Kapitel: 29 OPVÅGNEN
Afsnit - VII. Søg ikke uden for dig selv Næste
1. Søg ikke uden for dig selv. For det vil ikke lykkes, og du vil græde, hver gang en afgud falder. Himlen kan ikke findes der, hvor den ikke er, og der kan ikke være fred noget andet sted. Hver en afgud, som du tilbeder, når Gud kalder på dig, vil ikke svare i Hans sted. Der findes ikke noget svar, som du kan erstatte det med, og hvor du kan finde den lykke, som Hans svar bringer. Søg ikke uden for dig selv. For al din smerte kommer blot fra din formålsløse søgen efter det, du ønsker dig, idet du insisterer på, hvor det må kunne findes. Hvad nu hvis det ikke er der? Foretrækker du at få ret eller at være lykkelig? Vær du glad for, at du får at vide, hvor lykken bor og søg ikke længere andre steder efter den. Det vil ikke lykkes for dig. Men det er dig givet at kende sandheden og ikke at søge efter den uden for dig selv.
2. Enhver, der kommer her, må endnu have et håb om en tilbagebleven illusion om eller en slags drøm om, at der er noget uden for ham, som vil bringe ham lykke og fred. Hvis alt er inden i ham, kan det ikke være tilfældet. Og derfor fornægter han sandheden om sig selv ved at gøre dette og søger efter noget, der er mere end alt, som om en del af det blev adskilt fra det og kunne findes der, hvor alt det andet ikke er. Dette er det formål, han giver kroppen; at den søger efter det, han mangler, og giver ham det, der ville gøre ham fuldendt. Og således vandrer han formålsløst omkring, idet han søger efter noget, som han ikke kan finde, idet han tror, at han er det, som han ikke er.
3. Den tilbageblevne illusion vil tvinge ham til at søge efter tusinde afguder og at søge videre hinsides dem efter endnu tusinde. Og enhver af dem vil svigte ham undtaget én; for han vil dø og forstår ikke, at den afgud, han virkelig søger, blot er hans egen død. Dens skikkelse ser ud til at være uden for ham. Og dog forsøger han at dræbe Guds Søn inden i sig selv for at bevise, at han besejrer ham. Dette er enhver afguds formål, for det er den rolle, som er blevet den tilskrevet og det er den rolle, som ikke kan udspilles.
4. Hver gang du forsøger at opnå et mål, hvor forbedringen af kroppen spiller hovedrollen, forsøger du at opnå din egen død. For du tror da på, at du kan opleve en mangel, og en mangel er døden. At ofre noget er at opgive det og derfor at være foruden og at have oplevet et tab. Og ved at opgive noget fornægter du livet. Søg ikke uden for dig selv. Denne søgen angiver, at du ikke er hel inden i og frygter at se på din egen ødelæggelse, og foretrækker at søge uden for dig selv efter det, du er.
5. Afguder må falde, netop fordi de ikke har noget liv, og det, der er livløst, er et tegn på døden. Du kom for at dø, og hvad andet kan du forvente end at opfatte de tegn på døden, som du søger? Enhver tristhed og enhver lidelse bringer blot det budskab, at en afgud er blevet fundet, som repræsenterer en parodi på livet, der i sin livløshed i virkeligheden er døden, som opfattes som virkelig, og som er blevet givet en levende skikkelse. Men hver af dem vil slå fejl og skrumpe og forgå, for en dødens skikkelse kan ikke være liv, og det, som er opgivet, kan ikke være helt.
6. Alle verdens afguder blev lavet for at afholde den indre sandhed fra at blive kendt af dig, og for at fastholde troskaben til drømmen om, at du må opleve det, der er uden for dig, som fuldendt og lykkeligt. Det er formålsløst at sætte afguder i højsædet i håbet om fred. Gud bor inden i dig, og din fuldendelse ligger i Ham. Ingen afgud kan tage Hans plads. Søg ikke efter afguder. Søg ikke uden for dig selv.
7. Lad os glemme det formål, som fortiden har givet verden. For ellers vil fremtiden blive lige som fortiden og det blot en række deprimerende drømme, hvor alle afguder svigter dig en efter en, og du ser død og skuffelser overalt.
8. For at ændre alt dette og for at åbne en håbets og forløsningens vej ud af det, der syntes at være en endeløs fortvivlelsens cirkel, behøver du blot at beslutte, at du ikke kender formålet med verden. Du giver den mål, som den ikke har, og således bestemmer du, hvad den skal bruges til. Du forsøger at se noget i den, hvor afguder kan ses uden for dig selv med magt til at fuldende det, der er inden i, ved at kløve det du er og dele det mellem de to. Du vælger dine drømme, for de er det, du ønsker dig, idet de opfattes, som om de blev givet til dig. Dine afguder gør det, du ønsker, de skal gøre og har den magt, som du giver dem. Og du forfølger dem formålsløst i drømmen, for du ønsker at deres magt skal tilhøre dig.
9. Men hvor er drømme om ikke i sind, der sover? Og kan en drøm have held til at virkeliggøre et billede, som det projicerer uden for sig selv? Spar tid, broder; lær, hvad tiden skal bruges til. Og fremskynd afslutningen på afguder i en verden, der er blevet trist og syg af, at se afguderne der. Dit hellige sind er et alter til Gud, og der, hvor Han er, kan der ikke bo nogen afguder. Frygten for Gud er blot frygten for at miste afguderne. Det er ikke frygten for at miste din virkelighed. Men du har lavet en afgud ud af din virkelighed, som du nu må beskytte imod sandhedens lys. Og hele verden bliver da midlet til at frelse denne afgud. Frelsen ser da ud til at true livet og at tilbyde døden.
10. Sådan er det ikke. Frelsen forsøger at bevise, at der ikke findes nogen død„ og at kun livet eksisterer. Ved at opgive døden mistes der intet. En afgud kan ikke overtage Guds plads. Lad Ham minde dig om Hans Kærlighed til dig og forsøg ikke at drukne Hans Stemme i fortvivlelsens hymner til afguder, der tilbeder dig. Søg ikke uden for din Fader efter dit håb. For håbet om lykken er ikke fortvivlelse.
Næste Afsnit Kapitel