Kapitel: 26 OVERGANGEN
Afsnit - V. Den lille forhindring Næste
1. En lille forhindring kan se stor ud for dem, der ikke forstår, at alle mirakler er ens. Men det er netop, hvad dette kursus skal undervise i. Det er dets eneste formål, for det er det eneste, der er at lære. Og du kan lære det på mange måder. Al indlæring er enten en hjælp eller en forhindring til Himlens port. Alt derimellem er umuligt. Der er kun to lærere, som peger hver sin vej. Og du vil gå den vej, som din udvalgte lærer fører dig. Du kan tage to retninger, så længe tiden forbliver, og valg er meningsfyldte. For der vil aldrig komme en anden vej end den, der fører til Himlen. Du vælger blot at tage vejen mod Himlen eller den, der ikke fører nogen steder hen. Der findes ikke noget andet valg.
2. Du kan aldrig miste andet end tiden, som i sidste ende er meningsløs. For den er blot en lille forhindring hen imod evigheden, fuldstændig meningsløs for den virkelige Lærer for verden. Men da du tror på den, hvorfor skulle du da spilde den uden at komme nogen steder hen, når den kan benyttes til at nå så højt et mål, som indlæring overhovedet kan opnå? Tro ikke, at vejen til Himlens port overhovedet er vanskelig. Intet af det, du foretager dig, og som har et sikkert formål, som indbærer en stor beslutsomhed og en lykkelig sikkerhed, når du holder din broder i hånden og går i takt med Himlens sang, kan være vanskeligt at udføre. Men det er i sandhed hårdt at vandre ad en vej, ensom og elendig, og som ikke fører nogen steder hen, og som ikke har noget formål.
3. Gud gav Sin Lærer for at erstatte den, du lavede, ikke for at Han skulle gå i konflikt med den. Og det, som Han ville erstatte, er blevet erstattet. Tiden varede kun et øjeblik i dit sind uden at have nogen indvirkning på evigheden. Og således er al tid gået, og alt er nøjagtig, som det var, før vejen til intetheden blev lavet. Det lille tidens tik-tak, hvori den første fejltagelse blev begået og alle andre indeholdt i denne ene fejltagelse, indeholdt også korrektionen af denne ene og alle, der kom sammen med den første. Og i dette lille øjeblik forsvandt tiden, for det var det eneste, den nogensinde var. Det, som Gud besvarer, er besvaret og er borte.
4. Du, som stadig tror, at du lever i tiden og ikke ved, at den er forsvundet, bliver stadig ført af Helligånden gennem den uendeligt lille og meningsløse labyrint, som du stadig opfatter i tiden, selv om den for længst er forsvundet. Du tror, at du lever i det, som nu er fortid. Hver en ting, som du ser på„ betragtede du blot et øjeblik, for længe siden, før dets uvirkelighed gav plads for sandheden. Der findes ikke en eneste ubesvaret illusion tilbage i dit sind. Usikkerheden blev bragt til sikkerheden for så længe siden, at det i sandhed er vanskeligt at holde den ind imod dit hjerte, som om den stadig var foran dig.
5. Det lille øjeblik, som du ønsker at bevare og eviggøre, forsvandt i Himlen så hurtigt, at intet bemærkede, at det var kommet. Det, som forsvandt for hurtigt til at påvirke Guds Søns enkle viden, kan næppe stadig være til stede, så du kan vælge det som din lærer. Kun i fortiden - en ældgammel fortid, for kort til, at der kunne laves en verden som svar på skabelsen, så denne verden ud til at stige op. Så længe siden for et sådan lillebitte øjeblik, at der ikke blev sprunget en eneste tone over i Himlens sang. Men i hver en ikke-tilgivende handling eller tanke, i hver en bedømmelse og i al tro på synd, kaldes dette ene lille øjeblik tilbage, som om det kunne genopstå i tiden. Du fastholder en æld-gammel erindring foran dine øjne. Og den, som kun lever i erindringen, ved ikke, hvor han er.
6. Tilgivelsen er den store forløser fra tiden. Det er nøglen til at lære, at fortiden er forbi. Vanviddet taler ikke mere. Der findes ikke nogen anden lærer og ikke nogen anden måde. For det, som er blevet forløst, er ikke mere. Og hvem kan stå på en fjern kyst og drømme sig tværs over et hav til et sted og en tid, som forlængst er forbi? Hvor virkelig en forhindring kan denne drøm være imod det sted, hvor han virkelig er? For dette er et faktum og forandrer sig ikke, uanset hvilke drømme han har. Men han kan stadig forestille sig at være et andet sted og i en anden tid. I sin yderste konsekvens kan han bedrage sig selv til at tro, at dette er sandt og gå fra blot at forestille sig det til en virkelig overbevisning og til et vanvid, helt sikker på, at der, hvor han ville foretrække at være, der er han virkeligt.
