<84 85 Dagens repetition vil dække disse ideer: 69-70 86> english
1. (69) Mine klagepunkter skjuler verdens lys i mig. Youtube
Mine klagepunkter viser mig det, der ikke er der, og skjuler det for mig, som jeg ønsker at se. Når jeg erkender dette, hvad ønsker jeg så mine klagepunkter for? De holder mig i mørke og skjuler lyset. Klagepunkter og lys kan ikke følges ad, men lyset og klarsynet må forenes, for at jeg skal kunne se. For at se, må jeg lægge klagepunkter til side. Jeg ønsker at se, og dette vil være midlet, hvorved det vil lykkes.
2. Særlige anvendelser af denne idé kan gøres i disse formuleringer:
Lad mig ikke bruge dette til at blokere synet med.
Verdens lys vil stråle dette bort.
Jeg har ikke brug for dette. Jeg ønsker at se.
3. (70) Min frelse kommer fra mig. Youtube
I dag vil jeg erkende, hvor min frelse ligger. Den er i mig, for det er der, dens Kilde er. Den har ikke forladt sin Kilde, og derfor har den ikke forladt mit sind. Jeg vil ikke lede efter den udenfor mig selv. Den bliver ikke fundet udenfor og derpå bragt ind. Men indefra vil den nå udover mig, og alt det, jeg ser, vil blot afspejle det lys, der skinner i mig og i den selv.
4. De følgende formuleringer er passende til de specielle anvendelser:
Lad ikke dette friste mig til at lede udenfor mig selv efter frelsen.
Jeg vil ikke lade dette forstyrre min bevidsthed om Kilden til min frelse.
Dette har ingen magt til at fjerne frelsen fra mig.