<51 52 Dagens repetition af lektion 6 - 10 53> english

1. (6) Jeg er urolig, fordi jeg ser noget, der ikke er der.
Virkeligheden er aldrig skræmmende. Det er umuligt, at den kunne gøre mig urolig. Virkeligheden bringer kun fuldendt fred. Når jeg er urolig, er det altid, fordi jeg har erstattet virkeligheden med de illusioner, som jeg har lavet. Illusionerne gør mig urolig, fordi jeg har gjort dem til virkelighed for derved at betragte virkeligheden som en illusion. Intet i Guds skabelse bliver på nogen måde påvirket af denne min forvirring. Jeg bliver altid urolig uden grund.

2. (7) Jeg ser kun fortiden.
Når jeg ser mig omkring, fordømmer jeg den verden, jeg ser. Jeg kalder dette at se. Jeg holder fortiden op imod alle og enhver, og gør dem til mine fjender. Når jeg har tilgivet mig selv og husker, Hvem jeg er, vil jeg velsigne alle og enhver, som jeg ser. Der vil ikke være nogen fortid og derfor heller ikke nogen fjender. Og jeg vil se med kærlighed på alt det, jeg ikke kunne se før.

3. (8) Mit sind er optaget af gamle tanker.
Jeg ser kun mine egne tanker, og mit sind er optaget af fortiden. Hvad kan jeg da se, som det er? Lad mig huske på, at jeg ser på fortiden for at forhindre nutiden i at dukke op i mit sind. Lad mig forstå, at jeg forsøger at bruge tiden imod Gud. Lad mig lære at opgive fortiden, idet jeg forstår, at jeg derved ikke opgiver noget som helst.

4. (9) Jeg ser intet, som det er nu.
Hvis jeg intet ser, som det er nu, kan det i sandhed siges, at jeg intet ser. Jeg kan kun se det, der er lige nu. Valget er ikke imellem at se fortiden eller nutiden; valget er imellem at se, eller ikke at se. Det, jeg har valgt at se, har kostet mig klarsynet. Nu ønsker jeg at vælge om for at kunne se.

5. (10) Mine tanker betyder ingenting.
Jeg har ikke nogen private tanker, og dog er det kun de private tanker, som jeg er bevidst om. Hvad kan disse tanker betyde? De eksisterer ikke, og derfor betyder de heller ikke noget. Alligevel er mit sind en del af skabelsen og en del af Skaberen. Vil jeg så ikke hellere deltage i universets tænkning end at tilsløre alt det, der virkelig er mit, med mine egne ynkelige og betydningsløse »private« tanker?