7. Er dette en forhindring for det sted, hvor han virkelig står? Er ethvert ekko fra fortiden, som han kan høre, et faktum i forhold til det, han kan høre her, hvor han er lige nu? Og hvor meget kan hans egne illusioner om tid og sted fremkalde en forandring omkring det sted, hvor han virkelig er?
8. Den utilgivne er en stemme, som kalder fra en fortid, der for altid er forbi. Og alt, som peger på den som virkelig, er blot et ønske om, at det, som er forbi, kunne gøres virkeligt igen og ses som her og nu, i stedet for det som virkeligt er nu og her. Er dette en forhindring for den sandhed, at fortiden er forbi og ikke kan vende tilbage til dig? Og ønsker du at fastholde det skræmmende øjeblik, da Himlen syntes at forsvinde, og Gud blev frygtet og gjort til et symbol for dit had?
9. Glem den frygtens tid, som for længst er blevet korrigeret og forløst. Kan synden modstå Guds Vilje? Kan det være din opgave at se fortiden og at lægge den i nutiden? Du kan ikke tage tilbage. Og alt det, som peger bagud i fortidens retning, sætter dig blot på en mission, hvis opnåelse kun kan være uvirkelig. Således er den retfærdighed, som din Alt-Elskende Fader har sikret vil komme til dig. Og Han har beskyttet dig imod din egen urimelighed overfor dig selv. Du kan ikke gå vild, for der findes ikke nogen anden vej end Hans, og du kan ikke gå andre steder hen end til Ham.
10. Ville Gud tillade Sin Søn at fare vild på en vej, længe efter at erindringen om tiden er forsvundet? Dette kursus vil kun lære dig, hvad der er her lige nu. Et frygteligt øjeblik i en fjern fortid, som nu er fuldstændig korrigeret, kan hverken bekymre eller have nogen værdi. Lad de døde og borte være fredfyldt glemt. Genopstandelsen er kommet for at tage dets plads. Og nu er du en del af genopstandelsen ikke af døden. Ingen forgangne illusioner har magten til at fastholde dig på et dødens sted, et pengeskab som Guds Søn gik ind i et øjeblik for derefter øjeblikkeligt at blive genskabt i sin Faders fuldendte Kærlighed. Og hvordan skulle han kunne fastholdes i kæder, som forlængst er blevet fjernet og er borte fra hans sind?
11. Den Søn, som Gud skabte er lige så fri, som Gud skabte ham. Han blev genfødt i det øjeblik, han valgte at dø i stedet for at leve. Og vil du ikke tilgive ham nu, fordi han begik en fejl i fortiden, som Gud ikke husker, og som ikke er der? Lige nu skifter du frem og tilbage mellem fortiden og nutiden. Sommetider synes fortiden at være virkelig, som om den var nutiden. Der høres stemmer fra fortiden, som der så tvivles på. Du er som en, der stadig har hallucinationer men mangler overbevisning om, hvad det er, han opfatter. Dette er grænseområdet mellem disse verdener, mellem fortiden og nutiden. Her forbliver fortidens skygge, mens et svagt nutidens lys kan skimtes. Når først det er blevet set kan det aldrig glemmes. Det må trække dig fra fortiden og ind i nutiden, hvor du virkeligt er.
12. Skyggestemmerne ændrer ikke tidens love eller evighedens. De kommer fra det, som er forsvundet og i fortiden_ og forhindrer ikke den sande eksistens af her og nu. Den virkelige verden er den anden halvdel af den hallucination, at tiden og døden er virkelige og har en eksistens, som kan opfattes. Denne frygtelige illusion blev fornægtet i det korte øjeblik, det tog Gud at give Sit Svar på alle illusioner til alle tider og på enhver omstændighed. Og derefter kunne den ikke mere opfattes som værende tilstede.
13. Hver eneste dag, og hvert et minut af hver eneste dag, og hvert et øjeblik, som hvert et minut indeholder, genoplever du blot det enkle øjeblik, da tidens gru overtog kærlighedens plads. Og derfor dør du hver dag for at leve igen, indtil du krydser kløften mellem fortiden og nutiden, som i virkeligheden slet ikke er nogen kløft. Således er hvert et liv: Et tilsyneladende interval mellem livet og døden og igen tilbage til livet, en gentagelse af et øjeblik, som er gået for lang tid siden, som ikke kan genopleves. Og alt om tiden er blot den sindssyge overbevisning om„ at det, der er forbi, stadig er her og nu.
14. Tilgiv fortiden og slip den, for den er borte. Du står ikke længere på det sted, der ligger mellem de to verdener. Du er fortsat og er nået til den verden, som ligger lige uden for Himlens port. Der findes ingen forhindring for Guds Vilje og ingen grund til, at du skulle gentage en rejse, som sluttede for længe siden. Se mildt på din broder, og se en verden, hvor opfattelsen af dit had er blevet ændret til en verden af kærlighed.
Næste Afsnit Kapitel