<81 82 I dag vil vi repetere disse ideer: 63-64 83> english
1. (63) Verdens lys bringer fred til hvert et sind gennem min tilgivelse.
Min tilgivelse er midlet, hvorved verdens lys kommer til udtryk gennem mig. Min tilgivelse er midlet, hvorved jeg bliver bevidst om verdens lys i mig. Min tilgivelse er midlet, hvorved verden bliver helbredt sammen med mig. Lad mig således tilgive verden, at den må blive helbredt sammen med mig.
2. Forslag til specielle anvendelser af dagens ide er:
Lad fred udvide sig fra mit sind til dit, (navn).
Jeg deler verdens lys med dig, (navn).
Gennem min tilgivelse kan jeg se dette, som det er.
3. (64) Lad mig ikke glemme min funktion.
Jeg vil ikke glemme min funktion, for jeg vil ikke glemme mit Selv. Jeg kan ikke opfylde min funktion, hvis jeg glemmer den, og medmindre jeg opfylder min funktion, vil jeg ikke opleve den fryd, som Gud vil, at jeg skal opleve.
4. Passende, specielle formuleringer af denne ide inkluderer:
Lad mig ikke bruge dette til at glemme min funktion for mig selv.
Jeg vil se dette som en mulighed for at opfylde min funktion.
Dette kunne true mit ego, men det kan ikke true min funktion på nogen måde.