Kapitel: 8 REJSEN TILBAGE
Afsnit - IV. Frihedens gave Næste
1. Hvis Guds Vilje for dig er den fuldendte fred og glæde, så nægter du at acceptere Hans Vilje, såfremt du ikke oplever dette. Hans Vilje vakler ikke, idet den er for evigt uforanderlig. Når du ikke oplever fred, kan det kun være, fordi du ikke tror, at du er i Ham. Dog er Han Alt i alt. Hans fred er fuldendt, og du må være en del af den. Hans love bestemmer over dig, for de bestemmer over alle ting. Du kan ikke udelukke dig selv fra Hans love, selvom du kan nægte at adlyde dem, men hvis du gør dette, og kun hvis du gør dette, vil du føle dig ensom og hjælpeløs, for da nægter du dig selv alt.
2. Jeg er kommet som et lys ind i en verden, der nægter sig selv alt. Det gør den simpelthen ved at afskære sig fra alt. Den er derfor en illusion om afsondring, der opretholdes af frygten for den samme ensomhed, som er dens illusion. Jeg sagde, at jeg er med dig, selv til verdens ende. Det er grunden til, at jeg er verdens lys. Hvis jeg er hos dig i verdens ensomhed, er ensomheden forsvundet. Du kan ikke opretholde illusionen om ensomhed, såfremt du ikke er alene. Mit formål er da stadig at overvinde verden. Jeg angriber den ikke, men mit lys må afskaffe den p.g.a. det, den er. Lys angriber ikke mørke, men det skinner det bort. Hvis mit lys går sammen med dig, hvor end du går, skinner du det bort sammen med mig. Lyset bliver vort, og du kan ikke bo i mørket, lige så lidt som mørket kan bo, hvor du går. Erindringen om mig er erindringen om dig selv og om Ham, Der sendte mig til dig.
3. Du levede i mørke, indtil Guds Vilje var fuldstændig udført af en hvilken som helst del af Sønneforholdet. Da dette var gjort, var det fuldendt udført af alle. Hvordan kunne det ellers være udført på en fuldendt måde? Min opgave var simpelthen at forene Sønneforholdets vilje med Faderens Vilje ved selv at være bevidst om Faderens Vilje. Det er den bevidsthed, jeg kom for at give dig, og dit problem med at acceptere den er verdens problem. At afhjælpe dette problem er frelsen, og i den forstand er jeg verdens frelser. Verden må derfor foragte og afvise mig, for verden er den tro, at kærlighed er umulig. Hvis du vil acceptere det faktum, at jeg er sammen med dig, fornægter du verden og accepterer Gud. Min vilje er Hans, og din beslutning om at lytte til mig er beslutningen om at høre Hans Stemme og at bo i Hans Vilje. Som Gud sendte mig til dig, således vil jeg sende dig til andre, og jeg vil gå til dem sammen med dig, så vi kan lære dem om fred og fællesskab.
4. Tror du ikke, at verden har lige så meget brug for fred, som du har? Har du ikke lige så meget lyst til at give den til verden, som du har lyst til at modtage den? For medmindre det er sådan, vil du ikke modtage den. Hvis du vil have den fra mig, må du give den til andre. Helbredelse kommer ikke fra nogen anden. Du må acceptere din indre ledelse. Denne ledelse må være det, du vil, for ellers bliver den meningsløs for dig. Det er derfor, at helbredelse er et samarbejdsprojekt. Jeg kan fortælle dig, hvad du skal gøre, men du må samarbejde ved at tro på, at jeg ved, hvad du skal gøre. Først da vil dit sind bestemme sig til at følge mig. Uden dette valg ville du ikke blive helbredt, for da ville du have valgt imod helbredelsen, og denne afvisning af min beslutning for dig gør helbredelse umulig.
