Kapitel: 11 GUD ELLER EGOET
Afsnit - V. Egoets »dynamik« Næste

1. Ingen kan undslippe illusioner, medmindre han ser på dem, for ikke at se på dem er den måde, de er beskyttede på. Der er ingen grund til at være bange for dem, for de kan ikke være farlige. Vi er klar til at se nærmere på egoets tankesystem, for sammen har vi lampen, der vil afskaffe det, og siden du erkender, at du ikke ønsker det, må du være klar. Lad os være meget rolige, når vi gør det, for vi leder jo blot i ærlighed efter sandheden. Egoets »dynamik« vil for en tid være vor lektion, for vi må først se på det for at kunne se hinsides det, siden du har gjort det til en virkelighed. Vi vil opløse denne fejl roligt sammen for derefter at se hinsides den til sandheden.

2. Hvad er helbredelse andet end fjernelsen af alt det, der står i vejen for viden? Og hvordan kan man ellers afskaffe illusioner end ved at se direkte på dem uden at beskytte dem? Vær derfor ikke bange, for det, du vil komme til at se, er kilden til frygt, og du begynder at lære, at frygt ikke er virkelig. Du er også ved at lære, at dens virkninger kan opløses blot ved at fornægte deres virkelighed. Det næste skridt er selvfølgelig at erkende, at det, der ikke har nogen virkning, ikke har nogen eksistens. Love fungerer ikke i et vakuum, og det, der ikke fører til noget som helst, er aldrig sket. Hvis virkeligheden genkendes ved sin udvidelse, kan det, der ikke fører til noget som helst, ikke være virkelig. Vær derfor ikke bange for at se på frygten, for den kan ikke ses. Klarhed opløser forvirring pr. definition, og at se på mørket gennem lyset må opløse det.

3. Lad os begynde denne lektion om »egoets dynamik« ved at forstå, at selve begrebet ikke betyder noget som helst. Det indeholder netop den selvmodsigelse, der gør det meningsløst. »Dynamik« antyder magten til at gøre noget, og hele adskillelses-vildfarelsen ligger i troen på, at egoet har magten til at gøre noget som helst. Egoet er en trussel for dig, fordi du tror dette. Men sandheden er meget enkel:

Al magt er af Gud. Det, der ikke er af Ham, har ingen magt til at gøre noget som helst.

4. Så når vi ser på egoet, overvejer vi ikke dynamik men bedrag. Du kan sagtens betragte et bedragerisk system uden frygt, for det kan ikke have nogen virkning, når dets kilde ikke er virkelig. Frygt bliver endnu mere indlysende upassende her, hvis du ser egoets mål, som er så åbenlys meningsløst, at enhver anstrengelse, der bruges på dets vegne, nødvendigvis bruges på ingenting. Egoets mål er helt tydeligt egoets selvstyre. Fra begyndelsen har dets formål hele tiden været adskillelse, selvtilstrækkelighed og uafhængighed af enhver anden kraft end sin egen. Det er grunden til, at det er symbolet på adskillelse.

5. Enhver ide har et formål, og dets formål er altid det naturlige resultat af det, det er. Alt, hvad der stammer fra egoet, er det naturlige resultat af dets centrale overbevisning, og måden, hvorpå man opløser dets resultater, er blot at erkende, at deres kilde ikke er naturlig, idet den er i disharmoni med din sande natur. Jeg sagde før, at dette at ville imod Gud er ønsketænkning og ikke virkelig at ville overhovedet. Hans Vilje er én, fordi udvidelsen af hans Vilje ikke kan være ulig Sig Selv. Den virkelige konflikt, som du oplever, er da mellem egoets tomme ønsker og Guds Vilje, som du deler. Kan dette være en virkelig konflikt?

6. Du har skabelsens uafhængighed men ikke selvstyret. Hele din skabelsesfunktion ligger i din fuldstændige afhængighed af Gud, Hvis funktion Han deler med dig. Ved Hans villighed til at dele den med dig, blev Han ligeså afhængig af dig, som du af Ham. Tilskriv ikke egoets arrogance til Ham, Som vil - ikke at være uafhængig af dig. Han har inkluderet dig i Sit Selvstyre. Kan du tro, at selvstyre er meningsfyldt adskilt fra Ham? Troen på egoets selvstyre koster dig din viden om din afhængighed af Gud, hvori din frihed ligger. Egoet ser al slags afhængighed som truende og har fordrejet selv din længsel efter Gud til et middel til at få sig selv etableret. Men lad dig ikke narre af dets fortolkning af din konflikt.

