Kapitel: 13 DEN SKYLDFRI VERDEN
Afsnit - VI. At finde nutiden Næste

1. At opfatte i sandhed er at være bevidst om hele virkeligheden gennem bevidstheden om din egen. Kun på denne måde er der ingen illusioner, som kan stige op for dit syn, for virkeligheden levner ingen plads til fejl. Dette betyder, at du kun ser en broder, som du ser ham nu. Hans fortid har ingen virkelighed i nutiden, og derfor kan du ikke se den. Dine fortidige reaktioner på ham er heller ikke der, og hvis det er dem, du reagerer på, er det blot et billede, som du selv har lavet af ham, som du ser og sætter højt i stedet for ham. Når du sætter spørgsmålstegn ved illusioner, spørg dig selv, om det er mentalt sundt at opfatte det, der var, som nu. Hvis du husker fortiden, når du ser på din broder, vil det ikke være muligt for dig at opfatte den virkelighed, som er nu.

2. Du betragter det som »naturligt« at bruge fortidige erfaringer som referencepunkt til at bedømme nutiden. Men det er unaturligt, fordi det er bedragerisk. Når du har lært at se på enhver uden reference overhovedet til fortiden, hverken hans eller din, som du opfatter den, vil det blive for dig at lære af det, du ser nu. For fortiden kan ikke kaste en skygge for at formørke nutiden, medmindre du er bange for lyset. Og kun hvis du er det, ville du vælge at medbringe mørket, og ved at beholde det i dit sind se det som en mørk sky, der skjuler dine brødre og gemmer deres virkelighed for dit syn.

3. Mørket er i dig. Kristus, som viser sig for dig lige nu, har ingen fortid, for Han er uforanderlig, og i Hans uforanderlighed ligger din forløsning. For hvis Han er, som Han blev skabt, er der ingen skyld i Ham. Ingen sky af skyld er steget op for at skjule Ham, og Han står klart i enhver, du møder, fordi du ser Ham gennem Ham Selv. At blive genfødt er at slippe fortiden og at se på nutiden uden fordømmelse. Den sky, som gemmer Guds Søn for dig, er fortiden, og hvis du vil have, at den skal være overstået og borte, må du ikke se den lige nu. Hvis du ser den nu i dine illusioner, er den ikke forsvundet for dig, selvom den ikke er her.

4. Tiden kan forløse såvel som sætte i fængsel, afhængigt af hvis fortolkning af den, du benytter. Fortid, nutid og fremtid er ikke kontinuerlige, medmindre du påtvinger dem kontinuerligheden. Du kan opfatte dem som kontinuerlige og derved gøre dem til det for dig selv. Men lad dig ikke narre og tro, at det er sådan, det er. For dette at tro, at virkeligheden er det, du ønsker, den skal være, i forhold til den brug du har for den, er bedragerisk. Du ville ødelægge tidens kontinuitet ved at nedbryde den i fortid, nutid og fremtid efter dit eget formål. Du vil forvente fremtiden på basis af din fortidige erfaring, og lægge planer for den i forhold til det. Men ved at gøre dette, afstemmer du fortiden og fremtiden efter hinanden, og tillader ikke det mirakel, der kunne gå imellem dem for at sætte dig fri til at blive født igen.

5. Miraklet sætter dig i stand til at se din broder uden hans fortid, for derved at se ham som genfødt. Hans fejl er alle i fortiden, og ved at opfatte ham uden dem sætter du ham fri. Og siden denne fortid også er din egen, deler du hans forløsning. Lad ingen mørk sky fra din fortid skjule ham for dig, for sandheden ligger kun i nutiden, og du vil finde den, hvis du søger den der. Du har ledt efter den, hvor den ikke er, og derfor har du ikke fundet den. Lær da at lede efter den, hvor den er, og den vil kunne ses af øjne, der ser. Din fortid blev lavet i vrede, og hvis du bruger den til at angribe nutiden med, vil du ikke se den frihed, som nutiden indeholder.

6. Dømmekraften og fordømmelsen ligger bag dig, og medmindre du bringer dem med dig, vil du opdage, at du er befriet fra dem. Se kærlig på nutiden, for den indeholder de eneste ting, som er sande i evigheden. Al helbredelse ligger i den, for dens kontinuitet er virkelig. Den udvider sig til alle aspekter af Sønneforholdet på samme tid, og muliggør derfor, at de kan nå hinanden. Nutiden er før, tiden begyndte, og vil være der, når tiden ikke er mere. I den er alle de ting, som er evige, og de er et. Deres kontinuitet er tidløs, og deres kommunikation er ubrudt, for de er ikke adskilte af fortiden. Kun fortiden kan adskille, og den er ingen steder.

