Kapitel: 8 REJSEN TILBAGE
Afsnit - VI. Guds skat Næste
1. Vi er Sønneforholdets fælles vilje, hvis helhed er for alle. Vi begynder rejsen tilbage ved at starte sammen, idet vi samler vore brødre op, mens vi fortsætter sammen. Ethvert fremskridt i styrke tilbydes alle, så også de kan lægge deres svaghed til side og føje deres styrke til os. Guds velkomst venter på os alle, og Han vil byde os velkommen, som jeg også gør. Glem ikke Guds Kongerige for det, som verden kan tilbyde.
2. Verden har intet at tilføje til Gud og Hans Hellige Sønners magt og ære, men den kan gøre Sønner blinde for Faderen, hvis de ser den. Du kan ikke både se verden og kende Gud. Kun en af dem er sand. jeg er kommet for at fortælle dig, at valget om, hvilken af dem, der er sand, ikke er dit. Hvis det var, havde du ødelagt dig selv. Men Gud ville ikke Sine skabelsers ødelæggelse, for Han skabte dem i evigheden. Hans Vilje har frelst dig, ikke fra dig selv, men fra illusionen om dig selv. Han har frelst dig til dig selv.
3. Lad os ære Ham, Som verden fornægter, for verden har ingen magt over Hans Kongerige. Ingen, som er skabt af Gud, kan finde glæde i noget andet end det evige; ikke fordi alt andet er taget fra ham, men fordi intet andet er ham værdigt. Det, som Gud og Hans Sønner skaber, er evigt, og heri og kun heri ligger deres glæde.
4. Lyt til historien om den fortabte søn og lær, hvad der er Guds skat og din: Denne søn af en kærlig fader forlod sit hjem og tænkte, at han havde sat alt over styr for noget, der ingen værdi havde, selvom han ikke havde forstået dets værdiløshed på dette tidspunkt. Han skammede sig over at vende tilbage til sin fader, for han troede, at han havde gjort ham ked af det. Men da han kom hjem, tog faderen imod ham med glæde, for det var sønnen selv, der var faderens skat. Han ønskede sig intet andet.
5. Gud ønsker blot Sin Søn, for Hans Søn er Hans eneste skat. Du ønsker dine skabelser, som Han ønsker Sine. Dine skabelser er din gave til Den Hellige Tre-Enighed, skabt i taknemlighed over din skabelse. De forlader ikke dig, mere end du har forladt din Skaber, men dine udvider din skabelse, som Gud udvidede Sig selv til dig. Kan Guds skabninger glædes over det, der ikke er virkeligt? Og hvad er virkeligt ud over Guds skabelser og dem, som er skabt som Hans? Dine skabelser elsker dig, som du elsker din Fader for skabelsesgaven. Ingen anden gave er evig, og derfor er ingen anden gave sand. Hvordan kan du da modtage noget andet eller give noget andet, og forvente at få glæde tilbage? Og hvad andet end glæde kunne du ønske dig? Du lavede hverken dig selv eller din funktion. Du lavede kun beslutningen om at være begge uværdig. Men du kan ikke gøre dig selv uværdig, for du er Guds skat, og det, Han sætter pris på, er værdifuldt. Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved dets værdi, for dets værdi ligger i det faktum, at Gud deler Sig Selv med det, og fastsætter derved dets værdi til alle tider.
6. Din funktion er at forøge Guds skat ved at skabe dine egne. Hans Vilje til dig er Hans Vilje for dig. Han ville ikke holde den skabende evne borte fra dig, for Hans glæde ligger deri. Du kan ikke finde glæde på anden måde, end Gud gør. Hans glæde var at skabe dig, og Han udvider sit Faderskab til dig, så du kan udvide dig, som Han gjorde. Du forstår ikke dette, for du forstår ikke Ham. Ingen, som ikke accepterer sin funktion, kan forstå hvad den er, og ingen kan acceptere sin funktion, medmindre han ved, hvad han er. Skabelse er Guds Vilje. Hans Vilje skabte dig til at skabe. Din vilje blev ikke skabt som adskilt fra Hans, og derfor må du ville, som Han vil.
7. En »uvillig vilje« har ingen betydning, da det er en selvmodsigelse, som ingen mening har. Når du tror, at du er uvillig til at ville sammen med Gud, tænker du ikke. Guds Vilje er tanken. Den kan ikke modsiges af tanken. Gud modsiger ikke Sig Selv, og Hans Sønner, der er som Ham, kan ikke modsige sig selv eller Ham. Men deres tanker er så magtfulde, at de kan fængsle Guds Søns sind, hvis de vælger at gøre dette. Dette valg gør Sønnens funktion ukendt for ham men aldrig for hans Skaber, og da det aldrig er ukendt for hans Skaber, er det for altid muligt for ham igen at vide det.
8. Der er overhovedet kun et spørgsmål, som du nogensinde skulle stille dig selv, »Ønsker jeg at kende min Faders Vilje med mig«? Han vil ikke skjule den. Han har afsløret den for mig, for jeg bad Ham om det og lærte om det, Han allerede havde givet. Vor funktion er at samarbejde, for uden hinanden kan vi slet ikke fungere. Al Guds Søns magt ligger i os alle, men ikke kun i en enkelt af os. Gud vil ikke have, at vi er alene, for Han har ikke villet at være alene. Det er grunden til, at Han skabte Sin Søn og gav ham magten til at skabe sammen med Ham. Vore skabelser er lige så hellige, som vi er, og vi er Selv Guds Sønner, lige så hellige som Han. Gennem vore skabelser udvider vi vor kærlighed og forøger derved Den Hellige Tre-Enigheds glæde. Du forstår ikke dette, for du, der er Guds Egen skat, betragter ikke dig selv som værdifuld. Idet du tror dette, forstår du ingenting.
9. Jeg deler Guds Viden med Ham om den værdi, Han sætter på dig. Den hengivelse, jeg føler for dig, er af Ham, da den udspringer af min viden om mig selv og om Ham. Vi kan ikke adskilles. Dem, som Gud har sammenføjet, kan ikke adskilles, og Gud har sammenføjet alle Sine Sønner med Sig Selv. Kan du adskilles fra dit liv og din væren? Rejsen til Gud er blot en genopvågnen til en viden om, hvor du altid befinder dig, og hvad du er i evigheden. Det er en rejse uden afstand til et mål, der aldrig har ændret sig. Sandhed kan kun erfares. Den kan ikke beskrives, og den kan ikke forklares. Jeg kan gøre dig opmærksom på sandhedens betingelser, men erfaringen er af Gud. Sammen kan vi opfylde betingelserne, men sandheden vil stige op i dig af sig selv.
10. Det, som Gud har villet for dig, er dit. Han har givet Sin Vilje til Sin Skat, hvis skat det er. Dit hjerte ligger, hvor din skat er, som Hans gør. Du, der er elsket af Gud, er fuldstændig velsignet. Lær dette om mig, og sæt den hellige vilje fri i alle dem, der er lige så velsignede, som du er.
Næste Afsnit Kapitel