Kapitel: 14 UNDERVISNING FOR SANDHED
Afsnit - VII. At dele perceptionen med Helligånden Næste

1. Hvad er det, du ønsker? Lys eller mørke, viden eller dumhed er dine, men ikke begge dele. Modsætninger må bringes sammen og ikke holdes adskilte. For deres adskillelse er kun i dit sind, og de forliges gennem forening, ligesom du gør. I foreningen må alt det forsvinde, som ikke er virkelig, for sandheden er forening. Som mørket forsvinder i lyset, således må også uvidenhed blegne, når viden opstår. Perceptionen er det middel, hvorved dumheden bringes til viden. Men perceptionen må ske uden falskhed, for ellers bliver det dumhedens budbringer mere end en hjælper i en søgen efter sandheden.

2. En søgen efter sandheden er blot den ærlige søgen efter alt det, som griber ind i sandheden. Sandheden er. Den kan hverken fortabes, søges efter eller findes. Den er her, hvor end du er, sammen med dig. Men den kan genkendes eller ikke, være virkelig eller fejlagtig for dig. Hvis du gemmer den, bliver den uvirkelig for dig, fordi du gemte den og omgav den med frygt. Sandheden ligger gemt under hver en frygtens hjørnesten, som du har bygget dit sindssyge trossystem på. Men du kan ikke vide dette, for ved at gemme sandheden i frygten ser du ikke nogen grund til at tro, at jo mere du ser på frygten, jo mindre ser du den, og jo klarere bliver det, den gemmer.

3. Det er ikke muligt at overbevise de uvidende om, at de ved. Fra deres synspunkt er det ikke sandt. Men det er sandt, for Gud ved det. Dette er helt tydeligt modsatte synspunkter om, hvad de »uvidende« er. For Gud er uvidenhed umulig. Det er derfor overhovedet ikke noget synspunkt men blot en tro på noget, som ikke eksisterer. Det er kun denne overbevisning, som de uvidende har, og ved den tager de fejl af sig selv. De har defineret sig selv, som de ikke blev skabt. Deres skabelse var ikke et synspunkt men snarere en vished. Tvivlen bragt til visheden holder ikke nogen overbevisning om virkeligheden tilbage.

4. Vægten har været på at bringe det uønskede til det ønskede; det, du ikke ønsker til det, du ønsker. Du må forstå, at frelsen må komme til dig på denne måde, hvis du overvejer, hvad adskilthed er. Adskillelse er en forvrænget måde at tænke på, hvorved to trossystemer, som ikke kan kan sameksistere, begge fastholdes. Hvis de bringes sammen, bliver accepten af dem begge umulig. Men hvis den ene holdes i mørket fra den anden, synes deres adskillelse at holde dem begge i live og lige i deres virkelighed. Deres forening bliver således en kilde til frygt, for hvis de mødes, må accepten trækkes tilbage fra en af dem. Du kan ikke have dem begge, for hver af dem fornægter den anden. Adskilte tabes dette faktum af syne, for hver enkelt af dem på hvert sit sted kan stadig fastholde en fast tro på sig. Bring dem sammen, og deres fuldstændige mangel på samarbejde bliver øjeblikkelig tydelig. Den ene vil gå, fordi den anden ses samme sted.

5. Lyset kan ikke komme ind i mørket, når et sind tror på mørket og ikke vil slippe det. Sandheden kæmper ikke imod dumheden, og kærligheden angriber ikke frygten. Det, som ikke har brug for beskyttelse, forsvarer sig ikke. Forsvar er noget, som I har lavet. Gud kender det ikke. Helligånden benytter kun forsvaret på sandhedens vegne, fordi du lavede det imod den. Hans perception af det, ifølge Hans formål, ændrer det blot til et råb om, hvad det er, du har angrebet sammen med det. Forsvar må, ligesom alt andet du har lavet, mildt vendes til dit eget bedste, oversat af Helligånden fra at være et middel til selvødelæggelse til at være et middel til bevarelse og forløsning. Hans opgave er mægtig, men Guds magt er med Ham. Derfor er det så nemt for Ham, at det blev fuldbragt i det øjeblik, det blev Ham givet for din skyld. Forsink ikke din tilbagevenden til fred ved at undre dig over, hvordan Han kan fuldende det, som Gud har givet til Ham som en opgave. Overlad det til Ham, Som ved det. Du bliver ikke selv bedt om at udføre mægtige opgaver. Du bliver blot bedt om at gøre den smule, som Han foreslår dig at gøre, idet du kun stoler så meget på Ham, at du tror, at hvis Han beder dig om at gøre det, at du så også kan gøre det. Du vil opdage, hvor let alt det kan gøres, som Han beder dig gøre.

6. Helligånden beder dig kun om at gøre dette: Bring Ham enhver hemmelighed, som du har låst borte fra Ham. Luk alle døre op for Ham, og bed Ham om at komme ind i mørket for at lyse det bort. På din anmodning kommer Han gerne ind. Han bringer lyset til mørket, hvis du åbner mørket for Ham. Men det, du gemmer, kan Han ikke se på. Han ser for dig, og medmindre du ser sammen med Ham, kan Han ikke se noget. Kristi klarsyn er ikke kun for Ham, men for Ham og dig sammen. Bring derfor alle dine mørke og hemmelige tanker til Ham, og se på dem sammen med Ham. Han holder lyset og du mørket. De kan ikke sameksistere, når I Begge ser på dem sammen. Hans dømmekraft vil vinde, og Han vil give dig den, når du slutter din perception til Hans.

7. Når du slutter dig til Ham i at se, er det måden, hvorpå du lærer at dele fortolkningen af perceptionen med Ham, hvilket fører til viden. Du kan ikke se alene. At dele perceptionen med Ham, Som Gud har givet dig, lærer dig at genkende det, du ser. Det er erkendelsen af, at intet af det, du ser, betyder noget alene. Når du ser sammen med Ham, vil du se, at al betydning inklusive din egen, ikke kommer af et dobbeltsyn, men fra den milde sammensmeltning af alt til en betydning, en følelse og et formål. Gud har et Formål, som Han deler med dig. Det enkle klarsyn, som Helligånden tilbyder dig vil bringe denne enhed til dit sind med en klarhed og et lys, der er så intenst, at du ikke kunne ønske dig for alt i verden ikke at modtages hvad Gud vil, at du skal eje. Se din egen vilje, idet du modtager den som Hans, med al Hans Kærlighed som din egen. Al ære til dig gennem Ham, og gennem Ham til Gud.

Næste Afsnit Kapitel