Kapitel: 1 MIRAKLERS BETYDNING
Afsnit - VII. Forvrængning af mirakelimpulser Næste

1. Dine forvrængede perceptioner laver et tæt dække over mirakelimpulser, som gør det svært for dem at nå frem til din bevidsthed. Sammenblandingen af mirakelimpulser med fysiske impulser er en af de store perceptionelle forvrængninger. Fysiske impulser er fejldirigerede mirakelimpulser. Al virkelig glæde kommer af at udføre Guds Vilje. Det er fordi - ikke at gøre det - er at fornægte Selvet. At fornægte Selvet fører til illusioner, mens korrektion af fejl bringer forløsning fra dem. Bedrag ikke dig selv til at tro, at du kan forholde dig i fred til Gud eller til dine brødre med noget i det ydre.

2. Du Guds Barn, du blev skabt for at skabe det gode, det smukke og det hellige. Glem det ikke. Guds Kærlighed må for endnu en tid blive udtrykt gennem en krop til en anden, da synet stadig er så svagt. Du kan bruge din krop bedst muligt ved at forstørre din perception, så du kan opnå det virkelige syn, som det fysiske øje ikke er i stand til at opnå. At lære dette er kroppens eneste virkelige anvendelighed.

3. Fantasi er en forvrænget form for syn. Enhver slags fantasier er forvrængninger, da de altid indebærer at dreje perceptionen over i uvirkeligheden. Handlinger, der stammer fra forvrængninger, er bogstaveligt talt reaktioner fra dem, der ikke ved, hvad de gør. Fantasi er et forsøg på at kontrollere virkeligheden på grundlag af falske behov. Drej virkeligheden i en hvilken som helst retning, og du opfatter destruktivt. Fantasier er en måde, hvorpå man kan lave falske associationer, idet man forsøger at få fornøjelse ud af dem. Men selvom du kan opfatte falske associationer, kan du aldrig virkeliggøre dem for andre end dig selv. Du tror på det, du laver. Hvis du tilbyder mirakler, vil du være lige så stærk i din tro på dem. Din overbevisnings styrke vil da støtte mirakelmodtagerens egen overbevisning. Fantasier bliver fuldstændig unødvendige, når virkelighedens fuldt tilfredsstillende natur bliver klar for både giver og modtager. Virkeligheden mistes gennem udbytning, som fremkalder tyranni. Så længe blot en enkelt »slave« forbliver på jorden, er din forløsning ikke fuldstændig. Fuldstændig genskabelse af Sønneforholdet er det eneste mål for de mirakelegnede.

4. Dette er et kursus i sindstræning. Al indlæring kræver opmærksomhed og studier på et eller andet niveau. Nogle af de senere sektioner af kurset hviler så tung på disse tidlige sektioner, at de kræver omhyggelige studier af dem. Du har også brug for dem som forberedelse. Uden dem bliver du måske for bange for det, der skal komme, så du ikke kan gøre hensigtsmæssig brug af dem. Medens du studerer disse tidlige sektioner, vil du imidlertid begynde at se noget af det, det involverer, og som vil blive udbygget senere.

5. En solid grund er nødvendig p.g.a forvirringen omkring begreberne frygt og ærefrygt, som jeg tidligere har henvist til, og som ofte blandes sammen. Jeg har sagt, at ærefrygt ikke er passende i forbindelse med Guds Sønner, da du ikke skulle føle ærefrygt i samværet med jævnbyrdige. Det blev imidlertid også understreget, at følelsen af ærefrygt er passende, når du står foran din Skaber. Jeg har været omhyggelig i at klarlægge min rolle i Forsoningen uden at overdrive - eller underdrive den. Jeg prøver også at gøre det samme med din. Jeg har understreget, at følelsen af ærefrygt ikke er en passende reaktion overfor mig p.g.a. vor medgivne jævnbyrdighed. Nogle af de senere trin i kurset, indeholder imidlertid en mere direkte adgang til Gud Selv. Det ville være uklogt at begynde med disse trin, uden omhyggelig forberedelse., for ellers vil ærefrygt blive forvekslet med frygt, og erfaringen vil blive mere traumatisk end befordrende. Helbredelse er i sidste instans Guds. Midlerne bliver omhyggeligt forklaret for dig. Åbenbaringer kan til tider afsløre afslutningen for dig, men for at nå den, er midlerne nødvendige.

Næste Afsnit Kapitel