens deles ikke med nogen. Det dør ikke; det blev blot aldrig født. Den fysiske fødsel er ikke en begyndelse; det er en fortsættelse. Alt, hvad der fortsætter, er allerede født. Det vil forøges i takt med, at du er villig til at returnere de uhelbredte dele af dit sind til de højere lag, idet du giver dem tilbage til skabelsen i udelt tilstand. Jeg er kommet for at give dig grundlaget, så dine egne tanker virkelig kan sætte dig fri. Du har båret byrden af udelte tanker, der er for svage til at forøge sig, men efter at have lavet dem, vidste du ikke, hvordan du skulle forløse dem. Du kan ikke slette dine forgangne fejl alene. De vil ikke forsvinde fra dit sind uden Forsoningen, et hjælpemiddel, der ikke er af dig. Forsoningen må forstås som en ren handling, hvor du deler med andre. Det er det, jeg mente, da jeg sagde, at selv i denne verden er det muligt at lytte til én Stemme. Hvis du er en del af Gud, og Sønneforholdet er ét, kan du ikke begrænses til det selv, som egoet ser.
3. Enhver kærlig tanke i en del af Sønneforholdet tilhører alle andre dele. Den deles, fordi den er kærlig. At dele med andre er Guds måde at skabe på, og din ligeså. Egoet kan holde dig ude fra Kongeriget, men i selve Kongeriget har det ingen magt. Åndens tanker forlader ikke det sind, der tænker dem, ej heller kan de være i konflikt med hinanden. Egoets tanker kan imidlertid være i konflikt, fordi de sker på forskellige niveauer og indeholder også modsatrettede tanker på samme niveau. Det er umuligt at dele modsatrettede tanker med nogen. Du kan kan dele de tanker, der er af Gud, og som Han opbevarer for dig. Og det er hvad Himmerigets Rige indeholder. Resten forbliver hos dig, indtil Helligånden har genfortolket dem i lyset fra Kongeriget, hvilket gør også dem værdige til at blive delt med andre. Når de er blevet tilstrækkeligt rensede, lader Han dig give dem bort. Beslutningen om at dele dem med andre er rensningen af dem.
4. Jeg hørte én Stemme, for jeg forstod, at jeg ikke kunne forsone mig selv helt alene. At lytte til en Stemme indebærer beslutningen om at dele Den med en anden for selv at kunne høre Den. Det sind, der var i mig, bliver stadig uimodståeligt draget mod ethvert sind, skabt af Gud, For Guds Helhed er Hans Søns helhed. Du kan ikke skades og ønsker ikke at vise din broder andet end din helhed. Vis ham, at han ikke kan skade dig, og bær ingen nag til ham, for da bærer du nag til dig selv. Dette er meningen med at »vende den anden kind til«.
5. Undervisning foregår på mange måder, først og fremmest ved eksemplets magt. Undervisning skulle være helbredelse, for det er delingen af tanker og erkendelsen af det faktum, at dette at dele tanker er at forstærke dem. Jeg kan ikke glemme mit behov for at undervise i det, jeg har lært, og som steg op i mig, fordi jeg lærte det. Jeg kalder på dig for at du skal undervise i det, du har lært, for ved at gøre dette, kan du stole på det. Gør det troværdigt i mit navn, for mit navn er Navnet på Guds Søn. Det, jeg har lært, giver jeg frit til dig, og det sind, der var i mig, glæder sig over, at du vælger at høre det.
6. Helligånden forsoner i os alle ved at forløse og løfter derved den byrde, som du har lagt i dit sind. Ved at følge Ham, bliver du ført tilbage til Gud, hvor du hører hjemme, og hvordan kan du finde vej uden ved at tage din broder med dig? Min del af Forsoningen er ikke fuldendt, før du har sluttet dig til den og har givet den videre. Som du underviser, sådan skal du lære. Jeg vil aldrig forlade dig eller svigte dig, for at svigte dig ville være at svigte mig selv og Gud, Der skabte mig. Du svigter dig selv og Gud, hvis du svigter en eneste af dine brødre. Du må lære at se dem, som de er, og forstå, at de tilhører Gud, som du gør. Hvordan kunne du behandle din broder bedre end ved at give til Gud, hvad der tilhører Ham?
7. Forsoningen giver dig et helbredt sinds kraft, men kraften til at skabe er af Gud. Derfor må de, der er blevet tilgivet, først hellige sig helbredelsen, for idet de har modtaget tanken om helbredelse, må de give den videre for at kunne beholde den. Skabelsens fulde kraft kan ikke udtrykkes så længe en eneste af Guds tanker er holdt ude fra Kongeriget. Sønneforholdets fælles vilje er den eneste skaber, der kan skabe som Faderen, for kun det fuldendte kan tænke fuldendt, og Guds tænkning mangler intet. Alt det, du tænker, og som ikke går igennem Helligånden, mangler noget.
8. Hvordan kan du, der er så hellig, lide? Alt fra din fortid - undtaget skønheden - er borte, og intet er tilbage ud over en velsignelse. Jeg har gemt alle dine venligheder og enhver kærlig tanke, du nogensinde havde. Jeg har renset dem for deres fejl, som skjulte lyset i dem og bevaret dem for dig i deres egen fuldendte stråleglans. De er hinsides ødelæggelse og hinsides skyld. De kom fra Helligånden i dig, og vi ved, at det Gud skaber er evigt. Du kan i sandhed drage bort med fred, for jeg har elsket dig, som jeg elskede mig selv. Du går med min velsignelse og på grund af min velsignelse. Bevar den og del ud af den, så den altid må være vores. Jeg lægger Guds fred i dit hjerte og i dine hænder for at bevare den, og for at den kan blive uddelt. Hjertet er rent, så det kan opbevare den, og hænderne er stærke, så de kan give den videre. Vi kan ikke tabe. Min dømmekraft er lige så stærk som Guds visdom, i Hvis Hjerte og Hvis Hænder vi har hele vor væren. Hans stille børn er Hans velsignede Sønner. Guds Tanker er hos dig.
Næste Afsnit Kapitel