<1 2 Jeg har givet alt det, jeg ser i dette værelse (på denne gade, fra dette vindue, på dette sted), al den betydning, som det har for mig 3> english
1. Øvelserne med denne idé er de samme som i den første. Begynd med de ting, der er tæt ved dig, og anvend ideen på det, som dit syn hviler på. Udvid da dit synsfelt. Drej dit hoved, så synet inkluderer det, der er på hver side. Hvis muligt drej dig og anvend den på det, der er bag dig. Forbliv så uvildig som muligt ved udvælgelsen af emner til anvendelse, koncentrer dig ikke om noget bestemt og anstreng dig ikke med at inkludere alt, hvad du ser i et givet område, for da vil du opbygge et pres.
2. Se dig blot afslappet og temmelig hurtigt omkring, idet du forsøger at undgå udvælgelse baseret på størrelse, klarhed, farve, materiale eller noget, der har en relativ vigtighed for dig. Noter dig blot emnerne, som du ser dem. Forsøg at anvende øvelsen med samme lethed på en krop eller en knap, en flue eller et gulv, en arm eller et æble. Hele kriteriet for anvendelsen af ideen overfor noget er blot, at dine øjne har fået øje på det. Forsøg ikke at inkludere noget særligt, men vær sikker på, at du heller ikke udelukker noget særligt.