5. Helbredelse afspejler vor fælles vilje. Dette er indlysende, når du overvejer., hvad helbredelse er godt for. Helbredelse er den måde, som adskillelsen overvindes på. Adskillelse overvindes ved fællesskab, den kan ikke overvindes ved at adskille. Beslutningen om at forene må være utvetydig, for ellers bliver sindet selv delt og ikke et hele. Dit sind er midlet til at afgøre din egen tilstand, for sindet er beslutningens mekanisme. Den er den kraft, hvorved du enten adskiller eller forener og respektivt oplever smerte eller glæde. Min beslutning kan ikke overvinde din, for din er lige så magtfuld som min. Hvis det ikke var sådan, ville Guds Sønner være ulige. Alt er muligt gennem vor fælles beslutning, men min alene kan ikke hjælpe dig. Din vilje er lige så fri som min, og Gud Selv ville ikke gå imod den. Jeg kan ikke ville, hvad Gud ikke vil. Jeg kan tilbyde min styrke for at gøre din uovervindelig, men jeg kan ikke modsætte mig din beslutning uden at konkurrere med den for derved at gøre vold mod Guds Vilje for dig.
6. Intet, som Guds skabte, kan sætte sig imod din beslutning, ligesom intet, som Gud skabte, kan modsætte sig Hans Vilje. Gud gav din vilje Sin magt, som jeg kun kan anerkende ved at være Hans. Hvis du vil være som mig, vil jeg hjælpe dig, idet jeg ved, at vi er ens. Hvis du ønsker at være anderledes, vil jeg vente, indtil du skifter mening. Jeg kan undervise dig, men kun du kan vælge at lytte til min undervisning. Hvordan kunne det ellers være, hvis Guds Kongerige er frihed? Frihed kan ikke læres ved tyranni af nogen art, og Guds Sønners fuldendte enhed kan ikke erkendes gennem overherredømmet af et sind over et andet. Guds Sønner er lige i deres vilje, da alle er i deres Faders Vilje. Det er den eneste lektie, jeg kom for at give.
7. Hvis din vilje ikke var min, ville den ikke være vor Faders. Det betyder, at du har fængslet din og ikke ladet den være fri. Du kan intet gøre af dig selv, for du er intet i dig selv. Jeg er intet uden Faderen, og du er intet uden mig, for ved at fornægte Faderen fornægter du dig selv. jeg vil altid huske dig, og i min erindring om dig ligger din egen erindring om dig selv. I vor fælles erindring om hinanden ligger vor erindring om Gud. Og i denne erindring ligger din frihed, for din frihed er i Ham. Foren dig da med mig i lovprisning af Ham og af dig, som Han skabte. Det er vor taknemlighedsgave til Ham, som Han vil dele med hele Sin skabelse, og med hvem Han vil dele alt ligeligt, som Han kan acceptere. Fordi det er acceptabelt for Ham, er det frihedsgaven, som er Hans Vilje for alle Hans Sønner. Ved at tilbyde frihed, vil du selv blive fri.
8. Frihed er den eneste gave, som du kan tilbyde Guds Sønner, idet det er en erkendelse af, hvad de er, og hvad Han er. Frihed er skabelse, fordi det er kærlighed. Den, du søger at fængsle, elsker du ikke. Når du da forsøger at fængsle nogen, dig selv inkluderet, elsker du ham ikke og kan ikke identificere dig med ham. Når du fængsler dig selv, mister du forståelsen for din sande identificering med mig og med Faderen. Din identificering er med Faderen og med Sønnen. Det kan ikke være med den ene og ikke med den anden. Hvis du er en del af den ene, må du være en del af den anden, for de er en enhed. Den Hellige Treenighed er hellig, fordi den er en Énhed. Hvis du udelukker dig selv fra dette fællesskab, opfatter du Den Hellige Tre-Enighed som adskilt. Du må indeholdes i Den, for Den er alt. Medmindre du indtager din plads i Den og opfylder din funktion som en del af Den, er Den Hellige Tre-Enighed lige så berøvet, som du er. Ingen del af Den kan være fængslet, hvis Dens sandhed skal udbredes.
Næste Afsnit Kapitel