Kapitel: 25 GUDS RETFÆRDIGHED
Afsnit - IX. Himlens retfærdighed Næste
1. Hvad andet end arrogance kan det være at tænke, at dine små fejltagelser ikke kan forløses af Himlens retfærdighed? Og hvad andet kunne det betyde, end at de er synder, som aldrig kan korrigeres, og ikke fejltagelser, og at de kun kan afføde hævn og ikke retfærdighed? Er du villig til at blive forløst fra alle syndens virkninger? Du kan ikke besvare dette, før du kan forstå alt det, som svaret indebærer. For hvis du svarer »ja«, betyder det, at du vil give afkald på alle denne verdens værdier til fordel for Himlens fred. Du ville da ikke beholde en eneste synd. Og du vil ikke værdsætte en eneste tvivl om, at dette er mulig for, at synden kan beholde sin plads. Du mener nu, at sandheden har større værdi end alle illusioner. Og du erkender, at sandheden må afsløres for dig, for du ved ikke, hvad den er.
2. At give med forbehold er ikke at opnå gaven, for du er da forbeholden overfor at modtage den. Den opbevares for dig, indtil dine forbehold mod at modtage forsvinder, og du bliver villig til at modtage den. Guds retfærdighed frembringer taknemlighed ikke frygt. Intet af det, du giver, er tabt for dig eller nogen anden, men værdsættes og bevares i Himlen, hvor alle de skatte, som er givet til Guds Søn, opbevares for ham og tilbydes til enhver, som blot holder sin hånd frem i til at modtage. Ej heller bliver skatten mindre, når den gives bort. Hver gave får blot beholdningen til at vokse. For Gud er fair. Han bekæmper ikke Sin Søns modvillighed mod at opfatte frelsen som en gave fra Ham. Dog vil Hans retfærdighed ikke være tilfredsstillet, før den er modtaget af alle.
3. Vær sikker på, at ethvert svar på et problem, som Helligånden løser, altid vil være et, hvor ingen mister noget. Og dette må være sandt, for Han beder ikke om noget offer fra nogen. Et svar, som kræver det mindste tab for nogen, har ikke løst problemet, men har tilføjet noget til det og gjort det større, vanskeligere at løse og mere urimeligt. Det er umulig, at Helligånden kunne se urimelighed som en løsning. For Ham må det, som er urimeligt, korrigeres, fordi det er urimeligt. Og enhver fejltagelse er en perception, hvor mindst én opfattes urimeligt. Således ydes der ikke retfærdighed overfor Guds Søn. Når nogen ses som taber, er han blevet fordømt. Og han bliver derfor tildelt straf i stedet for retfærdighed.
4. Synet af uskylden gør afstraffelse umuligt og sikrer retfærdigheden. Helligåndens perception udelukker muligheden for angreb. Kun tab kan retfærdiggøre angreb, og Han kan ikke se nogen som helst form for tab. Verden løser problemer på en anden måde. Den ser løsning som en tilstand, hvori det afgøres, hvem der skal vinde, og hvem der skal tabe; hvor meget den ene skal tage, og hvor meget taberen stadig har at forsvare. Dog forbliver problemet stadig uløst, for kun retfærdigheden kan frembringe en tilstand, hvor der ikke er nogen taber, ingen, som er blevet behandlet urimeligt, og som har mistet noget for derved at have et grundlag for hævn. Problemløsning kan aldrig være hævn, som i bedste fald kun kan tilføje endnu et problem til det første, hvor mordet ikke er indlysende.
5. Helligåndens problemløsning er måden, hvorved problemet afsluttes. Det er blevet løst, fordi retfærdigheden er blevet anvendt. Indtil dette sker, vil det blive ved med at komme igen, fordi det da endnu ikke er blevet løst. Princippet om, at retfærdighed betyder, at ingen kan miste noget, er essentielt for dette kursus. For mirakler afhænger af retfærdighed. Ikke som den ses i denne verdens øjne, men som Gud kender den, og som den viden, der afspejles i det syn, som Helligånden giver.
