Kapitel: 21 FORNUFT OG PERCEPTION
Afsnit - V. Fornuftens funktion Næste
1. Perceptionen udvælger og laver den verden, du ser. Den udvælger den bogstavelig talt efter sindets retningslinier. Lovene om størrelse og form og lysets klarhed ville stemme, hvis alt andet var lige. Alt andet er ikke lige. For det er langt mere sandsynligt, at du finder det, du leder efter, end det, du ønsker at overse. Den lille, rolige Stemme for Gud drukner ikke i al egoets hæse skrigen og meningsløse skræppen for dem, der ønsker at høre Den. Perceptionen er et valg og ikke et faktum. Men der afhænger meget mere af dette valg, end du endnu har erkendt. For hele din tro på, hvad du er, afhænger af den stemme, du vælger at høre og de syn, du vælger at se. Perceptionen er blot et vidne til dette og aldrig en realitet. Men den kan vise dig betingelserne, hvor bevidstheden om virkeligheden er mulig, eller hvor den aldrig ville kunne være det.
2. Virkeligheden har ikke brug for dit samarbejde for at være sig selv. Men din bevidsthed om den har brug for din hjælp, da det er dit valg. Lyt til det, som egoet siger, og se det, som det byder dig at se, og det er ganske sikkert, at du vil se dig selv lille, sårbar og bange. Du vil opleve nedtrykthed, en fornemmelse af værdiløshed, og have følelser af ubestandighed og uvirkelighed. Du vil tro, at du er et hjælpeløst offer for kræfter, der ligger langt uden for din kontrol, og som er langt mere magtfulde end dig selv. Og du vil tro, at den verden du lavede, styrer din skæbne. For dette vil være din tro. Men tro aldrig, at det udgør virkeligheden, fordi det er din tro.
3. Der findes et andet klarsyn og en anden Stemme, Hvori din frihed ligger, medens det blot venter på, at du skal vælge. Og hvis du lægger din tillid hos Dem, vil du opfatte et andet selv i dig selv. Dette andet selv ser mirakler som en naturlig ting. De er lige så enkle og naturlige for det, som åndedraget er for kroppen. De er den indlysende reaktion på råb om hjælp, den eneste, som den giver. Mirakler ser unaturlig ud for egoet, fordi det ikke forstår, hvordan adskilte sind kan påvirke hinanden. Ej heller kunne de gøre dette. Men sind kan ikke være adskilte. Dette andet selv er fuldstændig klar over dette. Og således erkender det, at mirakler ikke påvirker et andet menneskes sind, kun sit eget. De forandrer altid dit sind. Der findes ikke et andet.
4. Du ser ikke i hvilken grad, tanken om adskillelse har forstyrret fornuften. Fornuften ligger i det andet selv, som du har skåret bort fra din bevidsthed. Og intet af det, som du har tilladt at blive i din bevidsthed, kan være fornuftig. Hvordan kan den del af sindet, som er forladt af al fornuft, forstå hvad fornuft er, eller forstå de informationer, som den ville overbringe? Alle slags spørgsmål kan opstå i den, men hvis det oprindelige spørgsmål udspringer af fornuften, vil den ikke stille det. Lige som alt, der stammer fra fornuften, er det oprindelige spørgsmål indlysende, enkelt og der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved det. Men tro ikke, at fornuften ikke kunne besvare det.
5. Guds plan til din frelse kunne ikke være blevet iværksat uden din vilje og din tilladelse. Den må være blevet accepteret af Guds Søn, for det, som Gud vil for ham, må han modtage. For Gud vil ikke noget adskilt fra ham, ej heller venter Guds Vilje på tiden for at blive udført. Derfor må det, som forenede Guds Vilje, være i dig nu, da det er evigt. Du må have afsat et sted, hvor Helligånden kan bo, og hvor Han er. Han må have været der, siden behovet for Ham opstod, og blev opfyldt i samme øjeblik. Det er, hvad din fornuft ville fortælle dig, hvis du ville lytte. Men dette er ganske sikkert ikke egoets ræsonnement. Din fornufts fjendtlige natur overfor egoet er beviset på, at du ikke kan finde svaret der. Men hvis det er sådan, må den eksistere. Og hvis den eksisterer for dig og har fået din frihed som sit formål, må du være fri til at kunne finde den.
6. Guds plan er enkel, aldrig cirkulær og aldrig selvnedkæmpende. Han har ikke andre Tanker end Dem, Der er Selvudvidende, og heri må din vilje være inkluderet. Derfor må der være en del af dig, som kender Hans Vilje og deler Den. Det er ikke meningsfyldt at spørge, om det, der må være, er sådan. Men det er meningsfyldt at spørge om, hvorfor du ikke er bevidst om det, som er sådan, for dette må have et svar, hvis Guds plan for din frelse er fuldendt. Og den må være fuldendt, for dens Kilde kender ikke til det ufuldendte.
7. Hvor ville svaret være om ikke hos Kilden? Og hvor er du om ikke der, hvor dette samme svar er? Din Identitet, som lige så meget er en sand virkning af den samme Kilde, som svaret er, må derfor være sammen og ét og det samme. Åh ja, du ved dette, og mere end blot dette. Og dog truer enhver enkeltdel af viden adskillelsen lige så meget, som det hele gør. Og det hele vil komme sammen med hver en enkeltdel. Her er den del, som du kan acceptere. Det, som fornuften peger på, kan du se, for vidnerne, der vidner for den, er klare. Kun de fuldt sindssyge kan ignorere dem, og hertil er du kommet for langt. Fornuften er et middel, som tjener Helligåndens formål på sine egne betingelser. Den genfortolkes eller omdirigeres ikke fra syndens mål, som de andre bliver. For fornuften ligger uden for egoets virkemidlers rækkevidde.
8. Tilliden og perceptionen og troen kan fejlplaceres og lige så let tjene den store bedragers behov, som sandhedens. Men fornuften hører ikke hjemme i vanviddet, ej heller kan den justeres til at virke for dets mål. Tillid og tro er stærke i vanviddet, idet de styrer perceptionen hen imod det, som sindet har værdsat. Men fornuften kommer overhovedet ikke ind i dette. For perceptionen ville straks forsvinde, hvis fornuften blev anvendt. Der findes ingen fornuft i sindssygen, for den afhænger fuldstændig af fornuftens fravær. Egoet bruger den aldrig, for det erkender overhovedet ikke, at den eksisterer. De delvist sindssyge har adgang til den, og det er kun dem, der har brug for den. Viden afhænger ikke af den, og vanviddet holder den helt borte fra sig.
9. Den del af sindet, hvor fornuften ligger, blev helliget forløsningen af sindssygen ved hjælp af din egen vilje i forening med din Faders. Her blev Helligåndens formål både modtaget og udført, begge dele på en gang. Fornuften er en fjende for sindssygen, og de der bruger den, har vundet et middel, som ikke kan anvendes på synden. Viden ligger langt hinsides nogen form for opnåelse. Men fornuften kan bruges til at åbne de døre, du lukkede imod den.
10. Du er kommet meget nær på dette. Tilliden og troen har flyttet sig, og du har stillet det spørgsmål, som egoet aldrig ville stille. Fortæller din fornuft dig nu ikke, at spørgsmålet må være kommet fra noget, som du ikke kender til, men som tilhører dig? Tillid og tro, som understøttes af fornuften, kan ikke undgå at føre til en ændret perception. Og igennem denne ændring gøres der plads for klarsynet. Klarsynet udvider sig hinsides sig selv, lige som formålet, som det tjener, gør, og alle midlerne til dets opnåelse.
Næste Afsnit Kapitel