Kapitel: 30 DEN NY BEGYNDELSE
Afsnit - VIII. Den uforanderlige virkelighed Næste

1. Ydre fremtoninger bedrager men kan ændres. Virkeligheden er uforanderlig. Den bedrager overhovedet ikke, og hvis du undlader at se hinsides de ydre fremtoninger, bliver du bedraget. For alt det, du ser, vil forandre sig, og dog troede du før, at det var virkelig, og nu tror du igen, at det er virkeligt. Virkeligheden reduceres således til en form og kan derved forandres. Virkeligheden er uforanderlig. Det er dette, der gør den virkelig og holder den adskilt fra alle ydre fremtoninger. Den må overskride grænserne for al form for at være sig selv. Den kan ikke ændre sig.

2. Miraklet er midlet til at demonstrere, at alle ydre fremtoninger kan forandres, fordi de er ydre fremtoninger og ikke kan have den uforanderlighed, som virkeligheden besidder. Miraklet viser frelsen fra ydre fremtoninger ved at vise, at de kan forandre sig. Din broder har en uforanderlighed i sig hinsides både ydre fremtoning og bedrag. Den skjules af de skiftende opfattelser, som du har af hans virkelighed. Den lykkelige drøm om ham antager skikkelse i den ydre fremtoning af hans fuldendte helbred, hans fuldendte frihed fra alle former for mangel og sikkerhed imod enhver form for ulykke. Miraklet er beviset på, at han ikke er bundet af tab eller lidelse i nogen form, fordi det så let kan ændres. Dette viser, at det aldrig var virkeligt, og at det ikke kunne stamme fra hans virkelighed. For den er uforanderlig og har ingen virkninger, som noget som helst i Himlen eller på jorden på nogen måde kunne ændre. Men ydre fremtoninger viser sig at være uvirkelige, netop fordi de forandrer sig.

3. Hvad er fristelsen andet end ønsket om at virkeliggøre illusioner? Den synes ikke at være ønsket om, at ingen virkelighed er således. Dog er det en bekræftelse på, at nogle former for afguder har så stærk en tiltrækning, at det gør dem sværere at modstå end dem, som du ikke ønsker skulle være virkelige. Fristelse er da ikke andet end dette: En bøn om, at miraklet ikke berører nogle drømme men holder deres uvirkelighed skjult og i stedet gør dem virkelige. Og Himlen svarer ikke på bønnen, ej heller kan du blive givet et mirakel til at helbrede de ydre fremtoninger, som du ikke kan lide. Du har skabt grænser. Det, du beder om, bliver dig givet, men ikke af Gud, Som ikke kender til grænser. Du har begrænset dig selv.

4. Virkeligheden er uforanderlig. Mirakler viser blot, at det, du har sat imellem virkeligheden og din bevidsthed, er uvirkeligt og overhovedet ikke kan forstyrre den. Omkostningen ved troen på, at der må være nogle ydre fremtoninger, der ligger hinsides håbet om forandring, er, at miraklet ikke konsekvent kan komme fra dig. For du har da bedt om, at det bliver holdt tilbage fra magten til at helbrede alle drømme. Der er ikke noget mirakel, som du ikke kan få, når du ønsker at blive helbredt. Men der er ikke noget mirakel, som kan gives til dig, medmindre du ønsker dig det. Hvis du vælger det, du ønsker at helbrede, har Han, Der giver alle mirakler, ikke friheden til at give Sine gaver til Guds Søn. Når han bliver fristet, fornægter han virkeligheden. Og han bliver da den villige slave af det, han selv vælger i stedet for.

5. Netop fordi virkeligheden er uforanderlig, er miraklet der allerede for at helbrede alle de ting, der forandrer sig, og at tilbyde dem til dig, så du kan se dem i en lykkelig udgave, fri for frygt. Det vil blive dig givet at se på din broder således. Men ikke så længe du ønsker dig det på en anden måde i nogle henseender. For dette betyder blot, at du ikke ønsker, at han skal helbredes og være hel. Kristus i ham er fuldendt. Er det ikke dette, som du ønsker at se? Lad der da ikke være nogle drømme om ham, som du ønsker at se i stedet for dette. Og du vil se Kristus i ham, fordi du lod Ham komme til dig. Og når Han har vist sig for dig, vil du være sikker på, at du er som Ham, for Han er uforanderlig i din broder og i dig selv.

6. Det er dette, du vil se, når du beslutter, at der ikke er en eneste ydre fremtoning, som du ønsker at se i stedet for det, som din broder virkelig er. Lad ikke fristelsen til at foretrække en drøm tillade usikkerheden at komme ind her. Lad ikke dig selv blive gjort skyldig og bange, når du fristes af en drøm om noget, som han ikke er. Men giv det ikke magten til at erstatte det uforanderlige i ham i din opfattelse af ham. Der findes ikke nogen falske ydre fremtoninger, som ikke vil forsvinde, hvis du i stedet for udbeder dig et mirakel. Der findes ikke den smerte, som han ikke er befriet for, hvis du blot ønsker, at han skal være det, han er. Hvorfor skulle du være bange for at se Kristus i ham? Du ser jo blot dig selv i det, du ser. Som han helbredes, befries du fra skyld, for hans ydre fremtoning er din egen for dig.

Næste Afsnit Kapitel