Kapitel: 20 HELLIGHEDENS KLARSYN
Afsnit - VI. Helligåndens tempel Næste
1. Guds Søns betydning ligger udelukkende i hans forhold til sin Skaber. Hvis den lå et andet sted, ville den hvile på betingelser, men der findes ikke andet. Og det er fuldstændig kærligt og evigt. Og alligevel har Guds Søn opfundet et uhelligt forhold mellem sig selv og sin Fader. Hans virkelige forhold er en fuldendt forening og en ubrudt kontinuitet. Det, han selv lavede, er begrænset, egocentrisk, fragmenteret og fuld af frygt. Det, som blev skabt af hans Fader, er fuldstændig selvomspændende og selvudvidende. Det, som han selv lavede, er fuldstændig selvdestruktivt og selvbegrænsende.
2. Intet kan vise modsætningen bedre end erfaringen af både et helligt og et uhelligt forhold. Det første er baseret på kærlighed. og hviler på den, afklaret og uforstyrret. Kroppen griber ikke forstyrrende ind i det. Ethvert forhold, hvor kroppen deltager, er ikke baseret på kærlighed men på afgudsdyrkelse. Kærligheden ønsker at blive kendt, fuldstændig forstået og delt med andre. Den har ingen hemmeligheder; intet som den ønsker at holde adskilt og skjult. Den går i sollyset, med åbne øjne og rolig, i en smilende velkomst og en så enkel alvor og så indlysende, at den ikke kan misforstås.
3. Men afguder deler ikke noget med andre. Afguder modtager men giver aldrig noget til gengæld. De kan elskes men kan ikke elske. De forstår ikke, hvad det er, der bliver dem tilbudt, og ethvert forhold, de går ind i, har mistet sin betydning. Kærligheden til dem har gjort kærligheden meningsløs. De lever i hemmelighed, idet de hader sollyset og er lykkelige i kroppens mørke, hvor de kan gemme sig og holde deres hemmeligheder skjult sammen med dem selv. Og de har ingen forhold, for ingen er budt velkomne der. De smiler ikke til nogen, og dem, der smiler til dem, kan de ikke se.
4. Kærligheden har ikke nogen formørkede templer, hvor mysterier holdes usete og skjult for solen. Den søger ikke efter magt men efter forhold. Kroppen er egoets udvalgte våben til at søge efter magt gennem forhold. Og dets forhold må være uhellige, for det, de er, ser det ikke engang. Det har kun brug for dem på grund af de ofre, som dets afguder ernærer sig ved. Resten kaster det simpelthen bort, for alt det, det kunne tilbyde, ses som værdiløst. Da egoet er hjemløst, søger det efter så mange kroppe, som det kan finde, hvori det kan placere sine afguder for således at etablere dem som templer til dyrkelse af sig selv.
5. Helligåndens tempel er ikke en krop men et forhold. Kroppen er en isoleret, mørk plet; et skjult, hemmeligt rum, en lille klat meningsløst mysterium, et betydningsløst og omhyggeligt beskyttet område, som dog ikke skjuler noget som helst. Her undslipper det uhellige forhold virkeligheden og søger efter krummer for at holde sig selv i live. Her ønsker det at trække sine brødre hen, idet det fastholder dem her i dets afgudsdyrkelse. Her er det »sikkert«, for her kan kærligheden ikke komme ind. Helligånden bygger ikke Sine templer, hvor kærligheden aldrig vil kunne være. Ville Han, Som kan se Kristi åsyn, vælge det eneste sted i hele universet som Sit hjem, hvor det ikke kan ses?
6. Du kan ikke gøre kroppen til Helligåndens tempel, og den vil aldrig blive kærlighedens hjemsted. Den er hjem for afgudsdyrkeren og for kærlighedens forbandelse. For her gøres kærligheden frygtsom og håbet opgives. Selv afguderne, som dyrkes her, indhyldes i mysterier og holdes adskilt fra dem, der dyrker dem. Dette er templet, som er viet til ingen forhold og intet udkomme. Her opfattes og værdsættes adskillelsens »mysterium« med beundring. Det, som Gud ikke ønsker skulle eksistere, »beskyttes« her imod Ham. Men det, du ikke erkender, er, at det, du frygter i din broder, og som du ikke ønsker at se i ham, netop er det, som får Gud til at se truende ud og holder Ham skjult for dig.
