<56 57 Dagens repetition af lektion 31 - 35 58> english
1. (31) Jeg er ikke et offer for den verden, jeg ser.
Hvordan kan jeg være et offer for en verden, der kan fuldstændig opløses, hvis det er, hvad jeg vælger at gøre? Mine kæder er løsnede. Jeg kan ryste dem af mig ved blot at ønske at gøre det. Fængslets dør står åben. Jeg kan forlade det ved blot at spadsere ud herfra. Intet holder mig i denne verden. Kun mit ønske om at forblive holder mig fanget. Jeg vil til sidst opgive mine sindssyge ønsker og gå ud i sollyset.
2. (32) Jeg har opfundet den verden, jeg ser.
Jeg har lavet det fængsel, hvori jeg ser mig selv. Alt, hvad jeg behøver at gøre, er at erkende dette, og jeg er fri. Jeg har narret mig selv til at tro, at det er muligt at holde en Guds Søn fanget. Jeg begik en bitter fejltagelse ved at tro dette, som jeg ikke mere ønsker. Guds Søn må altid være fri. Han er, som Gud skabte ham og ikke, hvad jeg ønsker at gøre ham til. Han er, hvor Gud vil, at han skal være, og ikke hvor jeg troede, at jeg skulle holde ham fanget.
3. (33) Der er en anden måde at betragte verden på.
Siden formålet med verden er et andet end det, jeg tilskrev den, må der være en anden måde at se den på. Jeg ser alt på hovedet, og mine tanker er det modsatte af sandheden. Jeg ser verden som et fængsel for Guds Søn. Det må da være sådan, at verden i virkeligheden er et sted, hvor han kan sættes fri. Jeg vil da se på verden, som den er og se den som et sted, hvor Guds Søn finder sin frihed.
4. (34) Jeg kunne se fred i stedet for dette.
Når jeg ser verden som et frihedens sted, erkender jeg, at den afspejler Guds Love i stedet for de regler, som jeg lavede. Jeg vil forstå, at fred og ikke krig hersker i den, og jeg vil også opfatte, at fred også findes i hjerterne på alle, der deler dette sted med mig.
5. (35) Mit sind er en del af Guds. Jeg er meget hellig.
Når jeg deler verdens fred med mine brødre, begynder jeg at forstå, at denne fred kommer dybt inde fra mig selv. Verden, som jeg ser på, har modtaget lyset fra min tilgivelse og lyser denne tilgivelse tilbage til mig. I dette lys begynder jeg at kunne se, hvad illusionerne om mig selv holdt skjult. Jeg begynder at forstå helligheden i alle levende væsner, mig selv inklusive, og deres enhed med mig.