Kapitel: 19 OPNÅELSEN AF FRED
Afsnit - - D. Frygten for Gud Næste
1. Hvad ville du se uden frygten for døden? Hvad ville du føle og tænke, hvis døden ikke udviste en tiltrækning på dig? Meget enkelt, du ville huske din Fader. Livets Skaber, Kilden til alt, som lever, universets Fader, og Faderen til universets universer og til alt, som selv ligger hinsides dem, ville du huske. Og som denne erindring stiger op i dit sind, må freden stadig overvinde en sidste forhindring, hvorefter frelsen er fuldendt og Guds Søn fuldstændig genskabt i den mentale sundhed. For her ender din verden virkelig.
2. Den fjerde forhindring, som skal overvindes, hænger som et tungt slør foran Kristi Åsyn. Men som Hans ansigt stiger op bag det, idet det skinner af glæde, fordi Han er i Sin Faders Kærlighed, vil freden let feje sløret til side for at møde Ham og endelig at forene sig med Ham. For dette mørke slør, som synes at få Selve Kristi Åsyn til at ligne en spedalsks ansigt, og de lyse stråler fra Hans Faders Kærlighed, som oplyser Hans Åsyn med glorværdighed, til at se ud som strømme af blod, forsvinder i det brændende lys hinsides det, når frygten for døden er borte.
3. Dette er det mørkeste slør, som fastholdes af troen på døden og beskyttet af dens tiltrækning. Hengivelsen til døden og til dens suverænitet er blot et højtideligt løfte, det løfte, som blev givet i hemmelighed til egoet om aldrig at løfte dette slør, ikke at nærme sig det, og ej heller engang at have mistanke om, at det er der. Dette er den hemmelige aftale, som blev lavet med egoet, om for evigt at fastholde det som ligger bag sløret, bortraderet og i glemsel. Her er dit løfte om aldrig at tillade enheden at kalde dig bort fra adskillelsen; det store hukommelsestab, hvori erindringen om Gud synes at være fuldstændig borte; spaltningen af dit Selv fra dig; frygten for Gud, det sidste skridt i din adskillelse.
4. Se, hvordan din tro på døden synes at »frelse« dig. For hvis den var borte, hvad kunne du da frygte andet end livet? Det er dødens tiltrækning, der får livet til at se grimt ud, grusomt og tyrannisk. Du er ikke mere bange for døden, end du er for egoet. Det er dine udvalgte venner. For i din hemmelige alliance med dem, er du gået med til aldrig at lade frygten for Gud forsvinde, så du kunne se på Kristi Åsyn og at forene dig med Ham i Hans Fader.
5. Hver eneste forhindring, som freden må svæve hen over, overvindes på samme måde; frygten, som dannede den, giver efter for kærligheden hinsides den, og derved forsvinder frygten. Og således er det også med dette. Ønsket om at slippe af med freden og at fordrive Helligånden fra dig forsvinder sammen med den stille erkendelse af, at du elsker Ham. Begejstringen over kroppen opgives til fordel for ånden, som du elsker, som du aldrig kunne elske kroppen. Og dødens tiltrækning er for evigt fortabt, når kærlighedens tiltrækning rører på sig og kalder til dig. Fra hver enkelt af kærlighedens forhindringer, har Selve Kærligheden kaldt på dig. Og hver enkelt er blevet overvundet af den magts tiltrækning, som ligger hinsides. Dit ønske om frygt syntes at holde dem fast. Men da du hørte Kærlighedens Stemme hinsides dem, svarede du, og de forsvandt.
6. Og nu står du med skræk foran det, du sværgede på aldrig at ville se på. Dine øjne ser ned, idet du husker dit løfte til dine »venner«. Syndens »dejlighed«, skyldens delikate tiltrækning, det »hellige«, voksagtige billede af døden, og frygten for egoets hævn, som du i blod sværgede ikke at forlade, rejser sig alle og byder dig ikke at løfte dine øjne. For du erkender, at hvis du ser på dette, og lader sløret blive løftet, vil de forsvinde for altid. Alle dine »venner«, dine »beskyttere« og dit »hjem« vil forsvinde. Intet af det, som du husker nu, vil du huske.
