Kapitel: 20 HELLIGHEDENS KLARSYN
Afsnit - V. Evighedens budbringere Næste
1. I denne verden kommer Guds Søn sig selv nærmest i et helligt forhold. Der begynder han at finde den tillid, som hans Fader nærer til ham. Og der finder han sin funktion i at genskabe sin Faders love for det, der blev fastholdt uden for dem og at finde det, der blev tabt. Kun i tiden kan noget mistes, og det kan aldrig mistes for altid. Således forenes Guds Søns enkeltdele langsomt i tiden, og med hver forening med en anden bliver tidens afslutning bragt nærmere. Hvert et foreningens mirakel er en mægtig budbringer om evigheden. Ingen, som har et entydigt formål, forenet og sikkert, kan være bange. Ingen, som deler sit formål med ham, kan undgå at være ét med ham.
2. Hver evighedens budbringer synger om afslutningen på synd og frygt. Hver enkelt taler i tiden om det, som ligger langt hinsides den. To stemmer, som løftes sammen, kalder på alles hjerter for at lade dem slå som et. Og i dette ene hjerteslag proklameres kærlighedens enhed og bydes velkommen. Fred med dit hellige forhold, som har magten til at holde Guds Søns enhed sammen. Du giver til din broder for alle, og i din gave gøres alle glade. Glem ikke, Hvem det er, Som har givet dig de gaver, som du giver, og ved ikke at glemme dette, vil du huske, Hvem det var, Som gav gaverne til Ham, for at Han kunne give dem til dig.
3. Det er umuligt at overvurdere din broders værdi. Kun egoet gør dette, men det betyder blot, at det ønsker at beholde den anden for sig selv og værdsætter ham derfor for lidt. Det, som ikke kan bedømmes, kan selvfølgelig ikke værdisættes. Genkender du den frygt, som kommer af det meningsløse forsøg på at bedømme det, som ligger så langt hinsides bedømmelsen, at du overhovedet ikke kan se det? Bedøm ikke det, som er usynligt for dig, for da vil du aldrig kunne se det, men vent tålmodigt på dets komme. Det vil blive dig givet at se din broders værdi, når det eneste, du ønsker for ham, er fred. Og det, du ønsker for ham, vil du modtage.
4. Hvordan kan du bedømme værdien i ham, som tilbyder freden til dig? Hvad andet kunne du ønske dig end hans tilbud? Hans værdi er fastlagt af hans Fader, og du vil genkende den, når du modtager hans Faders gave gennem ham. Det, der er i ham, vil skinne så klart i dit taknemlige klarsyn, at du blot vil elske ham og være glad. Du vil ikke overveje at bedømme ham, for hvem kunne se Kristi åsyn og stadig påstå, at dømmekraften har en mening? For denne insisteren er for dem, der ikke kan se. Klarsynet eller dømmekraften er dit valg, men aldrig dem begge.
5. Du har lige så lidt brug for din broders krop, som han har. Når den kun bruges, som Helligånden underviser, har den ingen funktion. For sind har ikke brug for kroppen for at kommunikere. Det syn, som ser kroppen, har ikke nogen anvendelse, som tjener det hellige forholds formål. Og så længe du ser således på din broder, er midlet og målet ikke bragt i harmoni. Hvorfor skulle det tage så mange hellige øjeblikke for at opnå dette, når et enkelt er nok? Der findes kun et. Det lille evighedens åndedrag, som løber gennem tiden som et gyldent lys, er et og det samme; intet før det og intet efter.
6. Du ser hvert enkelt hellige øjeblik som et forskelligt punkt i tiden. Det forandrer sig aldrig. Alt, hvad det nogensinde indeholdt og nogensinde vil indeholde, er her lige nu. Fortiden tager intet fra det, og fremtiden vil ikke tilføje noget. Lige her er da alting. Her er dit forholds dejlighed, hvor middel og mål allerede er i fuldendt harmoni. Her er den fuldendte tillid, som du en dag vil tilbyde til din broder, som allerede tilbød den til dig; og her er den ubegrænsede tilgivelse, som du en dag vil give til ham, allerede givet, og her er Kristi åsyn, som du endnu skal se, allerede set.
7. Kan du bedømme giveren af en gave som denne? Ville du bytte denne gave med en hvilken som helst anden? Denne gave får Guds love til at vende tilbage til din erindring. Og ved blot at huske dem, må de love, som holdt dig fanget i smerte og død, blive glemt. Dette er ikke en gave, som din broders krop tilbyder dig. Det slør, som gemmer gaven, gemmer ligeledes ham. Han er gaven, og dog ved han det ikke. Ej heller gør du. Men hav alligevel tillid til, at Han, Som ser gaven i dig og i din broder, både vil tilbyde og modtage den for Jer begge. Og gennem Hans klarsyn vil du se den, og erkende den og elske den som din egen gennem Hans forståelse.
8. Vær trøstet, og føl Helligånden våge over dig i kærlighed og fuldendt tillid til det Han ser. Han kender Guds Søn og deler hans Faders vished om, at universet hviler i hans milde hænder i sikkerhed og i fred. Lad os nu overveje, hvad han må lære for at dele hans Faders tillid til ham. Hvem er han, som får universets Skaber til at tilbyde det til ham og vide, at det er i sikkerhed der? Han ser ikke på sig selv, som hans Fader kender ham. Og alligevel er det umuligt, at Guds tillid skulle være fejlanbragt.
Næste Afsnit Kapitel