Manual 1 2. HVEM ER DERES ELEVER? Næste Kapitel Indhold
1) Bestemte elever er blevet anvist til hver enkelt af Guds lærere, og de begynder at søge ham, så snart han har besvaret Kaldet. De blev valgt for ham, fordi det universelle pensums form, som han vil undervise i, er bedst for dem set ud fra deres forståelsesniveau. Hans elever har ventet på ham, for hans komme er sikker. Igen er det blot et spørgsmål om tid. I det øjeblik han har valgt at opfylde sin rolle, er de klar til at opfylde deres. Tiden venter på hans valg men ikke på, hvem han skal tjene. Når han er klar til at lære, vil mulighederne for at undervise blive opstillet for ham.
2) For at forstå frelsens plan om undervisning og indlæring, er det nødvendigt at forstå tidsbegrebet, som kurset fremsætter. Forsoning korrigerer illusioner, ikke sandhed. Derfor korrigerer den det, der aldrig eksisterede. Endvidere blev planen for denne korrektion etableret og fuldført på samme tid, for Guds Vilje står uden for tiden. Sådan er det med enhver virkelighed, da den er af Ham. I samme øjeblik som ideen om adskilthed opstod i sindet på Guds Søn, i samme øjeblik blev Guds Svar givet. I tid skete det for længe siden. I virkeligheden skete det slet ikke.
3) Tidens verden er en illusionernes verden. Det, der skete for længe siden, synes at ske lige nu. De valg, der blev truffet for længe siden, synes at stå åbne; dog skal de stadig træffes. Det, der blev lært og forstået og lagt bag os for længe siden, bliver nu betragtet som en ny tanke, en ny ide, en ny synsvinkel. Da du har en fri vilje, kan du på ethvert tidspunkt acceptere det, der er sket, og først da vil du se, at det altid var der. Som kurset understreger, har du ikke frihed til at vælge pensummet, og ej heller den måde, du vil lære det på. Du har imidlertid frihed til at bestemme, hvornår du ønsker at lære det. Og når du accepterer dette, har du allerede lært det.
4) Tiden går da virkelig tilbage til et øjeblik, der er så gammelt, at det ligger ud over al erindring og endda ud over muligheden for at kunne huske. Men da det er et øjeblik, der genopleves igen og igen og endnu engang, synes det at ske netop nu. Og derfor er det, at elev og lærer synes at mødes i nutiden, idet de oplever hinanden, som om de ikke havde mødtes før. Eleven kommer på det rigtige tidspunkt til det rette sted. Dette er uafvendeligt da han foretog det rigtige valg i det ældgamle øjeblik, som han nu genoplever. Således har læreren også foretaget et uafvendeligt valg, der kommer til ham fra fortiden. Guds altomfattende Vilje synes blot at bruge tid, når den udføres. Hvad kunne forsinke evighedens kraft?
5) Når elev og lærer mødes, starter et undervisnings/indlæringsforhold. For læreren er ikke i virkeligheden den, der underviser. Guds Lærer taler til hver to, der mødes for at lære. Forholdet er helligt p.g.a. dette formål, og Gud har lovet at sende sin Ånd hid i ethvert helligt forhold. I undervise-lære situationen lærer begge, at dette at give og dette at modtage er det samme. De grænser, de har trukket mellem deres respektive roller, deres sind, deres kroppe, deres behov, deres interesser, og alle de forskelle, de troede adskilte dem fra hinanden, blegner, bliver svage og forsvinder. De, der ønsker at lære det samme kursus, deles om én interesse og ét mål. Og sådan bliver den, der var elev, selv Guds lærer, for han har truffet den ene beslutning, der bragte læreren til ham. Han har i en anden person set de samme interesser, som han selv har.
Næste Kapitel Indhold