<26 27 Mere end noget andet, ønsker jeg at se 28> english
1. Dagens idé udtrykker noget, der er stærkere end blot beslutsomhed. Det giver synet første prioritet blandt dine ønsker. Du vil måske tøve med at bruge dagens idé, da du ikke er helt sikker på, at du mener det. Dette betyder ikke noget. Formålet med dagens øvelse er at bringe det tidspunkt nærmere, hvor tanken vil være fuldstændig sand.
2. Der kan ligge en stor fristelse i at tro, at der bedes om et stort offer af dig, når du siger, at mere end noget andet, ønsker du at se. Hvis du føler ubehag ved den mangel på tilbageholdenhed, der involveres, kan du tilføje:
Klarsyn har ingen omkostninger for nogen.
Hvis angst for tab stadig er til stede, tilføj endvidere:
Det kan kun velsigne.
3. Dagens idé har brug for mange gentagelser for at opnå fuldt udbytte. Den skal benyttes mindst hver halve time og mere, hvis muligt. Du kan forsøge med hver femtende eller tyvende minut. Det anbefales, at du, så snart du vågner, sætter et bestemt tidsinterval for anvendelse af dagens idé og at du forsøger at overholde det i dagens løb. Det er ikke vanskeligt at gøre dette, selv om du er midt i en diskussion eller engageret til anden side. Du kan stadig gentage en enkelt sætning uden at forstyrre noget.
4. Det virkelige spørgsmål er, hvor ofte vil du huske det? Hvor meget ønsker du, at dagens ide bliver sandhed? Besvar et af disse spørgsmål, og du har besvaret det andet. Du vil sandsynligvis springe nogle øvelser over og måske temmelig mange. Lad det ikke forstyrre dig, men prøv blot at holde fast ved din timeplan fra dette øjeblik. Hvis du blot en enkelt gang i dagens løb følte, at du var fuldstændig oprigtig, da du gentog dagens idé, kan du være sikker på, at du har sparet dig selv for mange års anstrengelse.