Kapitel: 15 DET HELLIGE ØJEBLIK
Afsnit - IX. Det hellige øjeblik og Guds tiltrækning Næste
1. Som egoet ønsker at begrænse din perception af dine brødre til kroppen, således ville Helligånden forløse dit klarsyn og lade dig se de Storslåede Stråler, som skinner fra dem så ubegrænset, at de når op til Gud. Det er dette skift til klarsynet, der opnås i det hellige øjeblik. Dog er det nødvendigt for dig at lære nøjagtig, hvad dette skift indebærer, således at du bliver villig til at gøre det permanent. Når du har denne villighed, vil det ikke forlade dig, for det er permanent. Når først du har accepteret det, som den eneste perception, du ønsker dig, bliver det oversat til viden af den rolle, som Gud Selv spiller i Forsoningen, for det er det eneste skridt i den, som Han forstår. Derfor vil der ikke være nogen forsinkelse i dette, når du er rede til det. Gud er rede nu, men det er du ikke.
2. Vor opgave er blot så hurtigt som muligt at fortsætte den nødvendige proces af at se direkte på alle forstyrrelserne, og at se dem nøjagtigt som de er. For det er umulig, helt uden glæde at se på, hvad det er, du tror, du ønsker dig. Kroppen er symbolet på egoet, som egoet er symbolet på adskillelsen. Og begge er ikke andet end forsøg på at begrænse kommunikationen for derved at umuliggøre den. For kommunikation må være ubegrænset for at have mening, og frataget sin mening, vil den ikke tilfredsstille dig fuldstændigt. Dog forbliver den det eneste middel, hvorved du kan frembringe virkelige forhold, som ikke har nogen grænser, da de er indstiftede af Gud.
3. I det hellige øjeblik, hvor de Storslåede Stråler erstatter kroppen i bevidstheden, bliver erkendelsen af forhold uden grænser givet til dig. Men for at kunne se dette, er det nødvendigt at opgive enhver brug, som egoet har af kroppen, og at acceptere det faktum, at egoet ikke har noget formål, som du ønsker at dele med det. For egoet ønsker at begrænse alle til en krop for sine egne formål, og når du tror, at det har et formål, vil du vælge at virkeliggøre de midler, hvorved det forsøger at vende sit formål til fuldendelse. Dette vil aldrig blive opnået. Dog har du med vished set, at egoet, hvis mål er fuldstændig uopnåelige, vil stræbe efter dem af al dets magt, og det vil det gøre med den styrke, som du har givet det.
4. Det er umuligt at dele din styrke mellem Himlen og helvede, Gud og egoet, og forløse din magt til skabelse, hvilket er det eneste formål med, at den blev dig givet. Kærlighed vil altid give forøgelse. Begrænsninger kræves af egoet, og repræsenterer dets krav om at gøre småt og ineffektivt. Begræns dit syn af en broder til hans krop, hvilket du gør, så længe du ikke vil forløse ham fra den, og du har fornægtet hans gave til dig. Hans krop kan ikke give dig den. Og søg den ikke gennem din. Dog er Jeres sind allerede fortsættelser af hinanden, og deres forening behøver blot at blive accepteret, og ensomheden i Himlen forsvinder.
5. Hvis du blot ville lade Helligånden fortælle dig om Guds Kærlighed til dig, og det ønske som dine skabelser har om at være sammen med dig for altid, ville du opleve det eviges tiltrækning. Ingen kan høre Ham tale om dette og forblive villige til at blive her ret længe. For det er din vilje at være i Himlen, hvor du er fuldendt og stille, i så sikre og kærlige forhold, at grænser er umulige. Ville du ikke udskifte dine små forhold for dette? For kroppen er lille og begrænset, og kun dem, som du ville se uden de begrænsninger, som egoet ville påtvinge dem, kan tilbyde dig frihedens gave.
6. Du har ikke nogen idé om de grænser, som du har lagt på din perception, og ingen idé om al den dejlighed, du kunne se. Men du må huske dette: tiltrækningen af skyld går imod tiltrækningen af Gud. Hans tiltrækning af dig forbliver ubegrænset, men fordi din magt, der er Hans, er lige så stor som Hans, kan du vende dig bort fra kærligheden. Det du investerer i skyld, trækker du bort fra Gud. Og dit syn bliver svagt og lavt og begrænset, for du har forsøgt at adskille Faderen fra Sønnen og begrænset deres kommunikation. Søg ikke Forsoningen i yderligere adskillelse. Og begræns ikke dit klarsyn af Guds Søn til det, som forstyrrer hans forløsning og det, som Helligånden må løse op for, for at sætte ham fri. For hans tro på begrænsninger har fængslet ham.
7. Når kroppen ophører med at tiltrække dig, og du ikke lægger nogen værdi i den som et middel til at opnå noget som helst, vil der ikke mere være nogen forstyrrelse i kommunikationen, og dine tanker vil være lige så fri som Guds. Som du lader Helligånden lære dig, hvordan du skal bruge kroppen udelukkende til kommunikations formål og afsige dig dens brug til adskillelse og angreb, hvilket er, hvad egoet ser i den, vil du lære, at du overhovedet ikke har nogen brug for en krop. I det hellige øjeblik er der ingen kroppe, og du oplever kun tiltrækningen af Gud. Idet du accepterer den som udelt, forener du dig helt med Ham på et øjeblik, for du ville da ikke sætte nogen begrænsning på foreningen med Ham. Virkeligheden af dette forhold bliver den eneste sandhed, som du nogensinde kunne ønske dig. Al sandhed er her.
Næste Afsnit Kapitel