Kapitel: 31 DET ENDELIGE KLARSYN
Afsnit - V. Selvopfattelse overfor Selvet Næste

1. Verdens indlæring bygger på en opfattelse af selvet, som er indrettet på verdens virkelighed. Den passer godt til den. For det er et billede, der passer til en verden af skygger og illusioner. Her føler det sig hjemme, hvor det, det ser, er et med det. Verdens indlæring er beregnet på en opbygning af en opfattelse af selvet. Dette er dens formål: At du kommer uden et selv, og at du laver et undervejs. Og på det tidspunkt, hvor du når »voksenlivet«> har du fuldendt det til at møde en verden på lige fod, så det lever op til dens krav.

2. En opfattelse af selvet er lavet af dig. Det ligner dig slet ikke. Det er en afgud, der er lavet for at overtage din virkeligheds plads som Guds Søn. Den opfattelse af selvet, som verden underviser i, er overhovedet ikke, hvad den foregiver at være. For den er lavet til at tjene to formål, hvoraf sindet kun kan genkende det ene. Det første viser uskyldens ansigt, det aspekt, som der reageres på. Det er ansigtet, der smiler og charmerer og endda synes at elske. Det leder efter venner, det ser på lidelsen, endda sommetider med medlidenhed, og sommetider tilbyder det trøst. Det tror på, at det er godt i en ond verden.

3. Dette aspekt kan blive vredt, for verden er slem og kan ikke give den kærlighed og beskyttelse, som uskylden fortjener. Og derfor er dette ansigt ofte vådt af tårer over den uretfærdighed, som verden byder dem, som ønsker at være godgørende og gode. Dette aspekt foretager aldrig det første angreb. Men hver dag foretager et hundrede småting angreb på dets uskyld, idet de provokerer det til at blive irriteret og til sidst til at blive fornærmet og at bruge skældsord.

4. Det uskyldens ansigt, som opfattelsen af selvet så stolt bærer, kan acceptere angreb i selvforsvar„ for er det ikke et velkendt faktum, at verden farer hårdt frem imod den forsvarsløse uskyld? Ingen, som laver et billede af sig selv, udelader dette ansigt, for han har brug for det. Han ønsker ikke at se den anden side. Men det er her, at verdens indlæring sætter ind, for det er her, at verdens »virkelighed« er fastlagt for at sikre, at afguder forbliver.

5. Under uskyldens ansigt er der en lektion, som opfattelsen af selvet blev lavet til at undervise i. Det er en lektion i en frygtelig forvrængning og en så rystende frygt, at det ansigt, som smiler oven over det, for altid må se bort, så det ikke opfatter det bedrag, som det skjuler. Lektionen underviser i dette: »Jeg er det, du gjorde mig til, og når du ser på mig, bliver du fordømt på grund af det, jeg er«. Verden smiler sin godkendelse til denne opfattelse af selvet, for den garanterer, at verdens stier bevares, og at de, der går ad dem, ikke vil undslippe.

6. Her er den centrale lektion, der sikrer, at din broder fordømmes for evigt. For det, du er, er nu blevet til hans synd. For dette findes der ingen tilgivelse. Det betyder heller ikke noget, hvad han gør, for din anklagende finger peger på ham, usvigeligt og dødelig i sit mål. Den peger også på dig selv, men dette holdes endnu dybere i tågerne under uskyldens ansigt. Og alle hans synder og dine opbevares i disse tilslørede hvælvinger og holdes i mørke, hvor de ikke kan opfattes som fejltagelser, som lyset ville vise med sikkerhed. Du kan ikke lastes for det, du er, og ej heller kan du ændre det, det får dig til at gøre. Din broder er derfor et symbol for dine synder for dig, som dog stadig i stilhed men med uophørlig hast fordømmer din broder for det hadefulde, du selv er.

