Kapitel: 16 TILGIVELSEN AF ILLUSIONER
Afsnit - VI. Broen til den virkelige verden Næste
1. Når du leder efter det specielle forhold, er det et tegn på, at du sætter dig selv lig med egoet og ikke med Gud. For det specielle forhold har kun værdi for egoet. For egoet har det ingen mening, medmindre det har en særlig værdi, for det opfatter al kærlighed som speciel. Men dette kan ikke være naturligt, for det er ulig forholdet mellem Gud og Hans Søn, og alle forhold, som er ulig dette, må være unaturlige. For Gud skabte kærligheden, som Han vil, at den skal være. Kærligheden har ikke nogen anden mening end den, som dens Skaber definerede den til at være ved Hans Vilje. Det er umuligt at definere den på nogen anden måde og at forstå den.
2. Kærlighed er frihed. At lede efter den ved at sætte dig selv under trældom, er at adskille dig selv fra den. For Guds Kærlighed søger hverken efter forening i adskillelse eller efter frihed i trældommen! Som du forløser, således vil du blive forløst. Glem ikke dette, for ellers vil kærligheden ikke kunne finde dig og trøste dig.
3. Der er en måde, hvorpå Helligånden beder dig om hjælp, hvis du vil have Hans. Det hellige øjeblik er Hans bedste hjælpemiddel til at beskytte dig imod skyldens tiltrækning, som er selve fælden i det specielle forhold. Du erkender ikke, at dette er dets virkelige tiltrækning, for egoet har lært dig, at det er, hvor friheden ligger. Men jo nærmere du ser på det specielle forhold, jo tydeligere bliver det, at det må skabe skyld og må derfor sætte i fængsel.
4. Det specielle forhold er helt uden mening uden en krop. Hvis du sætter pris på det, må du også sætte pris på kroppen. Og det, du sætter pris på, ønsker du at beholde. Det specielle forhold er et værktøj, hvormed du begrænser dig til at være en krop, og hvormed du begrænser din perception af andre til at være deres krop. De Store Lysstråler ville etablere det specielle forholds totale mangel på værdi, hvis de kunne ses. For hvis de kunne ses, ville kroppen forsvinde, for dens værdi ville forsvinde. Og derfor ville hele din investering i dette at kunne se den, blive trukket tilbage fra den.
5. Du ser den verden, som du værdsætter. På denne side af broen ser du de adskilte kroppes verden, idet de forsøger at forene sig i adskilte forenelser og at blive ét ved at miste noget. Når to individer forsøger at blive ét, forsøger de at nedgøre deres betydning. Hver af dem vil fornægte sin magt, for den adskilte forening udelukker universet. Der bliver udeladt meget mere, end der ville blive taget indenfor, for Gud er udeladt og intet taget indenfor. Hvis en sådan forening blev indgået i fuldendt tillid, ville universet gå ind i det. Men det specielle forhold, som egoet søger, inkluderer ikke et eneste helt individ. Egoet ønsker kun en del af ham og ser kun denne ene del og intet andet.
6. På den anden side af broen er der helt anderledes! Kroppen ses endnu en tid men ikke helt, som det sker her. Den lille gnist, som indeholder De Store Lysstråler i sig ses også, og denne gnist kan ikke begrænses til lidenhed ret længe. Når først du er gået over broen, er kroppens værdi blevet så nedsat i dine øjne, at du overhovedet ikke føler noget behov for at forstørre den. For du vil da erkende, at den eneste værdi, som kroppen har, er at sætte dig i stand til at bringe dine brødre hen til broen sammen med dig, for der at blive forløst sammen.
7. Selve broen er ikke andet end en overgang i virkelighedens perspektiv. På denne side er alt det, du ser, meget forvrænget og helt ude af perspektiv. Det, som er småt og ubetydeligt, bliver forstørret, og det, som er stærkt og magtfuldt, skæres ned til lidenhed. I overgangsperioden er der en tid med forvirring, hvor en fornemmelse af desorientering kan ske. Men frygt den ikke, for det betyder blot, at du har været villig til at give slip på den forvrængede referenceramme, der syntes at holde din verden sammen. Denne referenceramme er bygget omkring det specielle forhold. Uden denne illusion kunne der ikke være nogen mening, som du stadig ville lede efter her.
