Kapitel: 7 KONGERIGETS GAVER
Afsnit - VI. Fra årvågenhed til fred Næste
1. Selvom du kun kan elske Sønneforholdet som ét, kan du opfatte det som opdelt. Det er imidlertid umuligt at se noget i en enkelt del, som du ikke vil tilskrive helheden. Det er derfor, angreb aldrig kan skjules, og grunden til, at du må opgive det fuldstændigt. Hvis det ikke opgives fuldstændig, bliver det overhovedet ikke opgivet. Frygt og kærlighed laver eller skaber afhængig af, om det er egoet eller Helligånden, der avler eller inspirerer det, men det vil vende tilbage til tænkerens sind og vil påvirke hans totale opfattelse. Dette inkluderer hans opfattelse af Gud, af Hans skabelser og af hans egne. Han vil ikke påskønne nogen af dem, hvis han opfatter dem med frygt. Han vil påskønne dem alle, hvis han opfatter dem med kærlighed.
2. Sindet, som accepterer angreb, kan ikke elske. Det er, fordi det tror, at det kan ødelægge kærligheden og derfor ikke forstår, hvad kærlighed er. Hvis det ikke forstår, hvad kærlighed er, kan det ikke opfatte sig selv som kærligt. Dette får sindet til at miste sin bevidsthed om at være, sætter uvirkelige følelser igang og ender i fuldstændig forvirring. Din tankegang har gjort dette på grund af sin magt, men din tankegang kan også redde dig fra dette, fordi dens magt ikke er af dig. Din evne til at rette din tankegang i den retning, som du vælger, er en del af dens magt. Hvis du ikke tror, at du kan gøre dette, har du fornægtet din tankes kraft, og derved gjort den magtesløs i din overbevisning.
3. Egoets genialitet til at bevare sig selv er enorm, men det stammer fra netop denne sindets magt, som egoet fornægter. Det betyder, at egoet angriber det, der bevarer det, hvilket må resultere i ekstrem ængstelse. Det er grunden til, at egoet aldrig erkender, hvad det er, det går og laver. Det er fuldstændig logisk, men klart sindssygt. Egoet trækker på den ene kilde, der er fuldstændig fjendtlig overfor dets eksistens for sin eksistens skyld. Bange for at opfatte kraften af denne kilde er det nødt til at nedgøre den. Dette truer dets egen eksistens, en tilstand som det finder fuldstændig uacceptabel. Idet det forbliver logisk men sindssygt, løser egoet dette fuldstændigt sindssyge dilemma på en fuldstændig sindssyg måde. Det opfatter ikke sin eksistens som truet ved at projicere truslen over på dig, idet det opfatter dit væsen som ikke-eksisterende. Dette sikrer dets overlevelse, hvis du går med til det, idet det garanterer, at du ikke vil vedkendes din egen sikkerhed.
4. Egoet kan ikke tillade sig at vide noget som helst. Viden er total, og egoet tror ikke på totalitet. Denne mangel på tro er dets oprindelse, og idet egoet ikke elsker dig, er det tro mod sin egen fortid, idet det avler, som det blev avlet. Sindet reproducerer altid, som det selv blev lavet. Frembragt af frygt, laver egoet frygt. Dette er dets forbund, og dette forbund gør det bedragerisk overfor kærligheden, for du er kærlighed. Kærlighed er din magt, som egoet må fornægte. Det må også fornægte alt det, som denne magt giver dig, fordi den giver dig alt. Ingen, der har alt, ønsker egoet. Selv den, der lavede det, ønsker det ikke. Afvisning er derfor den eneste beslutning, som egoet kunne møde, hvis sindet, der lavede det, kendte sig selv. Og hvis det genkendte blot en del af Sønneforholdet, ville det kende sig selv.
5. Egoet er derfor imod al påskønnelse, al erkendelse, enhver sund opfattelse og al viden. Det opfatter deres trussel som total, for det fornemmer, at enhver forpligtelse, som sindet foretager, er total. Når det derfor er tvunget til at løse sig fra dig, er det villig til at binde sig til hvad som helst andet. Men der findes ikke andet. Men sindet kan imidlertid opfinde illusioner, og hvis det gør det, vil det også tro på dem, for det er netop på den måde, det lavede dem.
6. Helligånden opløser illusioner uden at angribe dem, for Han kan overhovedet ikke opfatte dem. De eksisterer derfor ikke for Ham. Han løser den tilsyneladende konflikt, som de fremkalder, ved at opfatte konflikt som meningsløs. Jeg har før sagt, at Helligånden opfatter konflikter, som de virkelig er, og de er meningsløse. Helligånden ønsker ikke, at du skal forstå konflikter; Han ønsker, at du skal erkende, at da konflikter er meningsløse, er de ikke forståelige. Som jeg før har sagt, bringer forståelse påskønnelse, og påskønnelse bringer kærlighed. Intet andet kan forstås, for intet andet er virkeligt, og intet andet har derfor en betydning.
7. Såfremt du husker på, hvad det er, Helligånden tilbyder dig, kan du kun være årvågen for Gud og Hans Kongerige. Den eneste grund til, at du kan finde det svært at acceptere er, at du stadig tror, at der findes noget andet. Overbevisning kræver ikke årvågenhed, medmindre den er i konflikt. Hvis den er det, er der enkeltdele i den, som er i konflikt, der har ført til en krigstilstand, og årvågenhed er derfor blevet essentiel. Årvågenhed har ingen plads i freden. Den er nødvendig mod typer af tro, som ikke er sande, og som aldrig ville være blevet kontaktet af Helligånden, såfremt du ikke havde troet på det usande. Når du tror noget, har du gjort det sandt for dig. Når du tror på noget, som Gud ikke ved, synes din tanke at modsige Hans, og det får det til at se ud, som om du angriber Ham.
