Manual 1 16. HVORDAN SKAL GUDS LÆRER TILBRINGE SIN DAG? Næste Kapitel Indhold
1) For den udviklede Guds lærer er dette spørgsmål meningsløst. Der er ikke noget program, for lektierne ændrer sig fra dag til dag. Men Guds lærer kan være sikker på en ting; de kommer ikke i en tilfældig rækkefølge. Idet han ser dette og forstår, at det er sandt, bliver han ved med at være tilfreds. Det vil blive ham fortalt, hvad hans rolle skal være, denne dag og hver dag. Og de, der deler denne rolle med ham, vil finde ham, så de kan lære dagens lektie sammen. Der mangler ikke en af dem, han har brug for; ikke en bliver sendt til ham uden et allerede planlagt mål for indlæring, og det et, der kan læres på netop den dag. For den udviklede Guds lærer er dette spørgsmål da overflødigt. Det er blevet stillet og besvaret, og han forbliver i konstant forbindelse med Svaret. Han er klar og ser vejen, han går på, strække sig sikker og uden forhindringer foran sig.
2) Men hvad med dem, der ikke har nået hans sikkerhed? De er ikke klar til en sådan mangel på struktur for sig selv. Hvad må de lære for at give dagen til Gud? Der er nogle generelle regler, der passer, selvom hver enkelt må bruge dem på sin egen måde og så godt, som han kan. Rutiner som sådan er farlige, da de let selv bliver guder, der truer de mål for hvilke, de blev lavet. Men generelt kan det siges, at det er godt at starte dagen rigtigt. Det er altid muligt at begynde dagen en gang til, hvis dagen skulle begynde med en fejltagelse, men der er indlysende tidsbesparende fordele.
3) I begyndelsen er det klogt at tænke i tidsbaner. Dette er bestemt ikke det endelige kriterium, men i begyndelsen er det sandsynligvis det enkleste, der kan observeres. Tidsbesparelse bliver understreget som vigtigt i begyndelsen, men selvom den forbliver vigtig i hele læreprocessen, understreges den dog mindre og mindre. Som et udgangspunkt kan vi med sikkerhed sige, at den tid, der bruges på at begynde dagen rigtigt, virkelig sparer tid. Hvor meget tid skal der så bruges på det? Dette må afhænge af Guds lærer selv. Han har ikke krav på denne titel, før han har været igennem arbejdsbogen, da vi lærer indenfor kursets rammer. Efter færdiggørelsen af den mere strukturerede praktikperiode, som arbejdsbogen indeholder, bliver individuelle behov den vigtigste overvejelse.
4) Kurset er altid praktisk orienteret. Det kan godt være, at Guds lærer ikke er i en situation, der fremmer stille omtanke, når han vågner. Hvis det er sådan, lad ham da blot huske, at han vælger at tilbringe tid sammen med Gud så snart som muligt, og lad ham da gøre dette. Varighed er ikke den største bekymring. Man kan sagtens sidde stille i en time med lukkede øjne uden at opnå noget som helst. Man kan sagtens give Gud blot et øjeblik, for i dette øjeblik at forene sig fuldstændigt med Ham. Måske er den eneste generalisering, der kan gøres, dette; så snart som muligt efter, at du er vågnet, hold dit stille øjeblik, idet du fortsætter et minut eller to ud over det tidspunkt, hvor du begynder at føle det vanskeligt. Du vil opdage, at vanskeligheden formindskes og falder bort. Hvis ikke, så er det tid at standse.
5) De samme fremgangsmåder kan anbefales for aftenen. Måske skulle din stille stund ligge temmelig tidlig på aftenen, såfremt det ikke er muligt for dig, lige før du går i seng. Det er ikke klogt at ligge ned til det. Det er bedre at sidde op i den stilling, der passer dig bedst. Når du har gennemgået arbejdsbogen, kan du træffe en beslutning i så henseende. Men såfremt det er muligt, er den bedste tid at hellige sig Gud på, lige før du falder i søvn. Det indstiller dit sind på et hvilemønster og får dig vendt bort fra frygten. Hvis det er uundgåeligt at tilbringe denne tid tidligere, vær da sikker på, at du ikke glemmer, og her er det tilstrækkeligt med et kort øjeblik at lukke øjnene og tænke på Gud.
6) Der er tanke, man skal huske gennem hele dagen. Det er en tanke om ren glæde; en tanke om fred, en tanke om ubegrænset forløsning, ubegrænset fordi alle ting frigøres i den. Du tror, at du har skabt et sikkert sted for dig selv. Du tror, at du skabte en kraft, der kan redde dig fra alle de frygtelige ting, du ser i dine drømme. Sådan er det ikke. Din sikkerhed ligger ikke der. Det, du opgiver, er blot illusionen om at beskytte illusionerne, og det er det, du frygter og kun dette. Hvor dumt at være bange for ingenting! Intet overhovedet! Dine forsvar vil ikke fungere, men du er ikke i fare. Du har ikke brug for dem. Erkend dette, og de vil forsvinde, og først da vil du acceptere din virkelige beskyttelse.
