Kapitel: 1 MIRAKLERS BETYDNING
Afsnit - V. Helhed og ånd Næste
1. Miraklet kan minde noget om kroppen, idet begge er undervisningsmidler, der skal frembringe den tilstand, hvor der ikke mere er brug for dem. Når åndens oprindelige tilstand af direkte kommunikation er opnået, tjener hverken kroppen eller miraklet noget formål. Men medens du stadig tror, at du er i en krop, kan du vælge mellem kærlighedsløse og mirakuløse udtrykskanaler. Du kan blive en tom skal, men du kan ikke udtrykke ingenting. Du kan vente, forsinke, lamme dig selv eller reducere din kreativitet til næsten ingenting. Men du kan ikke afskaffe den. Du kan ødelægge din kommunikationsmåde, men ikke potentialet. For du skabte ikke dig selv.
2. Grundbeslutningen for den, der er indstillet på mirakler, er ikke at vente på tiden længere end højst nødvendigt. Tiden kan spilde, som den kan spildes. Mirakelarbejderen accepterer derfor tidskontrollen med glæde. Han ser, at hver gang tiden falder sammen, bringer det alle tættere på den endelige forløsning fra tiden, hvor Sønnen og Faderen er ét. Lighed indebærer ikke nødvendigvis lighed nu. Når enhver erkender, at han har alt, vil individuelle tilskud til Sønneforholdet ikke længere være nødvendigt.
3. Når Forsoningen er fuldendt, vil alle talenter blive delt af alle Guds Sønner. Gud er ikke partisk. Alle Hans børn har Hans fulde Kærlighed, og alle Hans gaver gives frit til alle uden undtagelse. »Uden at I bliver som børn påny« betyder, at medmindre du fuldt ud erkender din fuldstændige afhængighed af Gud, kan du ikke kende Sønnens virkelige magt i hans sande forhold til Faderen. Det specielle ved Guds Sønner kommer ikke af ekskludering men af inkludering. Alle mine brødre er specielle. Hvis de tror, at noget tages fra dem, bliver deres perception forvrænget. Når dette sker, bliver hele Guds familie, eller Sønneforholdet, belastet i forholdenes enkeltdele.
4. Til sidst må ethvert medlem af Guds familie vende tilbage. Miraklet råber til ham om at vende tilbage, fordi det velsigner og ærer ham, selvom han måske er fraværende i sin ånd. »Gud lader Sig ikke håne« er ikke en advarsel men en bekræftelse. Gud ville blive hånet, hvis en eneste af Hans skabninger manglede hellighed. Skabelsen er hel, og helhedens mærke er hellighed. Mirakler er bekræftelser på Sønneforholdet, som er en tilstand af færdiggørelse og overflod.
5. Det, der er sandt, er evigt og kan ikke ændre eller blive ændret. Ånden er derfor uforanderlig, da den allerede er fuldendt, men sindet kan vælge, hvad det ønsker at tjene. Den eneste begrænsning, der er sat på dets valg, er, at det ikke kan tjene to herrer. Hvis det vælger at gøre dette, kan sindet blive det medium, hvorved ånden skaber på linie med sin egen skabelse. Hvis det ikke frit vælger at gøre dette, beholder det sit kreative potentiale, men sætter sig under et tyrannisk mere end en Autoritativ kontrol. Som et resultat sætter det i fængsel, for sådan er tyranners diktat. At ændre din mening betyder, at du sætter dit sind til den sande Autoritets disposition.
6. Miraklet er et tegn på, at sindet har valgt at blive ført af mig i Kristi tjeneste. Kristi overflod er det naturlige resultat af at vælge at følge Ham. Alle overfladiske rødder må trækkes op, da de ikke er dybe nok til at ernære dig. Illusionen om, at overfladiske rødder kan gøres dybere og derfor komme til at holde, er en af de forvrængninger, hvorpå det modsatte af Den Gyldne Regel hviler. Når disse falske afstivninger opgives, erfares den afklarede ro momentant som ustabil. Men intet er mere ustabilt end en orientering, der er vendt på hovedet. Ej heller kan det, der holder det omvendt, være ledende i at forøge stabiliteten.
Næste Afsnit Kapitel