6. Ingen fortjener at tabe. Og det, der ville være uretfærdigt for ham, kan ikke ske. Helbredelse må være for alle, fordi han ikke fortjener angreb af nogen som helst slags. Hvordan kunne der være gradsforskelle i mirakler medmindre nogen fortjener at lide mere og andre mindre? Og er dette retfærdighed overfor de fuldstændigt uskyldige? Et mirakel er retfærdighed. Det er ikke en særlig gave til nogle for at blive tilbageholdt fra andre, idet de betragtes som mindre værdige, mere forbandede og derfor udelukket fra helbredelse. Hvem findes der, som kan være adskilt fra frelsen, hvis dens formål er afslutningen på alt det specielle? Hvor er frelsens retfærdighed, hvis nogle fejl er utilgivelige og kræver hævn i stedet for tilgivelse og fredens tilbagevenden?
7. Frelsen kan ikke hjælpe Guds Søn med at være mere urimelig, end han selv har forsøgt at være. Hvis mirakler, Som er Helligåndens gave, blev givet til en udsøgt og speciel gruppe og holdt borte fra andre, som havde de gjort sig mindre fortjent til dem, ville Han være i forbund med det specielle. Det Han ikke kan opfatte, bevidner Han ikke. Og alle har lige megen ret til Hans gaver af helbredelse og forløsning og fred. Når du giver et problem til Helligånden for, at Han skal løse det, betyder det, at du ønsker, at det skal løses. Når du beholder det for dig selv for, at du selv kan forsøge at løse det uden Hans hjælp, er det en beslutning om, at det skal forblive uløst, uforløst og evig I den magt det udviser af uretfærdighed og angreb. Ingen kan være uretfærdig overfor dig, medmindre du har bestemt først at være uretfærdig. Og derefter må problemerne komme for at blokere din vej, og freden må slås i stykker af hadets vinde.
8. Medmindre du tror, at alle dine brødre har samme ret til mirakler sammen med dig, vil du ikke kræve din ret for dem, fordi du var uretfærdig overfor en, som har samme rettigheder. Forsøg at fornægte, og du vil føle, at du bliver fornægtet. Forsøg at tage noget fra andre, og det er dig, det er blevet taget fra. Et mirakel kan aldrig modtages med den grund, at en anden ikke kunne få det. Kun tilgivelsen tilbyder mirakler. Og tilgivelsen må være retfærdig overfor alle.
9. De små problemer, som du har og gemmer, bliver dine hemmelige synder, for du valgte ikke at lade dem fjerne for dig. Og derfor samler de støv og vokser, indtil de dækker alt, hvad du opfatter og sikrer at du ikke er rimelig overfor nogen. Du tror ikke, at du har en eneste rettighed. Og bitterheden, hvor hævnen retfærdiggøres og barmhjertigheden fortabes, dømmer dig som uværdig til tilgivelsen. De utilgivne har ikke nogen barmhjertighed, som de kan udvise overfor andre. Det er grunden til, at dit eneste ansvar er, at modtage tilgivelsen for dig selv.
10. Det mirakel, som du modtager, giver du. Hver enkelt bliver en beskrivelse af den lov, som frelsen hviler på: At retfærdigheden må ske fyldest for alle, hvis nogen overhovedet helbredes. Ingen kan tabe og alle må nyde godt af det. Hvert et mirakel er et eksempel på, hvad retfærdigheden kan opnå, når den tilbydes alle uden forskel. Den modtages og gives på samme måde. Det er bevidstheden om, at dette at give og dette at modtage er et og det samme. Da det ikke gør det, som er ens, uens, ser det heller ikke nogen forskel, hvor der ikke er nogen. Og derfor er det det samme for alle, for det ser ingen forskelle i dem. Det, som det tilbyder, er universelt, og det underviser kun i et budskab:
Det, som er Guds, tilhører alle og er hans ret.
Næste Afsnit Kapitel