7. Det ser sådan ud for dig, at verden vil forlade dig, hvis du løfter dine øjne. Men det eneste, som vil ske, er, at du vil forlade verden for altid. Dette er genskabelsen af din vilje. Se på det med åbne øjne, og du vil aldrig mere tro, at du er overladt til de tings nåde, som er hinsides dig, kræfter som du ikke kan kontrollere, og tanker, som kommer til dig imod din vilje. Det er din vilje at se på dette. Intet sindssygt ønske, ingen triviel indskydelse om at glemme igen, intet stik af frygt eller den tilsyneladende døds kolde sved kan modsætte sig din vilje. For det, som tiltrækker dig hinsides sløret, er også dybt inden i dig, ikke adskilt fra det og fuldstændig ét.
i. Sløret løftes
8. Glem ikke, at I kom så langt sammen, du og din broder. Og det var helt sikkert ikke egoet, som førte Jer hertil. Ingen forhindring imod freden kan overvindes gennem dets hjælp. Det lukker ikke op for dets hemmeligheder og byder Jer at se på dem og at gå hinsides dem. Det ønsker ikke, at I skal se dets svagheder og lære, at det ikke har nogen magt til at holde Jer borte fra sandheden. Den Guide, Som bragte Jer hertil, forbliver sammen med Jer, og når I løfter Jeres øjne, vil I være klar til at se på skrækken uden nogen som helst frygt. Men løft først dine øjne og se på din broder i den uskyld, som er født af den fuldstændige tilgivelse af hans illusioner, og igennem tillidens øjne, som ikke ser dem.
9. Ingen kan se på frygten for Gud uden at blive skrækslagen, medmindre han har modtaget Forsoningen og har lært, at illusioner ikke er virkelige. Ingen kan stå foran denne forhindring alene, for han kunne ikke være kommet så langt, medmindre hans broder vandrede ved hans side. Og ingen ville turde se på det uden den fuldendte tilgivelse af sin broder i sit hjerte. Stå her en tid, og ryst ikke. Du vil være rede. Lad os forene os i et helligt øjeblik, her på dette sted, hvor formålet, som gives i det hellige øjeblik, har ført dig hen. Og lad os forene os i tilliden til, at Han, Som bragte os sammen her, vil tilbyde dig den uskyld, du har behov for, og at du vil modtage den for min kærligheds skyld og for Hans.
10. Ej heller er det muligt at se på dette for tidligt. Dette er stedet, som enhver må komme til, når han er rede til det. Når han først har fundet sin broder, er han rede. Men blot at nå dette sted er ikke nok. En rejse uden formål er stadig meningsløs, og selv når den er forbi, ser den ikke ud til at give mening. Hvordan kan du vide, at den er forbi, medmindre du erkender, at dens formål er opnået? Her, med rejsens afslutning foran dig, ser du dens formål. Og det er her, du vælger, om du skal se på den eller fortsætte for blot at vende tilbage og foretage valget endnu engang.
11. At se på frygten for Gud kræver nogen forberedelse. Kun de mentalt sunde kan se på den totale sindssyge og det ravende vanvid med medlidenhed og barmhjertighed, men ikke med frygt. For kun ved at dele det, synes det frygtelig, og du deler det faktisk, indtil du ser på din broder i fuldstændig tillid og kærlighed og mildhed. Før den fuldendte tilgivelse er du stadig utilgivet. Du er bange for Gud, fordi du er bange for din broder. Du frygter dem, du ikke tilgiver. Og ingen når kærligheden med frygten ved sin side.
12. Denne broder, som står ved siden af dig, synes stadig at være en fremmed. Du kender ham ikke, og din fortolkning af ham er meget angstfyldt. Og du angriber ham stadig for at holde det uskadt, som synes at være dig selv. Og dog er din frelse i hans hænder. Du ser hans sindssyge, som du hader, fordi du deler den. Og al den medlidenhed og tilgivelse, som ville helbrede den, gør plads for frygten. Broder, du har brug for tilgivelsen af din broder, for du vil dele vanviddet eller Himlen med ham. Og du og han vil løfte Jeres øjne i tillid sammen eller overhovedet ikke.
13. Ved din side står en, som tilbyder dig Forsoningens bæger, for Helligånden er i ham. Vil du bruge hans synder imod ham eller modtage hans gaver til dig? Er denne frelsens giver din ven eller fjende? Vælg, hvem han er, idet du husker, at du vil modtage fra ham i forhold til dit valg. Han har magten i sig til at tilgive dig dine synder, som du har for ham. Ingen af Jer kan kun give det til sig selv. Og dog står din frelser ved siden af hver enkelt. Lad ham være, hvad han er, og forsøg ikke at gøre en fjende af kærligheden.
14. Se din Ven, Kristus, Som står ved siden af dig. Hvor hellig og hvor smuk er Han ikke! Du troede, at Han begik synd, fordi du kastede syndens slør på. Ham, for at skjule Hans dejlighed. Og dog holder Han stadig tilgivelsen frem imod dig for, at du skal dele Hans hellighed. Denne »fjende«, denne »fremmede« tilbyder dig stadig frelsen som Sin Ven. Kristi »fjender«, syndens tilbedere, ved ikke, Hvem det er de angriber.
