Kapitel: 21 FORNUFT OG PERCEPTION
Afsnit - VII. Det sidste ubesvarede spørgsmål Næste
1. Ser du ikke, at al din elendighed kommer af den mærkelige opfattelse, at du er magtesløs? Hjælpeløsheden er syndens pris. Hjælpeløsheden er syndens betingelse, den ene betingelse, som den kræver for at blive troet. Kun de hjælpeløse kunne tro på den. Det voldsomt store appellerer kun til de små. Og kun dem, der først tror, at de er små, kunne se nogen tiltrækning i dette. Bedraget overfor Guds Søn er forsvaret hos dem, der ikke identificerer sig med ham. Og du er enten for ham eller imod ham, enten elsker du ham eller angriber ham, beskytter hans enhed eller ser ham ødelagt og dræbt af dit angreb.
2. Ingen tror, at Guds Søn er magtesløs. Og de, som føler sig hjælpeløse, må tro, at de ikke er Guds Søn. Hvad andet kan de da være end hans fjende? Og hvad andet kan de da gøre end at misunde ham hans magt og gennem deres misundelse gøre sig bange for den? Dette er mørkets folk, stille og bange, alene og uden kommunikation, bange for at Guds Søns magt vil dræbe dem, idet de løfter deres hjælpeløshed imod ham. De slutter sig til de magtesløses hær, for at føre deres hævnkrig, i bitterhed og foragt for ham for at gøre ham ét med dem. For de ved ikke, at de er ét med ham, de ved ikke, hvem det er, de hader. De er virkelig en ynkværdig hær, hver enkelt istand til at angribe sin broder eller vende sig imod sig selv som for at huske, at de troede, de havde en fælles sag.
3. Mørkets folk synes at være rasende, højrøstede og stærke. Dog kender de ikke deres »fjende«, ud over, at de hader ham. De har fundet hinanden i hadet, men de har ikke forenet sig med hinanden. For hvis de havde gjort dette, ville hadet være en umulighed. De magtesløses hær må opløses, når den konfronteres med styrke. De stærke er aldrig bedrageriske, for de har intet behov for at drømme om magt og om at udføre deres drøm. Hvordan kunne en hær handle i drømme? På nogen som helst måde. Man kunne opleve, at den angreb hvem som helst med hvad som helst. Drømme har ingen fornuft i sig. En blomst bliver til et giftigt spyd, et barn bliver til en kæmpe, og en mus brøler som en løve. Og kærligheden vendes nemt til had. Dette er ingen hær men en galeanstalt. Det, der ser ud til at være et angreb, er en dårekiste.
4. De magtesøses hær er i sandhed svag. Den har ingen våben, og den har ingen fjende. Jo, den kan fare rundt i hele verden for at søge en fjende. Men den kan aldrig finde, hvad der ikke findes. Jo, den kan drømme om, at den fandt en fjende, men dette vil ændre sig i det øjeblik, den angriber, så den øjeblikkeligt løber bort for at finde en anden og når aldrig frem til at kunne hvile efter sejren. Og medens den løber, vender den sig imod sig selv, idet den tror, at den så et glimt af den store fjende, som hele tiden undgår dens morderiske angreb ved at forvandle sig til noget andet. Hvor bedragerisk er ikke denne fjende, som ændrer sig, så det er umuligt blot at genkende den.
5. Men hadet må have et mål. Man kan ikke tro på synden, uden at der findes en fjende. Hvem, som tror på synden, ville turde tro, at han ikke har nogen fjende? Kunne han indrømme, at der ikke var nogen, som gjorde ham magtesløs? Fornuften ville med sikkerhed påbyde ham ikke at søge mere efter det, der ikke findes. Men først må han være villig til at opfatte en verden, hvor der ikke er nogen. Det er ikke nødvendigt, at han forstår, hvordan han kan se den. Ej heller skulle han forsøge. For hvis han fokuserer på det, han ikke kan forstå, vil han blot understrege sin hjælpeløshed og lade synden fortælle ham, at det er ham selv, der må være hans fjende. Men lad ham blot stille sig selv disse spørgsmål, som han må tage stilling til for at få det gjort for sig:
Ønsker jeg mig en verden, som jeg styrer, i stedet for en, som styrer mig?
Ønsker jeg mig en verden, hvor jeg er magtfuld i stedet for hjælpeløs?
Ønsker jeg mig en verden, hvor jeg ikke har nogen fjender, og hvor jeg ikke kan synde?
Og ønsker jeg mig at kunne se det, som jeg fornægtede, fordi det er sandheden?