7. Egoet angriber altid på adskillelsens vegne. Idet det tror, at det har magten til at gøre dette, gør det intet andet, for dets mål om selvstyre er intet andet. Egoet er fuldstændig forvirret , når det gælder virkeligheden, men det mister ikke sit mål af syne. Det er meget mere årvågen end du er, for det er fuldstændig sikker på sit formål. Du er forvirret, for du erkender ikke dit.

8. Du må vide, at det sidste, som egoet ønsker, at du skal erkende, er, at du er bange for det. For hvis egoet kunne skabe frygt, ville det formindske din uafhængighed og svække din magt. Alligevel er dets ene krav på dit forbund, at det kan give dig magt. Hvis du ikke troede dette, ville du overhovedet ikke lytte til det. Hvordan kan det da fortsætte dets eksistens, hvis du erkender at ved at acceptere det, ringeagter du dig selv og fratager dig selv magten.

9. Egoet kan og vil tillade dig at betragte dig selv som overfladisk, uden tro, »sorgløs«, fraværende, åndsforladt, kynisk, uinvolveret og selv desperat, men ikke virkelig bange. At formindske frygten uden at fjerne den er egoets evige anstrengelse og er i virkeligheden en evne, som det er meget god til at udøve. Hvordan kan det prædike adskillelse, uden at opretholde den gennem frygt, og ville du lytte til det, hvis du erkendte, at det er det, det gør?

10. Din erkendelse af, at hvad, der end synes at adskille dig fra Gud, blot er frygt, uanset hvilken form den antager, og helt uafhængig af hvilken måde egoet ønsker, at du skal opleve det på, er derfor basis truslen imod egoet. Dets drøm om selvstyre bliver rystet i sin grundvold gennem bevidstheden om dette. For selvom du kan billige en falsk uafhængighedstanke, vil du ikke acceptere omkostningen af frygt, hvis du erkender det. Dog er dette omkostningen, og egoet kan ikke formindske den. Hvis du overser kærligheden, overser du dig selv, og du må frygte uvirkeligheden, fordi du har fornægtet dig selv. Ved at tro, at du har angrebet sandheden med held, tror du, at angreb er magtfuldt. Meget enkelt er du da blevet bange for dig selv, og ingen ønsker at finde det, han tror, vil ødelægge ham.

11. Hvis egoets mål om selvstyre kunne opnås, kunne Guds formål overvindes, og det er umuligt. Kun ved at lære hvad frygt er, kan du til sidst lære at skelne det mulige fra det umulige og det falske fra det sande. Ifølge egoets lære kan dets mål opnås, og Guds formål ikke. Ifølge Helligåndens lære, kan kun Guds formål opnås, og det er allerede opnået.

12. Gud er lige så afhængig af dig, som du er af Ham, for Hans selvstyre omfatter din og er derfor ufuldstændig uden den. Du kan kun oprette dit selvstyre ved at identificere dig med Ham og ved at opfylde din funktion, som den eksisterer i sandheden. Egoet tror, at opnåelsen af dets mål er lykken, men det er blevet dig givet at vide, at Guds funktion er din, og lykke kan ikke findes uden for Jeres forenede Vilje. Erkend blot, at egoets mål som du så flittigt har stræbt efter, kun har bragt dig frygt, og det bliver svært at fastholde, at frygt er lykke. Fastholdt af frygt er dette, hvad egoet ønsker, at du skal tro. Men Guds Søn er ikke sindssyg og kan ikke tro det. Lad ham blot erkende det, og han vil ikke acceptere det. For kun de sindssyge ville vælge frygten i stedet for kærligheden, og kun de sindssyge kunne tro, at kærligheden kan opnås gennem angreb. Men de mentalt sunde erkender, at angreb kun kan fremkalde frygt, som Guds Kærlighed fuldstændigt beskytter dem imod.