7. Opfattelser indlæres. De er ikke naturlige. De eksisterer ikke ud over indlæringen. De bliver ikke givet, så de må være fremstillet. Ikke en eneste er sand, og mange kommer fra febervildelsesfantasier, brændende af had og med forvrængninger, der er født af frygten. Hvad andet er en opfattelse end en tanke, som dens frembringer giver sin egen mening til? Opfattelser vedligeholder verden. Men de kan ikke bruges til at bevise, at verden er virkelig med. For de laves alle i verden, født i dens skygger og vokser sig ind i dens måde at være på og bliver »voksne« i dens tanker. De er tanker om afguder, malet med verdens pensler, som ikke kan male et eneste billede, der repræsenterer sandheden.

8. En opfattelse af selvet er meningsløst, for ingen her kan se, hvad det er til for og kan derfor ikke forestille sig, hvad det er. Men al den indlæring, som verden styrer, begynder og slutter med dette eneste mål, nemlig at lære dig denne opfattelse af dig selv, så du vil vælge at følge denne verdens love og aldrig forsøge at gå hinsides dens veje samt aldrig forstå den måde, hvorpå du ser dig selv. Nu må Helligånden finde en måde til at hjælpe dig med at se, at denne opfattelse af selvet må forløses, hvis du på nogen måde skal kunne opnå fred i sindet. Ej heller kan det aflæres undtaget af lektioner, der stiler imod at lære dig, at du er noget andet. For ellers ville du blive bedt om at bytte det, du nu tror, med et fuldstændigt tab af selvet, og der ville da opstå en endnu større frygt i dig.

9. Således er Helligåndens lektionsplaner, som er arrangeret i nemme trin, og selvom der til tider er nogen uro og nogen bekymring, er der ikke nogen fuldstændig ødelæggelse af det, der blev lært, men kun en genfortolkning af det, der synes at være beviset på det. Lad os da betragte beviset for, at du er det, som din broder gjorde dig til. For selvom du endnu ikke opfatter, at det er det, du tror, så har du nu bestemt lært, at du opfører dig, som om det var tilfældet. Handler han for dig? Og ved han nøjagtigt, hvad der vil ske? Kan han se din fremtid og bestemme, før det sker, hvad du skal gøre i enhver situation? Han må have lavet verden sammen med dig for at have en sådan indsigt i, hvad der vil ske.

10. At du skulle være, hvad din broder har gjort dig til, synes at være højst usandsynligt. Selv om han skulle have gjort det, hvem gav dig da uskyldens ansigt? Er det så det, du gav? Hvem er da det »du«, som lavede det? Og hvem bedrages af al din godhed og angriber den sådan? Lad os glemme opfattelsens dumhed og blot tænke på dette: Der er to dele i det, du tror, du selv er. Hvis den ene blev udviklet af din broder, hvem var da til stede til at lave den anden? Og hvem skulle noget holdes skjult for? Selv om verden er ond, er der ingen grund til at skjule det, du er lavet af. Hvem skulle se det? Og hvad andet har brug for et forsvar end det, der bliver angrebet?

11. Måske er grunden til, at denne opfattelse må holdes i mørke, at den, der ikke ville tro, at det er sandt, når det ses i lyset, er dig selv. Og hvad ville der ske med den verden, du ser, hvis hele dens afstivning blev fjernet? Din opfattelse af verden afhænger af denne opfattelse af selvet. Og begge ville forsvinde, hvis en af dem blev betvivlet. Helligånden forsøger ikke at kaste dig ud i panik. Så Han spørger blot, om der kunne stilles et enkelt spørgsmål.

12. Der er alternativer til det, du må være. Du kunne f. eks. være det, du valgte, at din broder skulle være. Dette ændrer opfattelsen af selvet fra at være fuldstændig passivt og giver i det mindste en mulighed for et aktivt valg, og en del erkendelse af en vekselvirkning må være kommet ind i billedet. Der er nu nogen forståelse af, at du valgte for Jer begge og at det, han repræsenterer blev ham givet af dig. Det viser også glimt af perceptionens lov om, at det, du ser, afspejler tilstanden i det sind, som opfatter. Men hvem var det, der valgte først? Hvis du er det, som du valgte, at din broder skulle være, så var der nogle alternativer at vælge imellem, og nogen må til at begynde med have besluttet, hvem der skulle vælges og har så ladet den anden gå.