15. Dette er din broder, som er korsfæstet af synden og venter på forløsning fra smerten. Ville du tilbyde ham tilgivelse, når kun han kan tilbyde dig den? For sin genløsning giver han dig din, lige så sikkert som Gud skabte alt levende og elsker det. Og han vil give den i sandhed, for den vil både blive tilbudt og modtaget. Der findes ikke en Himlens nåde, som du ikke kan tilbyde din broder og modtage fra din mest hellige ven. Lad ikke ham tilbageholde den, for ved at modtage den, tilbyder du den til ham. Og han vil modtage fra dig, hvad du modtog fra ham. Genløsningen er blevet givet til dig for, at du kan give den til din broder for således selv at modtage den. Den, du tilgiver, er fri, og det du giver, deler du med andre. Tilgiv de synder, som din broder tror, at han har begået og al den skyld, som du tror, at du ser i ham.
16. Her er genopstandelsens hellige sted, som vi igen kommer til, og som vi vil komme tilbage til, indtil genløsningen har fundet sted og er modtaget. Tænk på hvem din broder er, før du fordømmer ham. Og tak din Gud for, at han er hellig, og at han har fået hellighedens gave for at kunne give den til dig. Foren dig med ham i glæde og fjern ethvert spor af skyld fra hans forstyrrede og forpinte sind. Hjælp ham med at løfte den tunge syndens byrde, som du lagde på ham, og som han modtog som sin egen, og kast den let og med en lykkelig latter bort fra ham. Pres den ikke mod hans pande som torne, og nagl ham ikke til den, uforløst og uden håb.
17. Giv tilliden til din broder, for tilliden og håbet og barmhjertigheden er dine, for at du kan give af dem. De hænder, som giver, gives gaven til. Se på din broder, og se i ham den Guds gave, som du ønsker at modtage. Det er næsten Påske, genopstandelsens tid. Lad os give genløsningen til hinanden og dele den med hinanden, så vi kan genopstå som én i genopstandelsen, ikke adskilte i døden. Se den frihedens gave, som jeg gav til Helligånden for dig. Og måtte du og din broder være frie sammen, idet du tilbyder Helligånden den samme gave. Og idet du giver den, modtag den fra Ham som tak for, hvad du gav. Han leder dig og mig sammen, så vi kan mødes her på dette hellige sted, for at tage den samme beslutning.
18. Sæt din broder fri her, som jeg satte dig fri. Giv ham den selvsamme gave, og se ej heller på ham med nogen form for fordømmelse. Se ham som skyldfri, som jeg ser på dig, og se forbi de synder, som han tror, at han ser inden i sig selv. Tilbyd din broder friheden og den fuldstændige forløsning fra synden her i den have, som ser ud til at indeholde smerte og død. Således vil vi sammen forberede vejen til Guds Søns genopstandelse og lade ham genopstå for glædeligt at huske sin Fader, Som ikke kender til synd eller død, men kun til det evige liv.
19. Sammen vil vi forsvinde ind i Tilstedeværelsen hinsides sløret, ikke for at blive borte, men for at blive fundet; ikke for at blive set, men for at kendes. Og idet vi ved, vil intet i den plan for frelse, som Gud har oprettet, forblive ugjort. Dette er rejsens formål, uden hvilket rejsen ville være meningsløs. Her er Guds fred, som er givet til dig i evigheden. Her er den hvile og ro, som du søger, rejsens formål fra begyndelsen. Himlen er den gave, som du skylder din broder, den taknemlighedsgæld, som du tilbyder Guds Søn med tak for, hvad han er, og hvad hans Fader skabte ham til at være.
20. Tænk omhyggeligt over, hvordan du vil betragte giveren af denne gave, for som du ser på ham, således vil selve gaven se ud for dig. Som han ses, enten som giveren af skyld eller af frelse, således vil dette offer blive betragtet og modtaget. De korsfæstede giver smerte, fordi de er i smerte. Men de genløste giver glæde, fordi de er blevet helbredte for smerten. Enhver giver, som han modtager, men han må vælge, hvad det er, han modtager. Og han vil genkende sit valg på det, han giver, og på hvad der blev givet til ham. Ej heller er der noget i helvedet eller Himlen, som kan blande sig I, hvad han beslutter.
21. Du er kommet så langt, fordi rejsen var dit valg. Og ingen påbegynder noget, som han synes er meningsløst. Det, du havde tillid til, er stadig trofast og våger over dig med en tillid, der er så mild og dog så stærk, at den kunne løfte dig langt hinsides sløret og sætte Guds Søn sikkert indenfor hans Faders sikre beskyttelse. Her er det eneste formål, som giver denne verden og den lange rejse gennem denne verden, den betydning, som ligger i dem. Ud over dette er de meningsløse. Du og din broder står ved siden af hinanden, medens i stadig ikke er overbeviste om, at de har et formål. Men det er dig givet at se dette formål i din hellige Ven og at genkende det som dit eget.
Næste Afsnit Kapitel