6. Du har måske allerede besvaret de første tre spørgsmål, men endnu ikke det sidste. For dette synes stadig at være skræmmende og ulig de andre. Men fornuften vil forsikre dig om, at de alle er ens. Vi har sagt, at dette år ville understrege ligheden i de ting, som er ens. Dette sidste spørgsmål, som virkelig er det sidste, som du behøver at bevare, synes stadig at indeholde en trussel, som alle andre spørgsmål har mistet for dig. Og denne forestillede forskel bevidner din tro på, at sandheden stadig er den fjende, du kan finde. Her ser det da ud til at være det sidste sted, hvor du kan finde synden og ikke ønsker at modtage magten.
7. Glem ikke, at valget mellem synden og sandheden, hjælpeløsheden og magten, er valget mellem angreb og helbredelse. For helbredelse kommer af magt, og angreb af hjælpeløshed. Den, du angriber, kan du ikke ønske at helbrede. Og den, du ønsker at helbrede, må være en, du valgte skulle være beskyttet imod angreb. Og hvad andet er dette valg end valget om at se ham gennem kroppens øjne eller at lade ham blive afsløret for dig gennem klarsynet? Hvordan denne beslutning fører til sine virkninger er ikke dit problem. Men det, du ønsker at se, må være dit valg. Dette er et kursus i årsag og ikke i virkning.
8. Overvej omhyggeligt dit svar på det sidste spørgsmål, som du stadig ikke har besvaret. Og lad din fornuft fortælle dig, at det må besvares, og at det er blevet besvaret i de andre tre. Og derpå vil det blive tydeligt for dig, at det eneste, du behøver at gøre, når du ser på syndens virkninger i nogen som helst form, simpelthen er at spørge dig selv:
Er dette, hvad jeg ønsker at se? Ønsker jeg mig dette?
9. Dette er din eneste beslutning, dette er betingelsen for, hvad der hænder. Det er irrelevant, hvordan det sker, men ikke hvorfor. Det er dig, der kontrollerer dette. Og hvis du vælger at se en verden uden fjender, hvor du ikke er hjælpeløs, vil midlerne til at se det blive dig givet.
10. Hvorfor er det sidste spørgsmål så vigtigt? Fornuften vil fortælle dig grunden. Det er den samme som ved de andre tre, blot er de i tiden. De andre er beslutninger, som kan tages for derefter at blive ændret igen og igen. Men sandheden er bestandig og angiver en tilstand, hvor svingninger er umulige. Du kan ønske dig en verden, som du styrer, og som ikke styrer dig, og derved ændre mening. Du kan ønske dig at erstatte din hjælpeløshed med magt for straks igen at bortkaste dette ønske, i det øjeblik et glimt af synd tiltrækker dig. Og du kan ønske at se en syndefri verden, for derefter at lade en »fjende« friste dig til at benytte kroppens øjne og ændre det, du ønsker dig.
11. Alle spørgsmålene er ens i indhold. For hver af dem spørger dig, om du er villig til at udskifte syndens verden med det, som Helligånden ser, da det er det, som syndens verden fornægter. Og derfor ser de, som ser synden, fornægtelsen af den virkelige verden. Men det sidste spørgsmål tilføjer ønsket om bestandighed i dit ønske om at se den virkelige verden, således at dette ønske bliver det eneste, du har. Ved at besvare det sidste spørgsmål med et »ja«, tilføjer du seriøsitet til de beslutninger, som du allerede har taget om resten af dem. For først da har du givet afkald på din mulighed til at ændre mening igen. Når det er dette, du ikke ønsker dig, bliver resten fuldstændig besvaret.
12. Hvorfor tror du, at du er usikker på, om de andre er blevet besvaret? Ville det være nødvendigt, at de blev stillet så tit, hvis de var? Indtil den sidste beslutning er taget, er svaret både »ja« og »nej«. For du har sagt »ja«, uden at opfatte, at »ja« må betyde »ikke nej«. Ingen beslutter sig imod sin lykke, men det kan ske, hvis han ikke ved, at han gør det. Og hvis han ser sin lykke som evig foranderlig, nu dette, nu hint, og nu blot en flygtig skygge, som ikke er forbundet til noget, beslutter han sig faktisk imod den.
13. En flygtig lykke, eller en skiftende lykke, som skifter form i forhold til tid og sted, er en illusion, som ikke har nogen mening. Lykke må være bestandig, da den opnås ved at opgive ønsket om det ubestandige. Glæde kan kun opfattes gennem det bestandige klarsyn. Og det bestandige klarsyn kan kun gives til dem, der ønsker sig bestandighed. Magten i Guds Søns ønske forbliver beviset på, at den, der ser sig selv som hjælpeløs, tager fejl. Ønsk dig, hvad du vil, og du vil se på det og opfatte det som virkeligt. Der findes ikke en tanke, som ikke har magten til at sætte fri eller dræbe. Og ingen tanke kan forlade tænkerens sind eller lade ham være upåvirket af den.
Næste Afsnit Kapitel