Manual 1 Introduktion Næste Kapitel Indhold
1) At undervise og at lære er faktisk blevet byttet om i denne verden. Denne ombytning er karakteristisk. Det er, som om læreren og den, der modtager undervisning, er adskilte, sådan at læreren snarere giver noget til eleven end til sig selv. Endvidere bliver undervisning betragtet som en speciel aktivitet, hvor man kun bruger en relativ lille del af sin tid. Kurset understreger derimod, at dette at undervise er at modtage lærdom, således at læreren samt den, der modtager undervisning, er et og det samme. Det understreger også, at dette at undervise er en konstant proces; det foregår i alle dagens øjeblikke og fortsætter ligeledes ind i søvnens tanker.
2) At undervise er at demonstrere. Der findes kun to tankesystemer, og du demonstrerer, at du tror, at den ene eller den anden er sand hele tiden. Fra denne din demonstreren lærer andre det, og det samme gør du selv. Spørgsmålet er ikke, om du vil undervise, for heri er der intet valg. Formålet med kurset kan siges at give dig midlerne til at vælge, hvad du ønsker at undervise i på basis af, hvad du selv ønsker at lære. Du kan ikke give noget til en anden, kun til dig selv, og dette lærer du ved at undervise. Undervisning er blot en opfordring til vidner om at bevidne det, du tror på. Det er en omvendelsesmetode. Dette gøres ikke med ord alene. Enhver situation skal være en mulighed for dig til at lære andre, hvem du er, og hvad de er for dig. Ikke mere end dette, men heller ikke mindre.
3) Det pensum, du benytter, er derfor udelukkende bestemt af, hvad, du tror, du er, og hvad, du tror, forholdet til andre er for dig. I den formelle undervisningssituation kan disse spørgsmål være fuldstændig uden sammenhæng med det, du tror, du underviser i, men det er umuligt ikke at bruge indholdet i enhver situation på det, du virkelig underviser i og derfor virkelig lærer. Overfor dette er det mundtlige indhold af din undervisning fuldstændig irrelevant. Det kan falde sammen med det, men det behøver ikke at gøre det. Det er den undervisning, der ligger under det, du siger, som du lærer noget af. Undervisning forstærker blot det, du tror om dig selv. Dens fundamentale formål er at formindske tvivlen på dig selv. Dette betyder dog ikke, at det selv, du forsøger at beskytte, er virkeligt. Men det betyder, at det selv, du tror, er virkeligt, er det, du underviser i.
4) Dette er uafvendeligt. Du kan ikke undslippe det. Hvordan kunne det være anderledes? Enhver, der følger verdens pensum, og alle her følger det, indtil han ændrer mening om det, underviser udelukkende for at overbevise sig selv om, at han er, hvad han ikke er. Heri ligger verdens formål. Hvad kunne dens pensum være andet? Ind i denne håbløse og lukkede undervisningssituation, som kun underviser i fortvivlelse og død, sender Gud Sine lærere, og medens de underviser i Hans lektioner om fryd og håb, bliver deres egen indlæring til sidst fuldendt.
5) Hvis det ikke var for Guds lærere, ville der kun være lidt håb om frelse, for syndens verden ville da for altid synes virkelig. Selvbedragerne må bedrage, for de må nødvendigvis undervise i bedrag. Og hvad andet er helvede? Dette er en manual for Guds lærere. De er ikke perfekte, for så ville de ikke være her. Men det er deres opgave at blive perfekte, medens de er her, og at undervise i fuldkommenhed igen og igen på mange forskellige måder, indtil de selv har lært det. Og derpå ses de ikke mere, selvom deres tanker forbliver en kilde af styrke og sandhed for altid. Hvem er de? Hvordan udvælges de? Hvad gør de? Hvordan kan de opnå deres egen frelse og verdens frelse? Denne manual forsøger at besvare disse spørgsmål.
Næste Kapitel Indhold