Kapitel: 11 GUD ELLER EGOET
Afsnit - VI. At vågne til forløsningen Næste

1. Det er umuligt at tro det, du ikke ser, men det er lige så umuligt at se det, du ikke tror. Perceptioner bygges op på basis af erfaringer, og erfaringer fører til overbevisninger. Det er ikke før overbevisninger bliver faste, at perceptionerne bliver stabile. Ergo ser du det, du tror. Det var det, jeg mente, da jeg sagde: »Velsignede er I, der ikke har set, men stadig tror«, for de, der tror på genopstandelsen, vil stadig se den. Genopstandelsen er Kristi fuldendte triumf over egoet, ikke ved angreb men ved ophøjethed. For Kristus løfter sig over egoet og alle dets frembringelser og trænger frem til Faderen og Hans Kongerige.

2. Ønsker du at deltage i genopstandelsen eller korsfæstelsen? Ønsker du at fordømme dine brødre eller befri dem? Ønsker du at trænge ud af dit fængsel og stige op til din Fader? Disse spørgsmål er alle de samme, og besvares sammen. Der har været megen forvirring om, hvad perception betyder, da ordet bruges både om bevidsthed og om fortolkningen af bevidsthed. Men du kan ikke være bevidst uden fortolkning, for det du opfatter er din fortolkning.

3. Dette kursus er fuldstændig klart. Hvis du ikke ser det klart, er det fordi du fortolker imod det og derfor ikke tror det. Og da tro bestemmer perception, opfatter du ikke, hvad det betyder og accepterer det derfor ikke. Men forskellige erfaringer fører til forskellige overbevisninger og derved til forskellige perceptioner. For perceptioner læres med overbevisninger, og erfaringen underviser. Jeg fører dig til en ny slags erfaring, som du bliver mindre og mindre villig til at fornægte. At lære fra Kristis er nemt, for at opfatte sammen med Ham indebærer ingen anstrengelse. Hans perceptioner er din naturlige bevidsthed, og det er kun de forvrængninger, som du indfører, der trætter dig. Lad Kristus i dig fortolke for dig, og forsøg ikke at begrænse det du ser med en snæversynethed, der er uværdig for Guds Søn. For indtil Kristus kommer hjem til Sig Selv, vil Guds Søn se sig selv som Faderløs.

4. Jeg er din genopstandelse og dit liv. Du lever i mig, fordi du lever i Gud, og enhver lever i dig, som du lever i enhver. Kan du da opfatte uværdighed i en broder og ikke opfatte det i dig selv? Og kan du opfatte det i dig selv og ikke opfatte det i Gud? Tro på genopstandelsen, for den er allerede sket, og den er allerede sket i dig. Dette er lige så sandt nu, som det nogensinde vil blive, for genopstandelsen er Guds Vilje, Som ikke kender til tid eller undtagelser. Men gør ikke selv nogen undtagelser, for da vil du ikke opfatte, hvad der er blevet opnået på dine vegne. For vi stiger op til Faderen sammen, som det var i begyndelsen, er nu og altid vil være, for sådan er Guds Søns natur, som hans Fader skabte ham.

5. Undervurder ikke magten i Guds Søns hengivelse og ej heller den magt over ham, som den gud, han tilbeder, har. For han sætter sig selv ved sin guds alter, om det er den gud, han selv lavede, eller den Gud, Der skabte ham. Det er grunden til, at hans slaveri er lige så komplet som hans frihed, for han vil kun adlyde den gud, som han accepterer. Korsfæstelsens gud kræver, at han korsfæster, og hans tilbedere adlyder. I hans navn korsfæster de sig selv, idet de tror, at Guds Søns magt fødes gennem offer og smerte. Genopstandelsens Gud kræver intet, for Han vil ikke, at noget skal tages bort fra nogen. Han kræver ikke lydighed, for lydighed indebærer underkastelse. Han vil blot have dig til at lære, hvad din vilje er og at følge den, ikke i ofrets og underkastelsens ånd, men i glæden og frihedens.

6. Genopstandelsen må aftvinge dig din tilslutning med glæde, for det er symbolet på glæde. Hele dets bydende kraft ligger i det faktum, at det repræsenterer det, du ønsker at være. Friheden til at lade alt det bag dig, der piner dig og ydmyger dig og skræmmer dig, kan ikke påtvinges dig, men det kan tilbydes dig gennem Guds nåde. Du kan modtage den ved Hans nåde, for Gud er nådefold overfor Sin Søn, idet han modtager ham som Sin Egen uden at sætte spørgsmålstegn ved ham. Hvem er da din egen? Faderen har givet dig alt, som er Hans, og Han er Selv din sammen med det. Bevogt dem i deres genopstandelse, for ellers vil du ikke vågne i Gud omringet af alt det, der er dit i al evighed og i sikkerhed.

7. Du vil ikke finde fred, før du har fjernt naglerne fra Guds Søns hænder og fjernet den sidste torn fra hans pande. Guds Kærlighed omgiver Hans Søn, som korsfæstelsens gud forbander. Undervis ikke i, at jeg døde forgæves. Undervis hellere i, at jeg ikke døde, ved at bevise, at jeg lever i dig. For forløsning af korsfæstelsen af Guds Søn er Forsoningens fortjeneste, hvori alle har en ligelig andel. Gud dømmer ikke Sin skyldfri Søn. Når han har givet Sig Selv til ham, hvordan kunne det da være anderledes.

8. Du har naglet dig selv til et kors og placeret en tornekrone på dit eget hoved. Dog kan du ikke korsfæste Guds Søn, for Guds Vilje kan ikke dø. Hans Søn er blevet forsonet med sin egen korsfæstelse, og du kan ikke tildele døden til den, som Gud har givet evigt liv. Korsfæstelsens drøm hviler stadig tungt på dine øjne, men det, du ser i drømme, er ikke virkelighed. Når du opfatter Guds Søn som korsfæstet, sover du, og så længe du tror, at du kan korsfæste ham, har du blot mareridt. Du, der begynder at vågne, er stadig bevidst om drømme og har endnu ikke glemt dem. Glemselen af drømme og bevidstheden om Kristus kommer ved at vække andre til at dele din forsoning.

9. Du vil vågne til din egen kalden, for Kaldet til at vække er i dig selv. Hvis jeg lever i dig, er du vågen. Dog må du genkende det arbejde, som jeg har gjort gennem dig, for ellers vil du ikke opfatte, at jeg har gjort det for dig. Sæt ingen begrænsninger på det, du tror, jeg kan gøre gennem dig, for så vil du ikke modtage det, jeg gøre for dig. Men det er allerede gjort, og medmindre du giver alt det, som du har modtaget, vil du ikke vide, at din forsoner lever, og at du er vågnet sammen med ham. Forsoningen genkendes kun ved at dele den med andre.

10. Guds Søn er frelst. Medbring blot denne viden til Sønneforholdet, og du vil få en del i forsoningen, som er lige så værdifuld som min. For din del må være som min, hvis du lærer den af mig. Hvis du tror, at din del er begrænset, begrænser du min. Der findes ingen gradsforskelle i vanskeligheden af mirakler, for alle Guds Sønner har samme værdi, og deres ligelighed er deres enhed. Al Guds magt er i hver en del af Ham, og intet af det, der modgår Hans Vilje, er hverken stort eller småt. Det, der ikke eksisterer, har hverken størrelse eller mål. For Gud er alt muligt. Og for Kristus er det Ham givet at være som Faderen.

Næste Afsnit Kapitel