13. Egoet analyserer; Helligånden accepterer. Påskønnelsen af helhed kommer kun gennem accept, for at analysere betyder at nedbryde eller at adskille i mindre dele. Forsøget på at forstå helheden ved at nedbryde den i mindre dele er tydeligt egoets karakteristiske, omvendte metode overfor alt. Egoet tror, at magt, forståelse og sandhed ligger i adskillelse, og for at etablere denne tro må det angribe. Uvidende, om at denne tro ikke kan etableres og opslugt af den overbevisning, at adskillelse er frelse, angriber egoet alt, hvad det opfatter ved at nedbryde det i små, adskilte dele uden meningsfyldt sammenhæng og derfor uden mening. Egoet vil altid erstatte mening med kaos, for hvis adskillelse er frelse, er Harmoni en trussel.

14. Egoets fortolkning af perceptionens love er og må nødvendigvis være det diametralt modsatte af Helligåndens. Egoet fokuserer på fejl og overser sandhed. Det virkeliggør enhver fejl, som det opfatter, og med dets karakteristiske cirkulære ræsonnement konkluderer det, at p.g.a. fejlen må den konsekvente sandhed være meningsløs. Det næste skridt er da indlysende. Hvis den konsekvente sandhed er meningsløs, må den manglende konsekvens være sand. idet det klart fastholder fejlen og beskytter, hvad det har gjort virkeligt, fortsætter egoet til det næste skridt i sit tankesystem: Fejl er virkelighed og sandhed er fejl.

15. Egoet gør ikke noget forsøg på at forstå dette, og det er selvfølgelig ikke forståeligt, men egoet gør ethvert forsøg på at demonstrere det, og det gør det hele tiden. Idet det analyserer for at angribe mening, lykkes det egoet at overse den, og det har kun en række fragmenterede perceptioner tilbage, som det forbinder på sine egne vegne. Dette bliver da det univers, som det opfatter, og det er dette univers, som dernæst bliver dets demonstration for sin egen virkelighed.

16. Undervurder ikke opfordringen fra egoets demonstrationer til dem, der vil lytte. Selektiv perception udvælger sine vidner med omhu, og dens vidner er konsekvente. Sindssygens sag står stærkt for den sindssyge, for overvejelser slutter ved dens begyndelse, og intet tankesystem overskrider sin kilde. Men ræsonnement uden mening kan ikke demonstrere noget som helst, og de, der er overbevist af den, må blive bedraget. Kan egoet virkelig undervise, når det overser sandheden? Kan det opfatte det, som det har fornægtet? Dets vidner attesterer godt nok dets fornægtelser af sig selv, men næppe det som det selv har fornægtet. Egoet ser direkte på Faderen og ser Ham ikke, for det har fornægtet Hans Søn.

17. Ønsker du at huske Faderen? Accepter Hans Søn, og du vil huske Ham. Intet kan vise, at Hans Søn er uværdig, for intet kan vise, at en løgn er sand. Hvad du ser af Hans Søn gennem egoets øjne er en demonstration af, at Hans søn ikke eksisterer, men hvor Sønnen er, må Faderen være. Accepter det, som Gud ikke fornægter, og det vil demonstrere dets sandhed. Guds vidner står i Hans Lys og ser det, som Han skabte. Deres tavshed er tegnet på, at de har set Guds Søn, og i Kristi Nærhed behøver de ikke at demonstrere noget som helst, for Kristus taler til dem om Sig Selv og om Sin Fader. De er stile, fordi Kristus taler til dem, og det er Hans ord, de udtaler.

18. Enhver broder, som du møder, bliver et vidne for Kristus eller for egoet, afhængig af, hvad du opfatter i ham. Enhver overbeviser dig om det, du ønsker at opfatte, og virkeligheden af det kongerige, du har valgt at være årvågen for. Alt hvad du opfatter, bærer vidne til det tankesystem, du ønsker skal være sandt. Enhver broder har magten til at forløse dig, hvis du vælger at være fri. Du kan ikke modtage falske vidnesbyrd fra ham, medmindre du selv har fremkaldt falske vidner imod ham. Hvis han ikke talte om Kristus til dig, talte du ikke om Kristus til ham. Du Hører kun din egen stemme, og hvis Kristus taler gennem dig, vil du høre Ham.

Næste Afsnit Kapitel