Kapitel: 3 DEN USKYLDIGE PERCEPTION
Afsnit - V. Hinsides perceptionen Næste
1. Jeg har sagt, at de evner, du har, kun er skygger af din egentlige styrke, og at perception, som arvemæssigt er fordømmende, først blev introduceret efter adskillelsen. Ingen har været sikker på noget siden dengang. Jeg har også gjort det klart, at genopstandelsen var midlet til tilbagevenden til viden, som blev opnået gennem foreningen af min vilje med Faderens. Vi kan nu oprette en forskel, der kan tydeliggøre nogle af vore senere udtalelser.
2. Siden adskillelsen er ordene »skabe« og »lave« blevet forvekslet. Når du laver noget, gør du det ud fra en nøjagtig fornemmelse af mangel eller behov. Alt, hvad der bliver lavet til et specielt formål, har intet sandt generaliseringsindhold. Når du laver noget for at opfylde en sanset mangel, angiver du stiltiende, at du tror på adskillelsen. Egoet har opfundet mange smarte tankesystemer til dette formål. Ingen af dem er skabende. Opfindsomhed er en spildt indsats selv i sin mest opfindsomme skikkelse. Opfindelsens højt specifikke natur har ingen værdi i forhold til Guds skabningers abstrakte skabende evne.
3. At vide, som vi allerede har bemærket, fører ikke til handling. Forvirringen imellem det, du virkelig har skabt og det, du har gjort dig selv til, er så overvældende, at det bogstavelig talt er blevet umuligt for dig at vide noget overhovedet. Viden er altid stabil, og det er helt indlysende, at det er du ikke. Ikke desto mindre er du fuldstændig stabil, som Gud skabte dig. På denne måde, er du uenig med Guds Ide om skabelsen af dig, når din opførsel bliver ustabil. Det kan du så vælge at gøre, men du ville næppe gøre det, hvis du var rigtig klog.
4. Det fundamentale spørgsmål, som du konstant stiller dig selv, kan faktisk ikke rigtig stilles til dig. Du bliver ved med at spørge, hvad du er. Dette indebærer, at svaret ikke blot er et, som du kender, men også et, som det er din opgave at levere. Og alligevel kan du ikke opfatte dig selv korrekt. Du har ikke noget image, der kan opfattes. Ordet »image« er altid sanserelateret og ikke en del af vidensområdet. Imager er symbolske og står for noget andet. Tanken om »at ændre sit image« erkender perceptionens kraft, men angiver også, at der ikke er noget stabilt, der kan vides.
5. Dette at vide kan ikke fortolkes. Du kan forsøge at fortolke betydning, men det er altid fejlskabende, da det henviser til perceptionen af betydningen. Sådanne uoverensstemmelser er resultatet af forsøg på at betragte dig selv som både adskilt og ikke-adskilt på samme tid. Det er umuligt at foretage en så fundamental forveksling uden at forøge din overordnede forvirring yderligere. Det kan godt være, at dit sind er blevet meget snedigt, men som det altid sker, når metode og indhold bliver adskilt, bliver det anvendt i et frugtesløst forsøg på at undslippe fra en lukket blindgyde. Snedighed er fuldstændig adskilt fra viden, for viden har ikke brug for snedighed. Snedig tænkning er ikke den sandhed, der skal sætte dig fri, men du er fri for behovet for at arbejde med det, når du indvilliger i at slippe det.
6. Bøn er en måde at bede om noget på. Det er miraklernes medium. Men den eneste betydningsfulde bøn er om tilgivelse, for de, der er blevet tilgivet, har alt. Når først tilgivelsen er accepteret, bliver bøn i sin normale betydning fuldstændig meningsløs. Bønnen om tilgivelse er intet andet end en anmodning om, at du vil kunne genkende det, du allerede har. Da du valgte perception i stedet for viden, satte du dig selv i en position, hvor du kun kunne ligne din Far ved at opfatte mirakuløst. Du har mistet den viden, at du selv er et Guds mirakel. Skabelsen er din Kilde og din eneste virkelige funktion.
7. Udtalelsen: »Lad os gøre mennesker i Vort Billede, så de ligner Os«, har brug for genfortolkning. »Bilede« kan forstås som »tanke«, og »ligner Os« som »af samme kvalitet«. Gud skabte virkeligt ånd i Sin Egen Tanke og af en kvalitet som Hans Egen. Der findes intet andet. Perception er, på den anden side, umulig uden en tro på »mere« eller »mindre«. På ethvert niveau indebærer det udvælgelse. Perception er en fortsat proces af at acceptere og at afvise, organisere og omorganisere, skifte og ændre. Evaluering er en vigtig del af perceptionen, for dømmekraften er nødvendig for at kunne udvælge.
8. Hvad sker der med perceptionen, hvis der ikke er en dømmekraft, og når kun fuldendt enhed hersker? Perception bliver da umulig. Sandheden kan kun kendes. Alle aspekter af den er lige sande, og at kende en del af den er at kende det hele. Kun perceptionen indebærer en partiel bevidsthed. Viden overskrider de love, der styrer perceptionen, da partiel viden er en umulighed. Det er alt sammen et hele og har ingen enkeltdele. Du, der virkelig er et med en, har blot behov for at kende dig selv for, at din viden er komplet. At kende Guds mirakel er at kende Ham.
9. Tilgivelse er helbredelsen af perceptionen af adskillelsen. Korrekt perception af din broder er nødvendig, for vore sind har valgt at se sig selv som adskilte. Ånd kender Gud fuldstændigt. Det er dens mirakuløse kraft. Det faktum, at hver enkelt har denne kraft fuldstændigt, er et forhold, der er fuldstændig ukendt for verdens tankegang. Verden tror, at hvis nogen har alt, er der intet tilbage. Men Guds mirakler er ligeså fuldstændige som Hans Tanker, netop fordi de er Hans Tanker.
10. Så længe perceptionen varer, har bønnen en plads. Siden perceptionen hviler på mangel, har de, der sanser, ikke helt accepteret Forsoningen og overgivet sig til sandheden. Perception er baseret på en adskilt tilstand, således at enhver, der overhovedet sanser, har brug for helbredelse. Fællesskabet og ikke bønnen er den naturlige tilstand for dem, der ved. Gud og Hans Mirakel er uadskillelige. Hvor smukke er ikke Guds Tanker, Der lever i Hans Lys! Din værdi er hinsides perceptionen, da den er hinsides tvivlen. Se ikke dig selv i forskelligt lys. Kend dig selv i Det Eneste Lys, hvor miraklet, der er dig, er fuldstændig klart.
Næste Afsnit Kapitel