Manual 1 23. HAR JESUS EN SPECIEL PLADS I HELBREDELSEN? Næste Kapitel Indhold

1) Guds gaver kan sjældent modtages direkte. Selv de højest udviklede Guds lærere vil give efter for fristelser i denne verden. Ville det være fair, om deres elever blev nægtet helbredelse på grund af dette? Bibelen siger: »Bed i Jesu Kristi Navn«. Er dette blot en appel til magien? Et navn helbreder ikke, ej heller fremkalder anråbelse en særlig kraft. Hvad betyder det at påkalde Jesus Kristus? Hvad giver anråbelsen af Hans Navn? Hvorfor er appellen til Ham en del af helbredelsen?

2) Vi har sagt igen og igen, at den, der fuldstændigt har accepteret Forsoningen for sig selv, kan helbrede verden. Ja, han har allerede gjort det. Fristelser kan vende tilbage til andre men aldrig til denne Ene. Han er blevet Guds opståede Søn. Han har overvundet døden, fordi han har accepteret Livet. Han har genkendt sig selv, som Gud skabte ham, og derved har han genkendt alle levende skabninger som en del af ham. Der er nu ingen begrænsning af hans kraft, for det er Guds Kraft. Således er hans navn blevet Guds Navn, for han ser ikke længere sig selv som adskilt fra Ham.

3) Hvad betyder dette for dig? Det betyder, at ved at huske Jesus, husker du Gud. Hele Sønnens forhold til Faderen ligger i ham. Hans part i Sønneforholdet er også din, og hans færdiggjorte indlæring garanterer din egen succes. Kan man stadig bede ham om hjælp? Hvad sagde han om dette? Husk hans løfter, og spørg dig selv ærligt, om det er sandsynligt, at han vil undlade at holde dem. Kan Gud svigte Sin Søn? Og kan én, der er ét med Gud være anderledes end Ham? Den, der indser han er større end hoppen, ser også forbi dens begrænsninger. Ville den største lærer være utilgængelig for dem, der følger ham?

4) Navnet Jesus Kristus som sådan er blot et symbol, men det står for en kærlighed, der ikke er af denne verden. Det er et symbol, som man sikkert kan bruge som erstatning for de mange navne på alle de guder, du beder til. Det bliver det skinnende symbol for Guds Ord så tæt på, hvad det står for, at den lille afstand mellem de to går tabt i det øjeblik, at Navnet huskes. At huske Jesu Kristi Navn er at sige tak for alle de gaver, som Gud har givet dig, og taknemlighed bliver måden, Han huskes på, for kærligheden kan ikke være langt fra et taknemligt hjerte og sind. Gud kommer let ind, for dette er de sande betingelser for din hjemkomst.

5) Jesus har vist vejen. Hvorfor ville du ikke føle taknemlighed mod ham? Han har bedt om kærlighed, men kun for at kunne give den til dig. Du elsker ikke dig selv, men i hans øjne er din dejlighed så fuldstændig og fejlfri, at han ser sin Fars billede deri. Du bliver symbolet på hans Far her på jorden. Han kommer til dig i håb, for i dig ser han ingen begrænsninger og ingen pletter på din smukke fuldendthed. I hans øjne skinner Kristi syn i fuldendt bestandighed. Han er forblevet hos dig. Vil du ikke lære lektionen om frelse gennem hans lære? Hvorfor ville du vælge at begynde forfra, når han har foretaget rejsen for dig?

6) Ingen på jorden kan forstå, hvad Himlen er, eller hvilken betydning dens eneste Skaber, har, men vi har vidner. Det er til dem, at visdommen skulle appellere. Der har været nogen, hvis lærdom langt overskrider det, vi kan lære. Ej heller ville undervise i de begrænsninger, vi har lagt på os selv. Ingen, der er blevet en sand og pligttro Guds lærer, glemmer sine brødre. Men det, han kan tilbyde dem, er begrænset af det, han selv lærer. Vend dig da til én, der gik ud over alle grænser og fortsatte længere end lærdoms længste rækkevidde. Han vil tage dig med, for han gik ikke alene. Og du fulgte med ham dengang, som du gør det nu.

7) Dette kursus kommer fra ham, da hans ord har nået dig i et sprog, du kan elske og forstå. Er andre lærere, der leder dig til dem, der taler i forskellige tunger og appellerer til forskellige symboler, en mulighed? Ja, bestemt er de det. Ville Gud efterlade nogen uden en øjeblikkelig hjælp i problemfyldte tider; en frelser, der kan symbolisere Ham Selv? Dog har vi brug for et mangesidet pensum, ikke p.g.a. skift i indhold, men fordi symboler må skifte og ændre sig for at passe til behovet. Jesus er kommet for at opfylde dine. I ham finder du Guds Svar. Lær da sammen med ham, for han er med dig; han er her altid.

Næste Kapitel Indhold