Kapitel: 2 ADSKILLELSEN OG FORSONINGEN
Afsnit - VIII. Betydningen af Dommedag Næste
1. En af de måder, hvorpå du kan korrigere magi/mirakel forvirringen på, er at huske, at du ikke skabte dig selv. Du har det med at glemme dette, når du bliver selvoptaget, og dette sætter dig i en position, hvor troen på magi nærmest bliver uafvendelig. Din vilje til at skabe blev dig givet af din Skaber, Der udtrykte den samme Vilje i Sin Skabelse. Siden evnen til at skabe hviler i sindet, er alt det, du skaber, en viljessag. Det følger også deraf, at alt det, du selv laver, er virkeligt i dine øjne, men ikke nødvendigvis i Guds Sind. Denne grundlæggende forskel leder direkte til betydningen af Dommedag.
2. Dommedagen er en af de mest truende tanker i din tænkning. Det er, fordi du ikke forstår den. Dømmekraften er ikke en egenskab hos Gud. Den opstod først efter adskillelsen, da den blev et af de mange undervisningsmidler, der blev indbygget i den overordnede plan. Ligesom adskillelsen skete over millioner af år, vil Dommedagen også strække sig over en tilsvarende lang periode og måske endda endnu længere. Længden af den kan imidlertid forkortes betydeligt af mirakler, værktøjet til at forkorte men ikke til at afskaffe tiden med. Hvis et tilstrækkeligt antal bliver sandt mirakelindstillede, kan forkortningsprocessen faktisk blive umålelig. Det er imidlertid nødvendigt, at du hurtigt frigør dig fra frygt, for du må ud af konflikten, hvis du skal bringe fred til andre sind.
3. Dommedagen bliver normalt betragtet som en procedure foretaget af Gud. Faktisk vil den ske ved mine brødre og med min hjælp. Det er en endelig helbredelse mere end et møde om straf, hvor meget du end mener, at straf er påkrævet. Straf er et begreb, der står i diametral modsætning til rigtigsindethed, og Dommedagens formål er at genskabe rigtig-sindetheden hos dig. Dommedagen kan også kaldes en proces af korrekt evaluering. Det betyder simpelthen, at enhver endelig vil forstå, hvad der er værdigt og hvad ikke. Efter dette kan evnen til at vælge blive styret rationelt. Indtil denne forskel bliver klar, kan svingningerne mellem frihed og fængsel imidlertid kun fortsætte.
4. Det første skridt imod frihed indebærer en sortering af det falske fra det sande. Dette er en adskillelsesproces på en konstruktiv måde og spejler den sande betydning af Dommedagen. Enhver vil til sidst se på sine egne frembringelser og vælge at gemme, hvad der er godt, ligesom Gud Selv så på det, Han havde skabt og vidste, at det var godt. På dette tidspunkt kan sindet begynde at se med kærlighed på sine egne frembringelser p.g.a. deres fortræffelighed. På samme tid vil sindet uafvendeligt fravælge dets fejlskabninger, der uden tro ikke længere vil eksistere.
5. Begrebet »Dommedag (The Last Judgement)« er frygtindgydende, ikke blot fordi den er blevet projiceret over på Gud, men også p.g.a. associationen af «(The Last) sidste« med døden. Dette er et tydeligt eksempel på omvendt opfattelse. Hvis betydningen af Dommedag undersøges objektivt, er det helt tydeligt, at det i virkeligheden er døren til livet. Ingen, der lever i frygt, er i virkeligheden i live. Din egen sidste dom kan ikke rettes imod dig selv, da du ikke skabte dig selv. Du kan imidlertid anvende den betydningsfuldt på et hvilket som helst tidspunkt og på alt, hvad du har lavet for kun at bevare i din erindring det, der er kreativt og godt. Det er, hvad din rigtig-sindethed kun kan diktere dig. Formålet med tiden er udelukkende at »give dig tid« til at opnå denne dom. Det er din egen fuldstændige bedømmelse af din egen fuldstændige skabelse. Når alt det, du har beholdt, er dejligt, er der ingen grund til, at frygten skal blive hos dig. Dette er din del af Forsoningen.
Næste Afsnit Kapitel