7) Hvor enkelt og hvor let går tiden ikke for Guds lærer, som har accepteret sin beskyttelse. Alt, hvad han før gjorde i beskyttelsens navn, interesserer ham ikke længere. For han er i sikkerhed, og ved, at sådan er det. Han har en Guide, som ikke svigter. Han behøver ikke at skelne imellem de problemer, han ser, for Den, han vender sig til med dem alle, anerkender ikke nogen gradsforskelle i løsningen af dem. Han er lige så sikker i nutiden, som han var før illusionerne blev accepteret af hans sind, og som han vil være, når han har sluppet dem. Der er ikke nogen forskel på hans tilstand på forskellige tidspunkter og forskellige steder, da de alle er det samme for Gud. Det er hans sikkerhed, og han behøver ikke andet end dette.
8) Dog vil der komme fristelser hen ad den vej, som Guds lærer endnu må gå, og han har brug for at minde sig selv om sin beskyttelse hele dagen. Hvordan kan han gøre dette, især på de tidspunkter, da hans sind er optaget af ydre ting? Han kan kun prøve, og hans succes afhænger af den grad af overbevisning, han har om, at det vil lykkes ham. Han må være overbevist om, at succesen ikke afhænger af ham, men at den vil blive ham givet på ethvert tidspunkt, ethvert sted og under alle forhold, når han beder om den. Der vil være tider, hvor hans sikkerhed vakler, og i det øjeblik dette sker, vil han vende tilbage til tidligere forsøg på udelukkende at stole på sig selv. Glem ikke, at det er magi, og magi er en stakkels erstatning for sand hjælp. Det er ikke godt nok for Guds lærer, da det ikke er godt nok for Guds Søn.
9) At undgå magi er at undgå fristelser, for alle fristelser er ikke andet end forsøg på at erstatte Guds Vilje med en andens. Disse forsøg kan virkelig synes at være frygtindgydende, men de er blot patetiske. De kan ikke have nogen virkning; hverken god eller dårlig, hverken givende eller offerkrævende, helbredende eller destruktiv, beroligende eller frygtskabende. Når al magi ses som det bare ingenting, har Guds lærer nået det højeste stade. Alle mellemliggende lektioner vil udelukkende føre til dette og bringe dette mål nærmere erkendelsen. For magi af enhver art og i enhver form gør simpelthen ingenting. Dens mangel på kraft er grunden til, at det er så let at undslippe den. Det, der ikke har nogen virkning, kan næppe skræmme.
10) Der er ikke nogen erstatning for Guds Vilje. Sagt ganske enkelt, er det dette faktum, som Guds lærer vier sin dag til. Enhver erstatning, som han kunne acceptere som virkelig, kan kun narre ham. Men han er sikker for ethvert bedrag, hvis han bestemmer sig for det. Måske har han behov for at huske på, at »Gud er hos mig. Jeg kan ikke bedrages«. Måske foretrækker han andre ord, måske blot et, eller slet ingen. Men enhver fristelse for ham til at acceptere magi som virkelig, må afvises gennem hans erkendelse om, ikke at den er frygtindgydende, ikke at den er syndig, ikke at den er farlig, men blot dette, at den er meningsløs. Med rod i offer- og adskillelsestanken, to sider af den samme fejl og ikke andet, vælger han blot at opgive det, han aldrig havde. Og mod dette »offer« genskabes Himlen i hans bevidsthed.
11) Er dette ikke et bytte, du kunne ønske dig? Verden ville gerne gøre det, hvis den vidste, at det var muligt. Det er Guds lærere, der må lære den, at det er det, og derfor er det deres funktion at sikre sig, at de har lært det. Der eksisterer ingen anden risiko i løbet af dagen ud over at sætte din lid til magien, for det er kun den, der fører til smerten. »Der findes ingen anden vilje end Guds«. Hans lærere ved, at sådan er det, og de har lært, at alt andet end dette er magi. Al tro på magi fastholdes af en eneste naiv illusion; nemlig den, at den virker. Gennem hele sin træning, hver dag og hver time, ja selv hvert minut og sekund, må Guds lærere lære at genkende alle former for magi og at opfatte deres meningsløshed. Frygten bliver taget fra dem, og således går de videre. Og på denne måde bliver Himlens port genåbnet, og igen kan dens lys skinne på et ubekymret sind.
Næste Kapitel Indhold