Kapitel: 29 OPVÅGNEN
Afsnit - VIII. Antikrist Næste
1. Hvad er en afgud? Tror du, at du ved det? For afguder er som sådan uerkendte og ses aldrig som det, de virkelig er. Det er den eneste magt, de har. Deres formål er skjult, og de både frygtes og tilbedes, fordi du ikke ved, hvad de er til for, og hvorfor de er blevet lavet. En afgud er et billede af din broder, som du ønsker at værdsætte mere end det, han virkeligt er. Afguder laves for at erstatte ham, uanset den skikkelse de antager. Og det er dette, som aldrig opfattes og erkendes. Om det er en krop eller en ting, et sted, en situation eller en omstændighed, en ting du ejer eller ønsker dig, eller en rettighed som du kræver eller har opnået, så er det alt sammen det samme.
2. Lad dig ikke bedrage af deres ydre form. Afguder er blot erstatninger for din virkelighed. På en måde tror du, at de vil fuldende dit lille selv som en sikkerhed i en verden, der opfattes som farlig med kræfter, der har sluttet sig sammen imod din selvtillid og fred. De har magten til at give dig det, du mangler og tilføje den værdi, som du ikke har. Ingen som ikke har gjort sig selv til en slave af lidenhed og tab, tror på afguder, og må således søge hinsides sit eget lille selv efter en styrke til at løfte sit hoved og stå uden for den elendighed, som verden afspejler. Det er straffen for ikke at søge indad efter sikkerheden og den stille ro, der sætter dig fri af verden og tillader dig at stå adskilt fra den i ro og fred.
3. En afgud er et forkert indtryk eller en forkert overbevisning; et udtryk for antikrist som udgør et mellemrum mellem Kristus og det, du ser. En afgud er et ønske, som er gjort håndgribeligt, og som har fået en skikkelse for således at blive opfattet som virkeligt og uden for sindet. Dog er det stadig en tanke og kan ikke forlade sindet, som er dens kilde. Ej heller er den skikkelse, den antager, adskilt fra den ide, som den repræsenterer. Alle udgaver af antikrist er i modsætning til Kristus. Og falder for Hans åsyn som et mørkt slør, der synes at holde dig adskilt fra Ham, alene i mørket. Men lyset er der. En sky slukker ikke solen. Ej heller kan et slør fordrive det, det synes at adskille og ej heller formørke det, som har selve lyset.
4. Denne afgudernes verden er et slør over Kristi åsyn, for dens formål er at adskille din broder fra dig. Et mørkt og truende formål, men alligevel en tanke, som ikke har magten til at forandre et eneste græsstrå fra at være noget levende til at være et tegn på døden. Dens skikkelse findes ikke nogen steder, for dens kilde bor i dit sind, hvor Gud ikke venter. Hvor er dette sted, hvor det, som er overalt, er blevet udelukket og holdt adskilt? Hvilken hånd kunne holdes op for at blokere Gud vejen? Hvilken stemme kunne kræve, at Han ikke kommer ind? Dette »mere end alt« er noget, der kan få dig til at skælve og krybe sammen i frygt. Kristi fjende er ingen steder. Han kan ikke påtage sig en skikkelse, hvor han nogensinde kan blive virkelig.
5. Hvad er en afgud? Intet! Man må tro på den, før den synes at blive levende, og man må give den magt, før den kan frygtes. Dens liv og magt er gaven til den fra den, der tror på den, og det er dette„ som miraklet genskaber til det, som har liv og magt, som er Himlens gave og den evige fred værdig. Miraklet genskaber ikke sandheden, lyset, som sløret derimellem ikke har slukket. Det løfter blot sløret og lader sandheden skinne uhindret, idet den er, hvad den er. Den behøver ikke troen for at være sig selv, for den er blevet skabt, og derfor er den.
6. En afgud etableres gennem en overbevisning, og når denne trækkes tilbage, »dør« den. Dette er antikrist; denne mærkelige ide, at der er en magt ud over almægtigheden, et sted hinsides uendeligheden, en tid som overskrider evigheden. Her opsættes afgudernes verden, ved den tanke får denne magt, dette sted og denne tid en skikkelse og danner den verden, hvor det umulige har fundet sted. Her kommer de udødelige for at dø, det altomsluttende for at lide tab, det tidløse for at blive gjort til slave af tiden. Her ændres det uforanderlige; Guds fred, som for altid er blevet givet til alt levende, viger for kaos. Og Guds Søn lige så fuldendt, syndefri og kærlig som sin Fader, kommer for at hade for en stund; for at lide og for til sidst at dø.
7. Hvor findes en afgud? Intet sted! Kan der være et mellemrum i det uendelige, et sted, hvor tiden kan afbryde evigheden? Et mørkets sted, placeret hvor alt er lys, en trist niche adskilt fra det endeløse, har ikke noget sted at være. En afgud er hinsides det sted, hvor Gud har placeret alle ting i evigheden, og hvor Han ikke har gjort plads til noget ud over Sin Vilje. En afgud kan ikke være noget som helst og være noget som helst sted, så længe Gud er alt og er overalt.
8. Hvilket formål har da en afgud? Hvad er den til for? Det er det eneste spørgsmål, som har mange svar, idet hver enkelt er afhængig af, hvem spørgsmålet stilles til. Verden tror på afguder. Der kommer ikke nogen, medmindre han tilbeder dem og fortsætter med at søge efter en, som måske kan tilbyde ham en gave, som virkeligheden ikke indeholder. Hver enkelt tilbeder af afguder har et håb om, at hans specielle guder vil give ham mere end andre mænd har. Det skal være mere. Det betyder ikke rigtig noget, hvad det er: mere skønhed, mere intelligens, mere rigdom, ja selv flere bedrøvelser og mere smerte. Men en afguds formål ligger i det, der er mere. Og når den ene svigter, overtager den næste med håbet om at finde mere af noget andet. Lad dig ikke bedrage af den skikkelse, som dette »noget« antager. En afgud er et middel til at få noget mere. Og det er dette, som er imod Guds Vilje.
9. Gud har ikke mange sønner men kun en. Hvem kan eje mere, og hvem kan få mindre? I Himlen ville Guds Søn blot le, hvis afguder kunne forstyrre hans fred. Det er ham, Helligånden taler for og fortæller dig, at afguder ikke har noget formål her. For du kan aldrig få mere end Himlen. Hvis Himlen er inden i dig, hvorfor søger du da efter afguder, som forsøger at gøre Himlen mindre, for at give dig mere end det, som Gud skænkede din broder og dig selv, som er et med Ham? Gud gav dig alt det, som findes. Og du kunne i sandhed ikke miste det, omend Han gav det samme til hver eneste levende ting. Og således er hver eneste levende ting en del af dig, som det er en del af Ham Selv. Ingen afgud kan gøre dig til mere end Gud. Men du vil aldrig være tilfreds med at være mindre.
Næste Afsnit Kapitel