7. Afgudsdyrkere vil altid være bange for kærligheden, for intet truer dem så alvorligt, som når kærligheden nærmer sig. Lad kærligheden trække nær til dem og overse kroppen, som den med sikkerhed vil gøre, og de trækker sig tilbage i frygt, idet de føler, at det tilsyneladende sikre fundament på deres tempel begynder at ryste og løsne sig. Broder, du ryster sammen med dem. Men det, du frygter, er blot frygten for undslippelsen. Dette mørkets sted er ikke dit hjem. Dit tempel er ikke truet. Du er ikke mere en afgudsdyrker. Helligåndens formål ligger sikkert i dit forhold og ikke i din krop. Du er undsluppet kroppen. Der, hvor du er, kan kroppen ikke komme ind, for Helligånden har opsat Sit tempel der.
8. Der er ikke nogen gradsforskelle i forhold. Enten er de, eller også er de ikke. Et uhellig forhold er ikke et forhold. Det er en tilstand af afsondrethed, som synes at være, hvad det ikke er. Ikke mere end dette. I det øjeblik, hvor den sindssyge ide syntes at være en mulighed, blev alle dine forhold gjort meningsløse. I det uhellige øjeblik blev tiden født, og kroppe blev lavet til at huse den sindssyge ide og at give den virkelighedens illusion. Og således syntes den at have et hjem, som forblev en tid i tiden for derefter at forsvinde. For hvad kunne huse denne sindssyge ide i mere end et øjeblik?
9. Afguder må forsvinde uden at efterlade sig noget spor. Deres tilsyneladende magts uhellige øjeblik er svagt som et snefnug men uden dets skønhed. Er det den erstatning, som du ønsker for det hellige øjebliks evige velsignelse og ubegrænsede godhed? Er det uhellige forholds ondskab, der synes at være så magtfuldt og så bitterligen misforstået, og som investerer så meget i en falsk tiltrækning, det du foretrækker fremfor det hellige øjeblik, som tilbyder dig fred og forståelse? Læg da kroppen til side og gå roligt hinsides den, idet du opstår for at byde det velkommen, som du virkelig ønsker dig. Og se dig ikke tilbage fra Hans hellige tempel på det, du er vågnet fra. For ingen illusioner kan tiltrække det sind, som er gået hinsides dem og har efterladt dem langt bag sig.
10. Det hellige forhold afspejler det sande forhold, som Guds Søn har med sin Fader i virkeligheden. Helligånden hviler i det i den sikkerhed, som det til alle tider vil have. Dets faste fundament fastholdes evigt af sandheden, og kærligheden skinner på det med det milde smil og den milde velsignelse, som det tilbyder sine egne. Her erstattes det uhellige øjeblik i glæde med den sikre tilbagevenden af det hellige. Her holdes vejen til det sande forhold mildt åbent, hvorigennem du og din broder vandrer sammen, idet I taknemligt efterlader kroppen og hviler i De Evige Arme. Kærlighedens arme har åbnet sig for at modtage dig for at give dig en evig fred.
11. Kroppen er egoets afgud; troen på synd gjort til kød og derefter projiceret udadtil. Dette frembringer, hvad der ser ud til at være en mur af kød omkring sindet, idet det holder det fanget på en lille plet af rum og tid i taknemlighedsgæld til døden, idet den blot har fået et øjeblik, hvori den kan sukke og sørge og dø til ære for sin mester. Og det uhellige øjeblik synes at være livet; et øjebliks desperation, en lille ø af tørt sand, uden vand og usikkert placeret i glemselen. Her standser Guds Søn kort for at tilbyde sin hengivelse til afguder for derefter at fortsætte. Og her er han mere død end levende. Men det er også her, han igen foretager sit valg mellem afgudsdyrkelse og kærlighed. Her er det ham givet at vælge at tilbringe dette øjeblik i hengivelse til kroppen eller at lade sig selv modtage friheden fra den. Her kan han modtage det hellige øjeblik, som tilbydes ham for at erstatte det uhellige, som han valgte før. Og her kan han lære, at forholdet til andre er hans frelse og ikke hans undergang.
12. Du, som lærer dette, er måske stadig frygtsom, men du kan stadig flytte dig. Det hellige øjeblik har større værdi for dig nu end dets tilsyneladende modsætning, og du har lært, at du virkelig kun ønsker det ene. Dette er ikke tiden til at være ked af det. Måske forvirring, men næppe modløshed. Du har et virkeligt forhold, og det har en betydning. Det er lige så meget lig dit forhold til Gud som ting, der er ens, ligner hinanden. Afgudsdyrkelsen er forbi og uden mening. Måske frygter du stadig din broder en smule, måske har du stadig en skygge af frygten for Gud i dig. Men hvad er det for dem, der har fået et sandt forhold, som ligger hinsides kroppen? Kan de i længere tid holdes borte fra at se på Kristi åsyn? Og kan de i længere tid holde erindringen om deres forhold til deres Fader borte fra sig selv og holde erindringen om Hans Kærlighed adskilt fra deres bevidsthed?
Næste Afsnit Kapitel