Manual 1 3. HVORDAN ER UNDERVISNINGS-NIVEAUERNE? Næste Kapitel Indhold
1) Guds lærere har ingen bestemte undervisningsniveauer. Ethver undervisnings/indæringsforhold indeholder forskellige forhold i begyndelsen, selvom det endelige mål altid er det samme; at gøre forholdet til et helligt forhold, hvori begge kan se på Guds Søn som syndefri. Der findes ikke nogen, som Guds lærer ikke kan lære af, så derfor er der heller ingen, som han ikke kan undervise, men fra et praktisk synspunkt kan han imidlertid ikke møde alle, og alle kan ikke finde ham. Derfor inkluderer planen meget specifikke kontakter, der arrangeres for hver enkelt af Guds lærere. Der findes ikke tilfældigheder i frelsen. De, der skal mødes, vil mødes, for sammen har de potentialet for et helligt forhold; de er beredte for hinanden.
2) Det enkleste undervisningstrin synes at være meget overfladisk. Det består af, hvad der synes at være meget tilfældige møder; et tilfældigt møde af to tilsyneladende fremmede i en elevator, et barn, der ikke ser sig for og »tilfældigt« løber ind i en voksen, to studerende, der »tilfældigt« følges ad hjem. Dette er ikke tilfældige møder. Hver enkelt har muligheden for at blive en undervise-lære situation. Måske vil de tilsyneladende fremmede smile til hinanden i elevatoren; måske vil den voksne ikke skælde barnet ud for at løbe ind i ham; måske bliver de studerende venner. Selv på det niveau, hvor man mødes mest tilfældigt, er det muligt for to mennesker ikke mere at kunne se deres adskilte interesser, om end blot for et øjeblik. Dette øjeblik vil være nok. Frelsen er sket.
3) Det er svært at forstå, at niveauer i undervisningen af det universelle kursus er et koncept, der er meningsløst både i virkeligheden og i tid. Illusionen af den ene muliggør illusionen af den anden. I tid synes Guds lærer at begynde ændringen af sit syn på verden med en eneste beslutning for derefter at lære mere og mere om den nye retning, mens han underviser i det. Vi har allerede dækket tidens illusion, men undervisnings-niveauernes illusion synes at være noget andet. Den bedste måde at demonstrere, at disse niveauer ikke kan eksistere, er måske simpelthen at sige, at ethvert niveau af undervise/lære situationen er en del af Guds plan for Forsoning, og Hans plan kan ikke have forskellige niveauer, da den er en afspejling af Hans Vilje. Frelse er altid parat og altid til stede. Guds lærere arbejder på forskellige niveauer, men resultatet er altid det samme.
4) Enhver undervise/lære situation er maksimal på den måde, at hver enkelt involveret person vil lære det mest mulige fra den anden person på dette tidspunkt. På denne måde, og kun på denne måde, kan vi tale om undervisningstrin. Idet vi bruger begrebet på denne måde, er det andet undervisningstrin et mere nærende forhold, hvori to mennesker for en tid går ind i en temmelig intens undervise/lære situation for derefter tilsyneladende at skilles. Som på første trin er disse møder ikke tilfældige, ej heller er det, der ser ud som slutningen på forholdet, den virkelige slutning. Igen har begge lært det mest mulige på dette tidspunkt. Men alle, der mødes, vil mødes engang igen, for det er alle forholds skæbne at blive hellige. Gud tager ikke fejl af Sin Søn.
5) Det tredje undervisningstrin sker i forhold, der forbliver livslange. Dette er undervise/lære situationer, hvor hver enkelt gives en udvalgt partner, der giver ham ubegrænsede muligheder for at lære. Disse forhold er normalt få, da eksistensen af dem angiver, at de begge samtidigt har nået det samme trin, hvor undervise/lære balancen faktisk er perfekt. Dette betyder ikke nødvendigvis, at de erkender dette; faktisk gør de det sjældent. De kan endda være temmelig afvisende overfor hinanden for en tid, ja, måske for resten af livet. Men skulle de beslutte sig for at lære det, ligger den perfekte lektion foran dem, og den kan læres. Og beslutter de sig for at lære denne lektion, bliver de frelsere for de lærere, der snubler og endda synes at svigte. Ingen Guds lærer kan undgå at finde den Hjælp, han har behov for.
Næste Kapitel Indhold