<131 132 Jeg løsgør verden fra alt det jeg troede den var. 133> english Youtube
1. Hvad holder verden i lænker, andet end det du tror på? Og hvad kan frelse verden, andet end dit Selv? Tro er virkelig magtfuld. De tanker du har er stærke, og illusioner er lige stærke i deres virkninger som sandhed. En galning tror at den verden han ser er virkelig, og tvivler ikke på den. Og det har ingen indflydelse på ham, at virkning af hans tanker betvivles. Først når der sættes spørgsmålsteng ved deres kilde, kommer håbet om frihed endelig til ham.
2. Allingevel opnås frelse let, for alle har deres frihed til at ændre tænkemåde, og derved vil alle deres tanker ændres. Nu er kilden til tankerne en anden, for at ændre tænkemåde betyder, at du har ændret kilden til alle de ideer du tænker, nogensinde har tænkt og nogensinde vil tænke. Du befrier fortiden fra det du tænkte før. Du befrier fremtiden for alle ældgamle tanker om at søge det du ikke ønsker at finde.
3. Det inderværende nu er stadig den eneste tid. Her i nuet sættes verden fri. For når du lader fortiden blive hævet, og befrier fremtiden for din ældegamle frygt, finder du udfrielse og giver den til verden. Du har trælbundet verden med al din frygt, din tvivl og din elendighed, din lidelse og dine tårer, og alle dine sorger presser den og holder den som en fange af din tro. Døden slår til overalt, fordi du fastholder de bitre tanker om død i dit sind.
4. Verden er intet i sig selv. Dit sind må give den mening. Og det du ser på den er dine ønsker, der udspilles så du kan se på dem og tro de er virkelige. Du tror muligvis ikke at du lavede verden, men kom modstræbende til noget der allerede var lavet, og næppe ventede på at dine tanker skulle give det mening. Men fandt du nøjagtigt hvad du så efter da du kom.
5. Der er ingen verden adskilt fra det du ønsker, og heri ligger din endelige befrielse. Ombestem dig blot med hensyn til hvad du ønsker at se, og verden må ændres i overensstemmelse med det. Ideer forlader ikke deres kilde. Dette centrale tema omtales ofte i tekstbogen, og må huskes hvis du vil forstå dagens lektion. Det er ikke stolthed der fortæller dig, at du lavede den verden du ser, og at den ændrer sig når du ombestemmer dig.
6. Men det er stolthed der påstår, at du er kommet ind i en verden der er helt adskilt fra dig, der er helt uimodtagelig for det du tænker, og helt uafhængig af hvad du tilfældigvis tror den er. Der er ingen verden. Det er den centrale tanke kurset forsøger at undervise i. Ikke alle er rede til at acceptere den, og enhver må gå så langt han kan lade sig føre, ad vejen til sandheden. Han vil vende tilbage og gå længere, eller måske træde bort fra den en tid, og derefter atter vende tilbage.
7. Men helbredelsen er gaven til dem der er beredt til at lære, at der ingen verden er, og kan acceptere den lektion nu. Deres parathed vil bringe lektionen til dem, i en eller anden form de kan forstå og erkende. Nogle ser den pludselig på dødens tærskel, og står op for at undervise i den. Andre finder den i oplevelser der ikke er af denne verden, som viser dem at verden ikke eksisterer, fordi det de ser må være sandhed, selv om det tydeligvis modsiger verden.
8. Og nogle vil finde den i dette kursus, og i de øvelser vi udfører i dag. Dagens ide er sand, fordi verden ikke eksisterer. Og hvis den faktisk er din egen indbildning, kan du løsgøre den fra alle de ting du nogensinde har troet den var, blot ved at ændre alle de tanker der gav den disse fremtrædelsesformer. De syge helbredes når du opgiver alle tanker om sygdom, og de døde står op, når du lader tanker om livet erstatte alle de tanker du nogensinde havde om døden.
9. En lektion der tidligere er gentaget een gang må nu understreges igen, for den indeholder det faste fundament for denne dags ide. Du er som gud skabte dig. Der er intet sted hvor du kan lide, og ingen tid, der kan medføre forandringer i din evige tilstand. Og hvordan kan en verden af tid og sted eksistere, hvis du stadig er som Gud skabte dig?
10. Hvad er dagens lektion andet end en anden måde at sige på: At kende dit Selv er verdens frelse? At befri verden for enhver form for lidelse, er blot at ændre tænkemåde angående dig selv. Der er ingen verden adskilt fra dine ideer, fordi ideer ikke forlader deres kilde, og du opretholder verden i dit sind som tanke.
11. Men hvis du er som Gud skabte dig, kan du ikke tænke adskilt fra Ham, eller lave det der ikke deler Hans tidsløshed og Kærlighed. Er de en uadskillelig del af den verden du ser? Skaber den Som Han. Medmindre den gør det, er den ikke virkelig, og kan ikke være overhovedet. Hvis du er virkelig, er den verden du ser falsk, for Guds skabning er anderledes end verden på enhver måde. Og ligesom det var Hans Tanke du blev skabt ved, er det dine tanker der har lavet den, og som må sætte den fri, så du kan komme til at kende de Tanker du deler med Gud.
12. Befri verden! Dine virkelige skabninger venter på at denne befrielse skal give dig faderskab, ikke til illusioner, men som Gud i sandhed. Gud deler Sit Faderskab med dig, der er Hans Søn, for Han skelner ikke imellem hvad der er Ham Selv, og stadig er Ham Selv, Det Han skaber er ikke adskilt fra Ham, og ingen steder ophører Faderen og begynder Sønnen som noget der er adskilt fra Ham.
13. Der er ingen verden, fordi den er en tanke der er adskilt fra Gud, og lavet for at skille Faderen fra Sønnen, og fraspalte en del af Gud, og på den måde tilintetgøre Hans Helhed. Kan en verden der kommer af en ide være virkelig? Kan den være nogen steder? Fornægt illusioner, men tag imod sandheden. Fornægt at du er en skygge, der en kort tid er lagt på en døende verden. Befri dit sind, og du vil se på en befriet verden.
14. I dag er vort mål at befri verden for alle de intetsigende tanker vi nogensinde har haft om den, og om alle levende ting vi ser på den. De kan ikke være der. Lige så lidt kan vi. For vi er i det hjem vores Fader lavede til os, sammen med dem. Og vi, der er som Han skabte os, vil i dag løsgøre verden fra hver eneste af vore illusioner, så vi kan blive frie.
15. Begynd de femten-minutters øveperioder, som vi gennemfører to gange i dag, med dette:
Jeg, der stadig er som Gud skabte mig, vil løsgøre verden fra alt hvad jeg troede den var. For jeg er virkelig, fordi verden ikke er, og jeg ønsker at kende min virkelighed.
Hvil blot derefter, opmærksom men uden anstrengelse, og lad i stilhed din tænkemåde blive ændret, så verden befries sammen med dig.
16. Du behøver ikke at erkende, at helbredelsen kommer til mange brødre over hele verden, så vel som til dem du ser nær ved, når du sender disse tanker ud for at velsigne verden. Men du vil fornemme din befrielse, selv om du måske endnu ikke fuldt ud forstår, at du aldrig kunne blive befriet alene.
17. Forøg dagen igennem den frihed der udsendes til hele verden igennem dine ideer, og når som helst du fristes til at fornægte magten i denne enkle ændring af din tænkemåde, sig så:
Jeg løsgør verden fra alt hvad jeg troede den var, og vælger min virkelighed i stedet.