13. Selv om dette skridt indebærer nogen gevinst, nærmer det sig dog ikke et grundlæggende spørgsmål. Noget må være gået forud for disse opfattelser af selvet. Og nogen må have indlært det, der bragte dem frem. Ej heller kan dette forklares af det ene eller det andet synspunkt. Hovedfordelen af skiftet fra det første til det andet er, at du på en eller anden måde trådte ind i dette valg ved din beslutning. Men denne gevinst betales med næsten det tilsvarende tab, for nu står du anklaget for skyld over det, din broder er. Og du må dele hans skyld, for du valgte den for ham ud fra billedet af din egen. Hvor det før kun var ham, der var bedragerisk, så må du nu blive fordømt sammen med ham.

14. Verden har altid været meget optaget af selvopfattelsen. Og enhver tror, at han skal finde svaret på denne gåde om sig selv. Frelsen kan ses som ikke andet end befrielsen fra opfattelser. Den beskæftiger sig ikke med sindets indhold men med det enkle faktum, at det tænker. Og det, der tænker, har et valg og kan blive vist, at forskellige tanker har forskellige konsekvenser. Så derfor kan det lære, at alt det, det tænker, afspejler den dybe forvirring, som det føler om, hvordan det opstod, og hvad det er. Og ganske svagt synes opfattelsen af selvet at besvare det, det ikke ved.

15. Søg ikke dit Selv i symboler. Der kan ikke være et begreb, som kan symbolisere det, du er. Hvad betyder det, hvilken opfattelse du accepterer, så længe du opfatter et selv, som vekselvirker med onskaben og reagerer på onde ting? Din opfattelse af dig selv vil stadig være ganske meningsløs. Og du vil ikke opfatte, at du kun kan vekselvirke med dig selv, Når du ser en skyldig verden, er det blot et tegn på, at din indlæring er blevet ledet af verden, og at du ser den, som du ser dig selv. Din opfattelse af dig selv omfatter alt det, du betragter, og der findes intet uden for denne perception. Hvis du kan blive skadet af noget som helst, ser du et billede af dine hemmelige ønsker. Ikke mere end dette. Og i hvilken som helst lidelse, som du mærker, ser du dit eget skjulte ønske om at dræbe.

16. Du vil lave mange opfattelser af selvet, som din indlæring skrider fremad. Hver af dem vil vise ændringerne i dine egne forhold, som din opfattelse af dig selv ændrer sig. Der vil være nogen forvirring, hver gang en ændring finder sted, men vær taknemlig for, at verdens indlæring er ved at slippe sit tag på dit sind. Og vær sikker og lykkelig i din tillid til, at den til sidst vil forsvinde for at lade dit sind være i fred. Anklagerens rolle vil fremstå mange steder og i mange skikkelser. Og hver af dem vil se ud tiI at anklage dig. Men vær ikke bange for, at dette ikke skal blive forløst.

17. Verden kan ikke undervise i billeder af dig, medmindre du ønsker at lære dem. Der vil komme en tid, hvor alle billeder er forsvundet, og du vil forstå, at du ikke ved, hvem du er. Det er til dette uforseglede og åbne sind, at sandheden vil vende tilbage, uhindret og ubundet. Der, hvor opfattelserne af selvet er lagt til side, afsløres sandheden nøjagtig, som den er. Når hver enkelt opfattelse er blevet udsat for tvivl og spørgsmål, og når det er blevet erkendt, at de er lavet ud fra antagelser, som ikke kunne tåle lyset, så er sandheden fri til at komme ind i sit tilflugtssted, ren og fri for skyld. Der findes ikke nogen udtalelse, som verden er mere bange for at høre end dette:
Jeg ved ikke, hvad jeg er; og derfor ved jeg ikke, hvad det er, jeg laver,
hvor jeg er, eller hvordan jeg skal betragte verden eller mig selv.
Men i denne indlæring fødes frelsen. Og Det, du er, vil fortælle dig om Sig Selv.

Næste Afsnit Kapitel