7. Nutiden tilbyder dig dine brødre i lyset, som vil forene dig med dem og befri dig fra fortiden. Ville du da bruge fortiden imod dem? For hvis du gør dette, vælger du at forblive i det mørke, som ikke er der, og nægter at modtage det lys, der bliver dig tilbudt. For klarsynets lys gives frit, som det modtages frit og kan kun modtages i sin ubegrænsede form. I denne ene, stille tidsdimension, der ikke forandrer sig, og hvor det ikke kan ses, hvad du var, ser du på Kristus og kalder Hans vidner frem for at skinne på dig, fordi du kaldte dem frem. Og de vil ikke fornægte sandheden i dig, for du ledte efter det i dem og fandt det der.

8. Nu er det frelsens tid, for nu sker forløsningen fra tiden. Ræk ud til alle dine brødre og rør ved dem med Kristus. Din kontinuitet er i tidløs forening med dem, ubrudt fordi den er fuldstændig delt med dem. Guds skyldfri Søn er kun lys. Der er intet mørke i ham nogen steder, for han er hel. Kald på alle dine brødre for at bevidne denne helhed, som jeg kalder dig for at forene dig med mig. Hver en stemme har del i genløsningens sang, glædens hymne og taksigelsen for lyset til Skaberen af lys. Det hellige lys, som skinner fra Guds Søn, bevidner, at hans lys er af Hans Fader.

9. Skin på dine brødre i erindring om din Skaber, for du vil huske Ham, når du fremkalder vidnerne til Hans skabelse. Dem, du helbreder, bevidner din helbredelse, for i deres helhed vil du se din egen. Og som dine hymner af hyldest og glæde stiger op til din Skaber, vil Han returnere din tak i Hans klare Svar på din kalden. For det vil aldrig ske, at Hans Søn kaldte på Ham og forblev ubesvaret. Hans kalden til dig er blot din kalden til Ham. Og i Ham er du besvaret af Hans fred.

10. Du lysets barn, du ved ikke engang, at lyset er i dig. Dog vil du finde det gennem dets vidner, for idet du har givet lyset til dem, vil de returnere det. Hver og en, som du ser i lyset, bringer dit lys tættere på din bevidsthed. Kærlighed leder altid til kærlighed. De syge, som beder om kærlighed, er taknemlige for den, og i deres glæde lyser de med hellig taknemlighed. Og dette tilbyder de dig, som gav dem glæde. De er dine guider til glæden, for idet de har modtaget den af dig, vil de beholde den. Du har etableret dem som guider til freden, for du har manifesteret dette i dem. Og når du ser dette, kalder dets skønhed dig hjem.

11. Der er et lys, som denne verden ikke kan give. Men du kan give det, som det blev dig givet. Og når du giver det videre, skinner det og kalder dig fra denne verden for at følge det. For dette lys vil tiltrække dig, som intet i denne verden kan gøre. Og du vil lægge denne verden til side og finde en anden. Denne anden verden skinner af den kærlighed, som du har givet den. Og her vil alt minde dig om din Fader og Hans hellige Søn. Lys er ubegrænset og breder sig over denne verden i en stille glæde. Alle dem, du bragte med dig, vil skinne på dig, og du vil skinne på dem i taknemlighed, fordi de bragte dig herhen. Dit lys vil forene sig med deres i et lys så overbevisende, at det vil drage de andre ud fra mørket, når du ser på dem.

12. At vågne i Kristus er at følge loven om kærligheden til den frie vilje ud fra en stille erkendelse af sandheden i den. Lysets tiltrækning må drage dig i villighed, og villigheden kendes på at give. De, der modtager kærligheden fra dig, bliver dine villige vidner til den kærlighed, du gav dem, og det er dem, der holder den frem imod dig. I søvnen er du alene, og din bevidsthed begrænses til dig selv. Og det er grunden til, at mareridtene kommer. Du drømmer om isolation, fordi dine øjne er lukkede. Du ser ikke dine brødre, og i mørket kan du ikke se på det lys, du gav dem.

13. Og dog er kærlighedens love ikke ophørt med at virke, fordi du sover. Og du har fulgt dem gennem alle dine mareridt og har været tro i din given, for du var ikke alene. Selv i søvnen har Kristus beskyttet dig, idet han sikrede den virkelige verden for dig til du vågner. I dit navn har Han givet for dig og givet dig de gaver, Han gav. Guds Søn er stadigvæk lige så kærlig som hans Fader. Fortsat hos sin Fader har han ingen fortid ud over Ham. Så han er aldrig holdt op med at være sin Faders vidne og sit eget. Selvom han sov, forlod Kristi klarsyn ham ikke. Og det er grunden til, at han kan kalde de vidner til sig, som lærer ham, at han aldrig sov.

Næste Afsnit Kapitel