<101 102 Jeg deler Guds Vilje om lykke for mig 103> english Youtube
1. Du ønsker ikke at lide. Du tror måske, at det kan give dig noget, og tror måske en smule endnu, at det kan give dig det, du ønsker dig. Men denne tro er bestemt rystet nu, i det mindste nok til at du sætter spørgsmåltegn ved den og har mistanke til, om den virkelig giver mening. Den er endnu ikke forsvundet men mangler rødderne, der engang fastholdt den til de mørke og hemmelige steder i dit sind.
2. I dag forsøger vi at løsne dens svage greb endnu mere og at erkende, at smerte er formålsløs, uden årsag og uden magt til at gøre noget som helst. Den kan ikke gøre dig noget overhovedet. Den tilbyder intet og eksisterer ikke, og alt det, som du tror, den kan tilbyde dig, mangler eksistens, som den selv. Du har været en slave af ingenting. Bliv fri i dag for at tilslutte dig Guds glade Vilje.
3. I adskillige dage vil vi hellige os øvelser planlagt til at hjælpe dig med at nå den lykke, som Guds Vilje har sat dig i. Her er dit hjem, og her er din sikkerhed. Her er din fred, og her er der ingen frygt. Her er frelsen. Her er endelig hvile.
4. Begynd dagens øvelsesperiode med denne accept af Guds Vilje for dig:
Jeg deler Guds Vilje om lykke for mig,
og jeg accepterer lykken som min funktion nu.
Søg så denne funktion dybt i dit sind, for den er der, idet den kun venter på dit valg. Du kan ikke undgå at finde den, når du lærer, at det er dit valg, og at du deler Guds Vilje.
5. Vær lykkelig, for din eneste funktion her er lykke. Du har ikke nogen grund til at være mindre elskelig overfor Guds Søn end Ham, Hvis kærlighed skabte ham så kærlig som Han Selv. Ud over disse fem minutters hvile i timen, hold i dag ofte pauser for at fortælle dig selv, at du nu har modtaget lykken som din eneste funktion, og vær sikker på at slutte dig til Guds Vilje, når du gør dette.