8. Jeg har gentagne gange understreget, at egoet tror, at det kan angribe Gud og prøver at overbevise dig om, at det er dig, der har gjort det. Hvis sindet ikke kan angribe, antager egoet ganske logisk, at du må være en krop. Ved ikke at se dig, som du er, kan det se sig selv, som det ønsker at være. Bevidst om sin svaghed ønsker egoet en kontakt med dig, men ikke som du virkelig er. Egoet ønsker derfor at beskæftige dit sind i sit eget forfalskede system, for ellers ville lyset fra din forståelse afskaffe det. Det ønsker ikke del i sandheden, for det er ikke selv sandt. Hvis sandheden er total, kan det usande ikke eksistere. Engagementet i en af dem må være total; de kan ikke sameksistere i dit sind uden at sønderdele det. Hvis de ikke kan sameksistere i fred, og hvis du ønsker fred, må du fuldstændig og til alle tider opgive tanken om konflikt. Dette kræver kun årvågenhed, så længe du ikke erkender det der er sandt. Så længe du tror, at to fuldstændig modsatrettede tankesystemer deler sandheden, er dit behov for årvågenhed indlysende.
9. Dit sind deler sit tilhørsforhold mellem to kongeriger, og du er ikke fuldstændig forpligtet overfor nogen af dem. Din identificering med Kongeriget er fuldstændig utvivlsom, undtaget når du tænker på en sindssyg måde. Det, du er, er ikke frembragt af din perception, og påvirkes overhovedet ikke af dette. Opfattede identifikationsproblemer på et hvilket som helst niveau er ikke faktuelle problemer. De er forståelsesproblemer, siden deres tilstedeværelse antyder den overbevisning, at det, du er, er noget, du kan bestemme. Egoet tror fuldt og fast på dette, idet det er fuldstændig forpligtet overfor dette. Det er ikke sandt. Egoet er derfor fuldstændig forpligtet overfor usandheden, idet det opfatter i et fuldstændigt modsætningsforhold til Helligånden og til Guds viden.
10. Det er kun Helligånden, der kan opfatte dig med betydning, da din væren er Guds viden. Enhver overbevisning ud over dette, som du accepterer, vil forvrænge Guds Stemme i dig, og vil derfor forvrænge Gud for dig. Medmindre du opfatter Hans skabelse i sandhed, kan du ikke kende Skaberen, siden Gud og Hans skabelse ikke er adskilte. Helheden af Skaberen og skabelsen er din helhed, din mentale sundhed og din ubegrænsede magt. Denne ubegrænsede magt er Guds gave til dig, for det er, hvad du er. Såfremt du adskiller dit sind fra dette, opfatter du den stærkeste kraft i universet, som om den var svag, fordi du ikke tror, at du er en del af den.
11. Opfattet uden din deltagelse i den ses Guds skabelse som svag, og de, der ser sig selv som svage, angriber. Det må imidlertid være et blindt angreb, for der er intet at angribe. Derfor laver de billeder, opfatter dem som uværdige og angriber dem for deres manglende værdi. Dette er blot, hvad egoets verden er. Intet. Den har ingen betydning. Den eksisterer ikke. Prøv ikke på at forstå den, for hvis du gør det, tror du på, at den kan forstås, og at den derfor kan påskønnes og elskes. Dette ville retfærdiggøre dens eksistens, som ikke kan retfærdiggøres. Du kan ikke gøre det betydningsløse betydningsfuldt. Det kan kun blive til et sindsygt forsøg.
12. Når du tillader sindssygen at komme ind i dit sind, betyder det, at du ikke har bedømt den mentale sundhed til at være ønskværdig. Hvis du ønsker noget andet, vil du fremstille noget andet, men da det er noget andet, vil det angribe dit tankesystem og dele din forpligtelse. Du kan ikke skabe i denne delte tilstand, og du må være årvågen overfor denne delte tilstand, for kun fred kan udvides. Dit delte sind bremser udvidelsen af Kongeriget, og dets udvidelse er din glæde. Hvis du ikke udvider Kongeriget, tænker du ikke sammen med din Skaber og skaber ikke, som Han skabte.
13. I denne nedtrykte tilstand minder Helligånden dig mildt om, at du er ked af det, fordi du ikke opfylder din funktion som samskaber med Gud, og at du derfor holder dig selv borte fra glæden. Dette er ikke Guds valg men dit. Hvis dit sind kunne være ude af trit med Guds, ville du være villig uden at det havde nogen betydning. Men da Guds Vilje er uforanderlig, kan en konflikt ikke opstå mellem viljerne. Dette er Helligåndens fuldstændig konsekvente lære. Skabelsen og ikke adskillelsen er din vilje, fordi det er Guds, og intet, som modgår dette, har nogen betydning overhovedet. Da det er en fuldendt frembringelse, kan Sønneforholdet kun frembringe det fuldendte, idet det udvider den glæde, hvori det blev skabt, og idet det identificerer sig selv med både dets Skaber og dets skabelser, idet det ved, at de er ét.
Næste Afsnit Kapitel