Kapitel: 29 OPVÅGNEN
Afsnit - VI. Tilgivelsen og afslutningen på tiden Næste
1. Hvor villig er du til at tilgive din broder? Hvor meget ønsker du dig freden i stedet for endeløse stridigheder og elendighed og smerte? Disse spørgsmål er ens i forskellig udformning. Tilgivelsen er din fred, for heri ligger afslutningen på adskillelsen og drømmen om fare og ødelæggelse, synd og død; om vanvid og mord, sorg og tab. Det er det »offer«, som frelsen beder om, og som den gladeligt tilbyder freden for.
2. Sværg ikke på, at du vil dø, du hellige Guds Søn! For så lover du noget, du ikke kan holde. Livets Søn kan ikke dræbes. Han er udødelig, som hans Fader. Det, han er, kan ikke forandres. Han er det eneste i hele universet, som må være ét. Det, der synes evigt, vil alt sammen forsvinde. Stjernerne vil forsvinde, og natten og dagen vil ikke eksistere. Alle de ting, der kommer og går, tidevandet, årstiderne og menneskers liv, alle de ting, der ændrer sig med tiden, som blomstrer op og falmer, vil ikke vende tilbage. Evigheden er ikke der, hvor tiden har sat en afslutning. Guds Søn kan ikke ændre sig ved det, som mennesker gjorde ham til. Han vil forblive det, som han var, og som han er, for tiden fremlagde ikke hans skæbne og satte ikke klokkeslet på hans fødsel og død. Tilgivelsen vil ikke forandre ham. Men tiden venter på tilgivelsen, så tidens ting kan forsvinde, fordi der ikke mere er brug for dem.
3. Intet overlever sit formål. Hvis det fødes for at dø, da må det dø, medmindre det ikke tager dette formål til sig som sit eget. Det eneste, der her kan gøres til en velsignelse, er forandringen, for her er formålet ikke fastlagt, hvor foranderligt det end måtte se ud til at være. Tro ikke, at du kan opsætte et mål, som er ulig Guds formål med dig og etablere det som uforanderligt og evigt. Du kan give dig selv et formål, som du ikke har. Men du kan ikke fjerne magten til at ændre mening og til at se et andet formål der.
4. Forandringen er den største gave, som Gud gav til alt det, som du ønskede at gøre evigt, for at sikre at kun Himlen ikke ville forsvinde. Du blev ikke født til at dø. Du kan ikke forandre dig, for din funktion er blevet fastlagt af Gud. Alle andre mål undtaget et, er lagt i tiden og forandrer sig, så tiden kan bevares. Tilgivelsen stiler ikke efter at bevare tiden men efter, at den skal forgå, når der ikke er brug for den mere. Når dens formål er forbi, er den borte. Og hvor den på et tidspunkt havde en tilsyneladende stor magt, genskabes nu den funktion, som Gud fastlagde for Sin Søn i fuld bevidsthed. Tiden kan ikke afslutte dens opfyldelse og ej heller dens uforanderlighed. Der findes ingen død, for de levende deler den funktion, som deres Skaber gav dem. Livets funktion kan ikke være døden. Det må være livets udvidelse, så det bliver som ét i al evighed og uden afslutning.
5. Denne verden vil kun binde dine hænder og fødder og dræbe din krop, hvis du tror, at den blev lavet for at korsfæste Guds Søn. For selvom det var en drøm om døden, behøver du ikke at lade den betyde dette for dig. Lad dette ændre sig, og alt andet i verden må da ligeledes ændre sig. For der er intet her, som ikke blot defineres, som det du ser det som.
6. Hvor dejlig er verden ikke, hvis formål det er at tilgive Guds Søn! Hvor fri for frygt, hvor fyldt med velsignelse og lykke. Og hvor er det glædeligt at bo en stund på et sådant lykkeligt sted! Ej heller kan det glemmes i en sådan verden; den er for et kort stykke tid, indtil tidløsheden kommer for roligt at overtage tidens plads.
Næste Afsnit Kapitel