Kapitel: 25 GUDS RETFÆRDIGHED
Afsnit - VI. Den specielle funktion Næste
1. Guds nåde hviler mildt på tilgivende øjne, og alt, hvad de ser på, taler om Ham til den, der ser. Han kan ikke se noget ondt, intet at frygte i verden og ingen, som er anderledes end han selv. Og som han elsker dem, således ser han på sig selv med kærlighed og mildhed. Han ville ikke fordømme sig selv for sine fejltagelser mere, end han ville dømme en anden. Han er ikke en hævnens forhandler og ej heller en syndens afstraffer. Mildheden i hans syn hviler på ham selv med samme ømhed, som det tilbyder andre. For han ønsker kun at helbrede og at velsigne. Og idet han er i harmoni med det, som Gud vil, har han magten til at helbrede og velsigne enhver, som han ser på med Guds nåde i sit blik.
2. Øjne vænner sig til mørket, og den strålende dags lys synes smertefuldt for øjne, som længe har været vant til den afdæmpede virkning af tusmørket. Og de vender sig bort fra sollyset og fra den afklaring, det bringer til det, de ser på. Tusmørke synes at være bedre; nemmere at se og bedre erkendt. På en eller anden måde synes det vage og det skjulte at være nemmere at se på; mindre smertende for øjnene end det, som er klart og utvetydig. Men det er ikke, hvad Øjne er til for, og hvem kan sige, at han foretrækker mørket og stadig fastholde, at han ønsker at se?
3. Ønsket om at se, nedkalder Guds nåde på dine øjne og bringer lysets gave, som gør synet muligt. Ønsker du at se din broder? Gud er glad for, at du kan se ham. Han vil ikke, at din frelser forbliver uigenkendt af dig. Ej heller vil Han, at han forbliver uden den funktion,. som Han gav til ham. Lad ham ikke være ensom mere, for de ensomme er dem, der ikke ser nogen funktion, som de skal udfylde i denne verden, intet sted, hvor der er behov for dem, og intet mål, som kun de fuldendt kan udfylde.
4. Således er Helligåndens venlige opfattelse af det specielle; Hans brug af det, du lavede for at helbrede i stedet for at skade. Han giver en speciel funktion i frelsen til enhver, som kun han kan udfylde; en rolle kun for ham. Ej heller er planen fuldendt, før han finder sin specielle funktion og udfylder den rolle, som blev ham tilskrevet for at gøre ham fuldendt i en verden, hvor det ufuldendte hersker.
5. Her, hvor Guds Love ikke findes i en fuldendt udgave, kan han dog udføre een fuldendt ting og foretage eet fuldendt valg. Og igennem denne handling i særlig tillidsfuldhed til en, som opfattes som en anden end ham selv, lærer han, at gaven blev givet til ham selv, og derfor må de være ét. Tilgivelsen er den eneste funktion, som er meningsfyldt i tiden. Det er midlet, som Helligånden bruger til at oversætte det specielle fra synd til frelse. Tilgivelsen er til alle. Men når den hviler på alle, er den fuldendt og enhver funktion i denne verden færdiggjort sammen med den. Da findes tiden ikke mere. Men i tiden er der stadig meget at gøre. Og enhver må gøre det, som er tilskrevet ham, for hele planen afhænger af hans del. Han har en speciel rolle i tiden, for det valgte han, og idet han valgte den, lavede han den til sig selv. Hans ønske blev ikke nægtet ham men ændret i formen for, at den kunne tjene hans broder og ham selv og således blive et middel til frelse og ikke til tab.
6. Frelsen er ikke andet end en påmindelse om, at denne verden ikke er dit hjem. Dens love påtvinges dig ikke, dens værdier er ikke dine. Og intet af det, som du tror, du ser i den, er der overhovedet. Dette ses og forstås i det øjeblik, hver enkelt påtager sig sin rolle i dens opløsning, som han gjorde det ved at lave den. Han har midlerne til begge dele, som han altid havde. Det specielle, som han valgte til at skade sig selv med, udvalgte Gud til at blive midlet til hans frelse fra det øjeblik, hvor valget blev truffet. Hans specielle synd blev gjort til hans specielle nåde. Hans specielle had blev til hans specielle kærlighed.
7. Helligånden har brug for din specielle funktion, så Hans kan blive opfyldt. Tro ikke, at du mangler en speciel værdi her. Du ønskede den, og den er dig givet. Alt det, du lavede, kan tjene frelsen nemt og godt. Guds Søn kan ikke foretage et valg, som Helligånden ikke kan anvende på hans vegne og det ikke imod ham. Kun i mørket ser det specielle ved dig ud til at være et angreb. I lyset ser du det som din specielle funktion i planen om at frelse Guds Søn fra alle angreb og at lade ham forstå, at han er i sikkerhed, som han altid har været og vil forblive både i tiden og i evigheden. Dette er den funktion, som er dig givet, for at du kan give den til din broder. Modtag den da mildt fra din broders hånd, og lad frelsen blive fuldstændig opfyldt i dig. Gør denne ene ting, så alt kan blive dig givet.
Næste Afsnit Kapitel