8. Frygt ikke for, at du pludselig vil blive løftet og kastet ind i virkeligheden. Tiden er barmhjertig, og hvis du bruger den på virkelighedens vegne, vil den mildt holde trit med dig i din overgangsfase. Det eneste, der haster, er at frigøre dit sind fra sin fastlåste position her. Dette vil ikke efterlade dig hjemløs og uden en referenceramme. Desorienteringsfasen, som går forud for den egentlige overgang, er meget kortere end den tid, det tog at fastlåse dit sind så nøje på illusionerne. Forsinkelse vil nu såre dig mere end tidligere, blot du nu erkender, at det er forsinkelse, og at undslippelse fra smerten virkelig er mulig. Find håb og trøst mere end nedtrykthed i dette: Du kunne i en længere periode ikke finde selv illusionen om kærlighed i et specielt forhold her. For du er ikke mere fuldstændig sindssyg, og du ville snart genkende selvbedragets skyld for det, den er.
9. Intet af det, som du forsøger at styrke i det specielle forhold, er i virkeligheden en del af dig. Og du kan ikke beholde en del af det tankesystem, som lærte dig, at det var sandt og samtidig forstå den Tanke, som ved, hvad du er. Du har tilladt din virkeligheds Tanke at komme ind i dit sind, og fordi du inviterede den, vil den blive hos dig. Din kærlighed til den vil ikke tillade dig at bedrage dig selv, og du kunne ikke indgå i et forhold, hvor den ikke ville følge dig, for du ville ikke ønske at være adskilt fra den.
10. Vær glad for, at du er undsluppet den latterlige erstatning for frelsen, som egoet tilbød dig, og se dig ikke tilbage med længsel på den parodi, som det lavede af dine forhold. Nu behøver ingen at lide, for du er kommet for langt til at give efter overfor illusionen om skyldens skønhed og hellighed. Kun de helt sindssyge kunne se på døden og lidelsen, sygdom og nedtrykthed og se dem således. Det, som skylden har dannet, er grimt, ængsteligt og meget farligt. Se ikke nogen illusion om sandhed og skønhed der. Og vær du taknemlig for, at der er et sted, hvor sandheden og skønheden venter på dig. Gå videre for at møde dem i glæde, og lær hvor meget, der venter på dig ud fra den enkle villighed til at opgive ingenting, fordi det intet er.
11. Det nye perspektiv, som du vil opnå ved at krydse broen, vil være forståelsen af, hvor Himlen er. Fra denne side ser den ud til at være udenfor og på den anden side af broen. Men når du går over den for at forene dig med den, vil den forene sig med dig og blive et med dig. Og du vil tro på, i glad overraskelse, at for alt dette opgav du intet! Himlens glæde, som er ubegrænset, forøges med hvert et lys, som vender tilbage for at indtage sin rette plads der. Vent ikke længere på Guds Kærlighed og på dig selv. Og måtte det hellige øjeblik få dig hurtigt af sted, som det helt sikkert vil gøre, hvis du blot lader det komme til dig.
12. Helligånden beder dig kun om denne lille hjælp: Hver gang dine tanker vender sig til et specielt forhold, som stadig tiltrækker dig, gå med Ham ind i et helligt øjeblik, og lad Ham forløse dig der. Han har kun brug for din villighed til at dele Sit perspektiv med Sig for helt at give det til dig. Og din villighed behøver ikke at være fuldendt, for Hans er det. Det er Hans opgave at forsone din uvillighed med Hans fuldendte tillid, og det er Hans tillid, som du deler med Ham der. Hans fuldendte villighed bliver dig givet ud fra din genkendelse af din egen uvillighed til at lade dig forløse. Kald på Ham, for Han har Himlen indenfor sin rækkevidde. Og lad Ham kalde på Himlen for dig.
Næste Afsnit Kapitel